Energieffektivitet og bæredygtighed går hånd i hånd
Der er måske ikke helt samme opmærksomhed på genanvendelighed som på energieffektivitet eller vedvarende energi. Måske burde der det og især i områder med affaldsdeponeringsudfordringer, hvor genanvendelighed er afgørende for en bæredygtig fremtid.
Vedvarende energi og energieffektivitet overdøver ofte produktlevetid og genanvendelighed. Men faktisk er sidstnævnte to begreber lige så vigtige og effektive tiltag i løsningen af den globale klimakrise, og de er afgørende for at skabe en bæredygtig fremtid – særlig i områder med kolossale lossepladsproblemer som Singapore.
I øjeblikket er der et behov for at øge genanvendeligheden af industriprodukter. Og med god grund. Det er afgørende at forbedre produktgenanvendelse for at nå de globale klimamål. Generelt er genanvendelse mere forbundet med glas-, papir- og plastprodukter, men genanvendelse af industriprodukter af aluminium og stål er lige så vigtigt og en oplagt måde at sænke CO2-udledningen og mindske affald.
Industrielle ventilatorer med 98% genanvendelighed
Som producent af højeffektivt og miljøvenligt ventilationsudstyr, ønskede NOVENCO® Building & Industry at øge genanvendeligheden af vores ZerAx® ventilatorer. Ventilatorerne bruges i en lang række applikationer, herunder industriel ventilation, luftbehandlingsaggregater og datacenterkøling og muliggør energibesparelser på 20-50%.
Selvom ZerAx ventilatorer leverer uovertruffen ventilatoreffektivitet og anses for at være de mest energieffektive ventilatorer på markedet, planlagde NOVENCO alligevel at øge bidraget til den grønne dagsorden endnu mere gennem forbedring af produktgenanvendeligheden. Implementering af Design for Recycling-processer viste, at ZerAx-ventilatorer har en fremragende genanvendelighedsgrad på 98%. Men hvordan løfter en ventilatorproducent opgaven med at dokumentere og forbedre genanvendeligheden af et industrielt produkt?
Forbedret genvinding kræver ekspertviden
NOVENCO samarbejdede med Stena Recycling, en genvindingsvirksomhed og partner for udvikling af bæredygtige cirkulære løsninger i alle typer virksomheder. De var en perfekt partner for NOVENCO med deres materialeindsigt og betydelige erfaring med mindskelse af affald.
”Kompetent samspil med eksterne specialister er vigtigt for os. Og adgangen til Stena Recycling’s viden, var af afgørende betydning for os.” Lars Erik Knaack, CEO, NOVENCO Building & Industry
Baseret på rådgivning fra Stena Recycling påbegyndte NOVENCO en Design for Recycling-proces, som involverer en nøje analyse af fremstillingsprocesserne og en detaljeret rapport om materialeforbrug og genanvendelighed.
For NOVENCO skabte det gennemsigtige processer og procedurer, der forbedrede virksomhedens materialegenvindingsgrad. Et resultat er et effektivt sorteringssystem, der adskiller aluminium og stål, og med en højere grad af materialegenvinding kan flere genvundne ressourcer indgå i produktionskredsløbet.
Bedre resultater med øget genbrug af materialer
Fremstil produkter, der holder hele vejen
En anden og oplagt måde at reducere spild af værdifulde ressourcer på er ved at sikre, at mekanisk udstyr fremstilles i en høj kvalitet, der resulterer i lange driftslevetider. Det gavner både bygningsejere og operatører, men betyder også at materialer forbliver i den cirkulære økonomi i længere perioder, og dermed reducerer belastningen på produktionen af nye materialer og på allerede overfyldte lossepladser. NOVENCO produkter er designet og fremstillet til at have effektive levetider på mere end 20 år, hvilket i sammenlignelige termer er betydeligt længere end de fleste lignende produkter.
Mindskning af affald i tætbefolkede områder
En høj genanvendelighed har indlysende fordele: Det sænker CO2-udledningen, reducerer ressourceforbruget og minimerer spild. Og det er særligt interessant i tætbefolkede områder, hvor affald er en af de voksende klimaudfordringer.
"Bæredygtighed bliver et stadig vigtigere emne, efterhånden som klodens befolkning øges, og vi har knaphed på ressourcer, som vi vil fortsætte med at opleve." Jimmi Olsen, marketingchef hos Stena Recycling
Singapore har en befolkningstæthed på 7.810 mennesker per kvadratkilometer, og en stigende befolkning som indenfor de kommende år på den meget begrænsede plads står overfor udfordringer som arealknaphed. Som følge heraf er bystaten ved at løbe tør for losseplads, og genvinding og upcycling er måder at minimere spild og afbøde problemet effektivt.
Selvom proaktive virksomheder har indført mere ressourceeffektive metoder til at reducere emissioner og mindske affald, så er behovet for produkter og løsninger baseret på bæredygtige produktionsmetoder mere afgørende end nogensinde.
Som konklusion, mens vi overgår til grønnere energikilder og forbedrer effektiviteten af vores bygningsmasse, skal vi huske at fokusere på alle aspekter af bæredygtighed, herunder genanvendeligheden og levetiden af mekaniske produkter for at undgå at værdifulde materielle ressourcer sendes til lossepladser efter korte driftsperioder. Dette vil lette problemerne for lande med knaphed på areal som Singapore og sænke behovet for nye materialer i produktionscyklussen.