05.11.2019  |  Klima, miljø og energi

Forlæng levetiden på din smartphone

Indhold fra partner Hvad er dette?

For at spare dig (og miljøet!) for en masse omkostninger, i forbindelse med nykøb eller reparation af mobiltelefonen, har vi fundet nogle tips til dig.

Inspireret af Forbrugerrådet Tænks tests, er det muligt, at forlænge levetiden på  din smartphone. 

Red mobilen, hvis den er druknet!

Vand og fugt er en hyppig årsag til en ukontaktbar telefon. Er uheldet ude, og har du tabt mobilen i en vandpyt – eller værre – toilettet, eller er du bare havnet i en kraftig regnbyge, så mobilen er blevet gennemblødt, er der råd at hente.
Det vigtigtste er ikke ydersiden – det kan tøres med en tør klud. Telefonens indre  kan derimod tage væsentlig mere skade af væsken. så det gælder først og fremmest om at handle hurtigt, når skaden er sket.

1. Sluk for mobilen, hvis den ikke allede er det – og tag derefter batteiet ud, hvis det er muligt. Undlad at tænde for mobilen, indtil du er helt sikker på, at indmaden er tør.

En metode til dette er, at putte mobilen i en kasse eller pose med ukogte ris (det er samme princip nogle restauranter bruger, når de skal holde saltbøsserne tørre, blot med lidt færre riskorn). Ris suger fugt exceptionelt godt.

2. Læg mobilen ovenpå risene og undgå at få ris ind i telefonens åbninger. For en sikkerheds skyld, kan du komme telefonen i en tynd strømpe og så lægge den ned til risene. Og bare rolig – risene skal nok suge, men det tager et par dage, før du kan være på den sikre side.

3. Efterlad den kun ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys. Du skal ikke smide telefonen på radiatoren, bruge en føntørrer eller på anden måde tilfører varme – det kan skade telefonen, blandt andet ved at skabe kondens.

NB! Har du købt rigtig mange sko, kan du også bruge de små tørreposer (silika), der ofte følger med i bunden af skoæsken. Det kræver dog en del, og når telefonen er “druknet”, er nøglen hurtighed.

Genstart din smartphone jævnligt

En smartphone minder meget om en computer, når det gælder lagring. Når du bruger apps startes en lang række processer, der på den korte bane gør brugen af de specifikke apps hurtigere og bedre – men med tiden starter du mange processer, og det er ikke alle, der lukkes helt ned, selvom app’en ikke længere er aktiv på overfladen.

Et godt råd, er derfor:

Genstart din mobil fra tid til anden – det nulstiller nogle processer og midlertidige lagringer, som sænker hastigheden, og som du ikke har glæde af alligevel. På den måde skal telefonen bruge mindre kapacitet på de mange processer, du løbende starter ved almindelig brug.

Brug cover

Beskyt telefonen mod ridser og slag med et cover. Du kan samtidig sætte dit eget præg på telefonens udseende, så den bliver flottere. Eller blot lettere at finde i mængden, hvis dine venner har telefoner, der er magen til din.

Se vores udvalg af covers her.

Beskyt med film/panserglas

De fleste smartphones består primært af en skærm. Det er samtidig deres akilleshæl, hvis – eller snarere når – telefonen bliver udsat for tab, nøgler i lommen eller andre almindeligheder. Filmen yder det første forsvar mod disse ridser, og du kan skifte filmen ud, hvis den selv er blevet ridset og generende.

Se vores udvalg af skærmbeskyttelse her.

Aflad ikke batteriet

Lithium-batterier skal ikke aflades fuldt for at fungere bedre, så glem gamle råd om fuld afladning – hold endelig batteriet med strøm. Gerne med sjat-opladning. Men undlad dog at oplade mobilen hele tiden, fx hele natten. Selv om nyere telefoner selv slukker for opladningen, når der er fyldt, så er der en svag risiko ved opladning, og så er det bedre at være vågen, hvis der skulle ske en kortslutning.

Mere fra Refurb

Refurb

https://www.refurb.dk/

Hos Refurb er vi båret af, at alle skal vinde. Derfor arbejder vi ud fra en vision om at gøre en forskel.Visionen bag Refurb er:At være holdningsdannende spydspids for grøn cirkulær økonomi inden for IT branchen for derigennem, at minimere det miljømæssige fodaftryk på verden ved at skabe en bæredygtig forretning baseret på genbrug.Refurb ApS skaber forretningsmæssig gevinst gennem1. Værdigenskabe…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere