EU-flertal går mod Danmark i land-for-land skatterapportering
EU-landene har endnu engang skudt et forslag om offentlige land-for-land skatterapporteringer til hjørne, skriver Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar
EU-landene har endnu engang skudt et forslag om offentlige land-for-land skatterapporteringer til hjørne, skriver Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar. Forslaget anses af mange som et væsentligt værktøj til bekæmpelse af skatteunddragelse. Striden er på overfladen juridisk, men den handler mere om frygten for at miste global konkurrenceevne. DI afviser land-for-land skatterapportering.
Juridisk handler uenigheden om, hvorvidt forslaget blot er regelharmonisering, der kræver simpelt flertal i EU, eller om det er konkurrenceforvridende, og derfor kræver enstemmighed. Den danske regering mener regelharmonisering, men det blev blokeret af bl.a. Sverige, Luxembourg, Irland, Malta og Østrig. Spørgsmålet er dermed fortsat placeret under konkurrencebestemmelserne.
Siden 2016 har EU drøftet indførelse af obligatoriske offentlige land-for-land skatterapporteringer for EU’s store virksomheder som et redskab til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning. Men endnu engang har EU udskudt beslutningen efter uenigheder i Det Europæiske Råd om tiltaget.
Selvom Erhvervsminister Simon Kollerup den 28. november i Det Europæiske Råd og Finansminister Nicolai Wammen efterfølgende i ECOFIN (Rådet af EU’s økonomiog finansministre, Red.) den 5. december begge argumenterede for at gennemføre obligatoriske offentlige land-forland skatterapporteringer blev forslaget igen udskudt.
Selvom Erhvervsminister Simon Kollerup den 28. november i Det Europæiske Råd og Finansminister Nicolai Wammen efterfølgende i ECOFIN (Rådet af EU’s økonomiog finansministre, Red.) den 5. december begge argumenterede for at gennemføre obligatoriske offentlige land-forland skatterapporteringer blev forslaget igen udskudt.
TAX GOVERNANCE KONFERENCE - 25. MARTS 2020
Vil du vide mere om Tax Governance og møde en række virksomheder og eksperter på området kan du deltage i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars konference om Tax Governance.
Se mere om konferencen her
Virksomhedernes skattebetalinger er under stigende offentlig bevågenhed. En række spektakulære sager om skatteunddragelse har intensiveret offentlighedens opmærksomhed på både landes og virksomheders skattepolitikker, tilgængelige oplysninger og etiske principper for skattetænkning. Den intensiverede opmærksomhed har allerede betydet nye krav til virksomheder, og det er forventeligt at flere regler ser dagens lys i de kommende år - ikke mindst efter G7 landenes aftale om fælles principper og nye GRI-standarder for skatterapportering.