Fremtidens værdikæder – med Alis Sindbjerg Hinrichsen

Engang hed det forsyningskæde/Supply Chain, var KPI-drevet og handlede mest om logistik. Men set i lyset af klimakrisen og jordens ubegrænsede ressourcer er begrebet værdikæde/Value Chain ved at vinde indpas.

Foto: Steffen Max Høgh

Alis Sindbjerg Hinrichsen har arbejdet med begrebet i 25 år og er forfatter til bogen ”Re-imagining the Value Chain – A regenerative approach”. Hun gæster i dag Bæredygtig Business og hjælper lytterne og vært Steffen Max Høgh med at forstå, hvordan virksomhedsledere kan arbejde med at sætte deres værdikæder og virksomheder sammen, så de giver mere end de tager. For det er i bund og grund det, det handler om, siger hun:

Der er mange logikker der hører fortiden til, og virksomhederne er nødt til at gentænke ressourceforbruget, som er så vanvittigt stort. Faktisk spørger jeg lederne af de virksomheder, jeg besøger: hvad er det, I tager for givet? Tror I at der til evig tid er en uendelig mængde ressourcer, som I bare kan bruge løs af?

Tidligere har man fokuseret meget på profit, men nu er der nye strømninger på vej. Man må gerne tjene penge på sine produkter, men der er meget større fokus, ikke mindst fra forbrugerne, som gerne vil vide hvor varen er produceret, hvordan hvad skal der ske, hvis og når produktet er gået i stykker eller hvordan man har påvirket både samfundet og planeten i sin produktionsproces.

Alis Sindbjerg Hinrichsen har også mange gode eksempler med til at beskrive en god værdikæde – blandt andet fra den britiske skoproducent Vivobarefoot.

Men hvordan går en virksomhed fra forsyningskæde til værdikæde? Her gælder det om at gå tilbage til forretningsmodellen og kigge på de logikker, som blev lagt til grund for, hvordan virksomheden og værdikæden blev designet.

”Det stammer fra industrialderens logik, og den er outdated. Det er på tide at kigge på forretningsmodellen og tage tingene op igen”, slutter Alis Sindbjerg Hinrichsen.

Bliv klogere på fremtidens værdikæder her.

19.12.2024SustainBusiness

Sponseret

Et kig ud i fremtiden med Sebastian Mernild

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er