28.07.2016 | Supply chain
Fornuftige forventninger til fremtidens grønne lastbiler
En ny rapport forudser en pæn stigning i salget af alternative drivlinjer til lastbiler. Ikke kun elektricitet, men også brændselsceller og biobrændstoffer er i spil.
Fremtiden vil byde på flere elektriske lastbiler, mener ny rapport fra analysefirmaet Navigant Research.
I takt med at klimakravene fra lovgivere og samfund vokser, er lastbilbranchen blandt de industrier, der er nødt til at se på alternative løsninger for at sænke sine udledninger af drivhusgasser, en proces, der allerede er i gang flere steder.
Læs også: 2000-hestes ellastbil på vej
I en ny rapport har analysefirmaet Navigant Research undersøgt markedet for teknologier, der kan forbedre effektiviteten og reducere udledninger fra køretøjer i kategorien medium and heavy duty vehicles (MHDVs) og sat tal på det forventede årlige salg frem til 2026.
Rapporten Medium and Heavy Duty Vehicle Technologies forudser, at salget af alternative drivlinjer (powertrains) til MHDVs på verdensplan vil stige fra omkring 347.000 i 2016 til mere end 820.000 i 2026. Alternativerne dækker over både hybrid, plug-in hybrid, elektricitet, naturgas, propan (autogas) og hydrogen-brændselsceller.
Den canadiske virksomhed Mills, der leverer kontorudstyr, er blandt dem, der har taget elektriske lastbiler i mellemstørrelse til sig. En ny rapport forudser, at det vil sprede sig fremtiden. Foto: Flickr/Jason Vanderhill
Flere hjælpemidler til rådighed
”Renere og mere effektive køretøjer vil blive stadigt vigtigere efterhånden som standarderne for udledninger bliver hårdere. Elektrisk fremdrift er den rette løsning for nogen typer køretøjer og anvendelser, men flådemanagers kan også vælge imellem et bredt udvalg af hjælpemidler til chaufføren, der kan optimere både effektivitet og sikkerhed i deres vogne”, siger senior research analyst hos Navigant Research, David Alexander.
Disse hjælpemidler (driver aids) kan blandt andet være biobrændstoffer, aerodynamiske forbedringer, dæk med mindre friktion, letvægtsmaterialer og mere effektive gearings- og motorløsninger, der kan forbedre både brændstofeffektivitet, udledningsniveau og operationel sikkerhed i MHDV’erne.
Læs også: En forsmag på fremtidens transport
Navigant estimerer, at der i dag er omkring 1,2 mia. køretøjer på vejene verden over, og at under 5 procent af disse tilhører MHDV-kategorien. Af disse kører over 94 procent på en konventionel benzin- eller dieselforbrændingsmotor, og derfor repræsenterer de også en stor del af verdens brændstofforbrug.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Nyt finansieringsprogram skal genopbygge Ukraine grønt
Massive ødelæggelser i Ukraine skaber behov for genopbygning. Nordisk finansieringsinstitution vil hjælpe med at gøre den grøn.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.