Få klager over uansvarlige virksomheder
Et år efter oprettelsen af Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd har institutionen i alt modtaget fire klager. De er alle så useriøse, at de er blevet afvist øjeblikkeligt. En række NGOer mener, at det er for besværligt at klage, men det afviser formanden for institutionen.
Det var under stor pressebevågenhed at Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) blev etableret 1. november sidste år. Danmark fik et organ, som skal behandle sager om overtrædelser af OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder og sikre oprejsning til dem, der er blevet krænket af danske virksomheder.
Et år efter oprettelsen er medlemmerne af MKI dog ikke blevet stakåndede af at behandle indkomne klager. I alt fire klager er det blevet til, og alle er blevet afvist på et tidligt stadie, fordi de er mere eller mindre useriøse. For eksempel er en af klagerne indsendt af en kvinde, som mener, det er et brud på OECDs retningslinjer, at hun er blevet fjernet fra et boligselskabs venteliste.
Formand for MKI Mads Øvlisen forklarer, at institutionen ikke på forhånd havde klare forventninger til antallet af klager, men han er dog overbevist om, at antallet vil stige efter en tilvænningsperiode.
Kort om MKI
- Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd behandler sager om overtrædelser af OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder. Institutionen er OECD's kontaktpunkt i Danmark og skal udbrede kendskabet til retningslinjerne.
- Mæglings- og Klageinstitutionen er en ikke-juridisk institution, hvor virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder kan løse uoverensstemmelser om overtrædelse af for eksempel menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption.
Hvis der ikke er kommet flere seriøse klager på samme tid næste år, så vil jeg være virkelig imponeret over, hvor godt danske virksomheder opfører sig, siger Mads Øvlisen til Erhvervsmagasinet CSR.
Tidskrævende at klage
I et af referaterne fra MKIs møder i foråret, fremgår det, at de danske NGOer finder det for resursekrævende at indsende en klage til MKI. Det er i hvert fald det svar, som 92-gruppen, der er en sammenslutning af NGOer, har fået fra medlemmerne via en spørgeskemaundersøgelse.
Sanne Borges, der er chefkonsulent i Amnesty International og 92-gruppens repræsentant i Rådet for Samfundsansvar bekræfter, at 92-Gruppens medlemmer, finder det resursekrævende at klage til MKI.
Det er resursekrævende for især mindre NGOer at klage til MKI, og der er en skepsis blandt medlemmerne i forhold til, hvad der skal til for at dokumentere en klage. Vi har dog været i tæt dialog med MKI, og det virker som om, at institutionen forstår, at der er grænser for, hvor mange resurser NGOerne kan bruge på at klage.
Øvlisen afviser
Mads Øvlisen afviser, at en resursekrævende klageprocedure skulle være årsagen til, at MKI ikke har fået en eneste seriøs klage i løbet af det første år.
Jeg mener slet ikke, at det er for besværligt at klage. Hvis det var det, gjorde vi tingene forkert. Men det er selvfølgelig en fin balance, fordi dokumentationskravet for en klage kan variere. Blandt andet vil den påståede krænkelses grovhed være med til at bestemme, hvor stort dokumentationskravet skal være. Det vil altså bero på et skøn fra klage til klage, om behovet for dokumentation er opfyldt. Vi skal nemlig være sikre på, at vi ikke tager sager op, der har karakter af chikane, siger Mads Øvlisen.
MKI har et budget på tre millioner årligt.