Klimaudsigten for 2022: Direktører udpeger største fremskridt og barrierer på klimaområdet
Økonomisk Ugebrev har spurgt fremtrædende topledere og erhvervsorganisationer om, hvad de ser som de største fremskridt og barrierer på klimaområdet. Ifølge Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed i Vestas, udgør det nye tyske regeringsgrundlag det største fremskridt på klimafronten i 2021. Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, udpeger derimod den nylige aftale om CO2-fangst som en af årets største landvindinger.
I forbindelse med dette års sidste udgivelse har Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bedt Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed i Vestas, Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll Danmark, Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimachef i Dansk Industri, og Joachim Marc Christensen, Network Manager Climate & Environment i Global Compact Denmark, udpege de største fremskridt og barrierer på klimaområdet samt angive, hvad de særligt vil hold øje med i 2022.
Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed, Vestas
Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?
Jeg kan pege på mange, men hvis jeg skal vælge et, så vil jeg pege på det nye tyske regeringsgrundlag. Det indeholder en klar ambitiøs strategi for vedvarende energi. Det særlige ved den tyske strategi er, at den ikke blot indeholde fine visioner, men også konkrete bud på, hvordan man når i mål. Det håber jeg, at andre regeringer vil lade sig inspirere af.
Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?
Alt for mange grønne handlingsplaner mangler konkrete bud på, hvordan reduktionsmålene skal indfries. Dertil kommer administrative barrierer, der ofte forsinker vedvarende energiprojekter helt unødigt længe. Der er mange lande, hvor administrative forhindringer forhaler vindprojekter i 7-10 år. Hvis vi skal nå Parismålet, så skal de administrative barrierer for vedvarende energiprojekter forkortes markant.
Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?
Jeg vil holder øje med månederne op til COP27 i Sharm el Sheikh. Det er her – inden topmødet – at politikerne melder ud, hvad de bringer med til forhandlingsbordet. Og så har jeg øje på, hvad der sker med Bidens nye plan for vedvarende energi. Hvis planen bliver stemt igennem, hvilket jeg både håber og tror, så vil det være et kæmpe skridt i retning af at få omstillet det amerikanske samfund fra fossil til grøn energi.
Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimachef, Dansk Industri
Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?
Hvis jeg skal pege på et fremskridt herhjemmefra, så er vi kommet rigtig godt i gang med udmøntningen af klimaaftalerne for 2020, som bygger på Klimapartnerskabernes anbefalinger – det demonstrerer endnu engang danske virksomheders ambitiøse tilstedeværelse på klimadagsorden. Internationalt er EU’s green deal et kæmpe fremskridt. Aftalen skaber mere ambition og lige konkurrencevilkår på klimaområdet, hvilket er en stor fordel for dansk erhvervsliv, der jo allerede er godt i gang med den grønne omstilling.
Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?
Hvis de politiske rammer bliver for utydelige, og politikerne ikke har mod til at træffe de store og nødvendige beslutninger, så risikerer vi at bruge tid og ressourcer på dårlige og ineffektive løsninger. Derfor er det vigtigt, at politikerne klart og tydeligt melder ud, at den grønne omstilling kommer til at koste noget for alle. Det gælder erhvervslivet, borgerne og landene selv. Det kræver politisk mod at stille de nødvendige krav, der muliggør en balanceret omstilling, hvor alle grupper bidrager og vi sikrer vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.
Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?
Den grønne skattereform. Den bliver den helt afgørende ramme for virksomhedernes grønne omstilling. Og her er det vigtigt, at den designes således, at den spiller godt sammen med EU’s fit-for-55. Globalt vil jeg holde øje med viljen til at stille op med midler til udviklingslandenes grønne omstilling. Her er der tre områder, der skal leveres på. For det første er der brug for egentlig klimabistand, således at udviklingslandene kan omstille til grøn energi. For det andet er der en forventning om, at fortidens udledernationer betaler en eller anden form for kompensation for påførte klimaskader til andre lande. Sidst, har udviklingslandene brug for assistance i forhold til klimatilpasning.
Jeg tror, at de velstillede landes vilje til at afsætte midler til udviklingslandenes klimaomstilling bliver et afgørende tema på COP27.
Læs resten af artiklen her – hvor interview med Ib Enevoldsen, administrerende direktør, Rambøll Danmark og Joachim Marc Christensen, Network Manager Climate & Environment, Global Compact Denmark også indgår
