Investeringschef: Vi fik ingen nævneværdige overordnede klimafremskridt i 2021
Økonomisk Ugebrev har spurgt fremtrædende stemmer i og omkring finanssektoren, hvad de ser som de største fremskridt og barrierer på klimaområdet. Ifølge Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, er fremskridtene på klimaområdet i 2021 så ubetydelige, at han ikke ønsker at fremhæve nogen. Maria Simonson, chef for Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank, finder derimod, at den finansielle sektor tog et klart skridt fremad, da der i 2021 blev etableret fælles definitioner og standarder for opnåelse af klima-neutralitet, hvoraf flere er forankret i FN-systemet.
I forbindelse med dette års sidste udgivelse har Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bedt Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, Maria Simonson, chef for Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank, Joachim Kattrup, sustainable finance researcher i Mellemfolkeligt Samvirke, og Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring og Pension, udpege de største fremskridt og barrierer på klimaområdet samt angive, hvad de særligt vil hold øje med i 2022.
Anders Schelde, Investeringschef, AkademikerPension
Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?
Jeg synes, der sket mange konkrete fremskridt, men de er alle små og summen af dem er desværre ikke stor nok i vores optik, så jeg tror ikke, jeg vil fremhæve et, det vil sende et forkert signal om, at alt er godt.
Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?
Manglende rammebetingelser på globalt plan. En CO2-skat er f.eks. ”den store hammer”, som vi stadig mangler at tage i brug.
Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?
Udover indførsel af CO2-beskatning, så vil vi have et særligt sektorfokus på kul. Det rykker virkelig på kulfronten for tiden, og det momentum skulle gerne blive ved i 2022. Vi skal have sat verden – og især Asien – på en anden kurs, hvad angår kulforbruget.
Joachim Kattrup, sustainable finance researcher, Mellemfolkeligt Samvirke
Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?
Jeg kan pege på flere, men hvis jeg kun må vælge et, så er det største fremskridt – set fra min stol – at der er fire store europæiske institutionelle investorer, herunder hollandske ABP, en af verdens største pensionskasser, der har frasolgt alle fossile aktiver i porteføljen. Frasalget er sket med baggrund i både finansielle og klimamæssige begrundelser. Det indikerer en spirende tendens til, at klimakrisen bliver taget alvorligt blandt investorerne, og at fossil eksklusion sagtens kan være en god investeringsstrategi. Beslutningen udtrykker tro på klimamål og en reel vilje til at agere derefter. Disse investorer er med andre ord finansielle rollemodeller – noget som mange investeringsdirektører i Danmark tror kan forenes med fossile investeringer for milliarder.
Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?
Den største forhindring er det modsatte, nemlig at der stadig er alt for mange investeringsdirektører, der lever i fortiden og tror, at de går glip af afkast, hvis de frasælger fossil energi. Flere omfattende studier – og nu også de nævnte praktiske eksempler – viser, at det ikke går ud over afkastet at frasælge olie, kul og gas. Hertil kommer det åbenlyse etiske argument for fossil eksklusion, som både IEA og IPCC fremfører; nemlig at fortsatte investeringer i fossil udvikling forhindrer, at vi når Parisaftalens klimamål. Det er helt uansvarligt at fortsætte. Alligevel ser jeg en adfærd blandt danske investorer, som desværre gør, at de misser muligheden for at blive sande klimahelte gennem fossile eksklusioner.
Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klima?
Jeg overbevist om, at vi i 2022 vil se den første danske institutionelle invester frasælge alle fossile aktiver. Og jeg vil holde øje med, hvem det bliver. Det er den klogeste beslutning såvel finansielt som etisk.
Maria Simonson, chef for Group Societal Impact & Sustainability, Danske Bank
Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?
For verden som helhed var det nok erkendelsen af, at der er behov for seriøs handling her og nu – ikke bare inden 2050, hvis vi skal holde liv i ambitionerne om at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C. Her sendte rapporterne fra IEA og IPCC et tydeligt signal med deres klare diagnoser af situationens alvor og utvetydige anbefalinger. Det kan vi klart fornemme fra vores dialoger med kunder og investorer – og det var formentlig med til at drive en del af resultaterne ved COP26, for selv om vi slet ikke er i mål endnu, og der er mange flere vigtige områder at finde løsninger for, kom der trods alt nogle delresultater, eksempelvis for at reducere afskovning, metan-udledning og brugen af kul.
For den finansielle sektor var det et klart skridt fremad, at der er blevet etableret fælles definitioner og standarder for opnåelse af klimaneutralitet – hvoraf flere er forankret i FN-systemet, eksempelvis Net-Zero Banking Alliance. Det betyder, at vi nu har nogle fælles retningslinjer at arbejde ud fra. Ligesom der er krav om at udarbejde delmål og offentliggøre status allerede på den korte bane, hvilket er vigtigt for bedre at kunne vurdere, om reduktionshastigheden er tilstrækkelig.
Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?
Jeg mener egentlig, at vi i de nordiske lande trods alt har gode muligheder for at lykkes med ambitionerne om den grønne omstilling. For selv om det er komplekst og kræver godt samspil mellem regulering, offentlige investeringer og den private sektor, så har vi et godt udgangspunkt i Norden. Der er selvfølgelig udfordringer med eksempelvis datakvalitet og usikkerhed om den fremtidige regulering, men det er relativt set mindre ting i forhold til det globale perspektiv og de udfordringer, man står over for mange andre steder, hvor man ud over allerede at være påvirket af klimaforandringer også mangler klare politiske rammer og kapacitet hos offentlige institutioner, der kan bane vejen for flere investeringer i den grønne omstilling.
Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?
Jeg forventer, at 2022 i høj grad vil handle om at gøre klimaindsatsen endnu mere konkret i form af handling på den korte bane. Derfor forventer jeg også, at interessen og behovet for finansiering og investeringer, der understøtter den grønne omstilling, kun vil blive større – og vi står klar til at hjælpe vores kunder med de ønsker og behov. I den finansielle sektor kommer det også til at handle meget om, hvordan og hvor hårdt man i EU trykker på speederen for den lovpakke, der har til hensigt at fremme netop finansiering af den bæredygtige omstilling. Så det er naturligvis en dagsorden, vi kommer til at følge nøje.
Læs resten af artiklen her – hvor interview med Tom Vile Jensen, underdirektør, Forsikring og Pension, også indgår.
