FSC Designrejse 2017: Bæredygtig skovdrift er ikke blot for naturens skyld
Vinderen af FSC Design Award 2017, Rikke Palmerston, er vendt hjem fra sin FSC Designrejse til Honduras. En rejse, hvor Rikke er kommet helt tæt på arbejdet med FSC og bæredygtig skovdrift i Honduras.
Det er 11. år i træk, at FSC Danmark har sendt vinderen af FSC Design Award på en rejse til en FSC-certificeret skov et sted i verden. Formålet er at vise, hvordan FSC gør en forskel for skov, dyr og mennesker, samt hvordan valget af bæredygtigt træ har stor en indflydelse på skoven og dens indbyggere.
Rejsen bød derudover også på et besøg ved lokalbefolkningen, samt arbejde på et lokalt værksted, hvor Rikke lavede en FSC-certificeret honduransk version af sit vinderdesign i lokale træarter.
På dette års designrejse til Honduras fik Rikke følgeskab af repræsentanter fra FSC Danmark og Verdens Skove.
Honduras er over de seneste år et af de lande, som har mistet mest skov. Afskovningen er ikke kun et problem for jordens biodiversitet, men også Honduras’ befolkning, hvor cirka 40% er afhængige af skovressourcerne.
Beretning fra FSC-skoven
Verdens Skove har gennem en lang årrække samarbejdet med skovkooperativet COATLAHL om opbygningen af skovgrupper, der på én gang kan sikre en bæredygtig forvaltning af områdets regnskov og samtidig skaffe arbejde til lokalbefolkningen under rimelige vilkår.
Et besøg ved skovgrupperne viser, at bæredygtig skovdrift ikke blot er for naturens skyld. Bæredygtighed er også en nødvendighed for at sikre de gode levevilkår for lokalbefolkningen. Skovbevarelse har blandt andet betydning for drikkevandet, da skovene er med til at holde på vandet ved at recirkulere fordampningen i skoven og tilbageholde en hurtig afstrømning fra regnvejr.
“Det er ikke kun små landsbyer som afhænger af skovene for vand - store byer som La Ceiba (ca. 200.000 indbyggere) og Olanchito (100.000 indbyggere) får også sit vand fra de intakte skovområder. La Ceiba har været nødsaget til at finde nye kilder til vand, da deres tidligere forsyningsområde er blevet alt for degraderet og vandressourcen dermed er blevet ødelagt.” fortæller Jakob Ryding, Teknisk rådgiver ved Verdens Skove.
Skovene ved La Ceiba ligger i et stærkt kuperet terræn, og landsbyens vandressourcer går via rør fra områder, hvor vandkvaliteten tillader det. Mængden af rent vand er løbende blevet reduceret, og der er nu måneder om året, hvor vandbestyrelsen har set sig nødsaget til at rationere vandet. Afskovningen sker primært fra bunden af dalen og spreder sig langsomt op mod toppen. Jo længere opstrøms man skal tage vandet, jo mindre bliver ressourcen. Produktionen af forskellige afgrøder, typisk majs og palmeolie, begrænser mulighederne for rent drikkevand, som følge af erosion - og ikke mindst et stort forbrug af sprøjtemidler. Den lokale vandbestyrelse og skovgruppernes forvaltning har på nuværende tidspunkt sørget for at beskytte bestemte områder, men disse trues af indtrængende bønder, der illegalt presser sig ind i områderne. At dette ikke bliver stoppet skyldes en behandlingstid på flere år fra regeringens side.
Det fremtidige arbejde ligger således ikke blot i at udvikle forvaltningsplaner, men i lige så høj grad at arbejde for, at der fra den offentlige forvaltning sættes ind, og at loven bliver håndhævet. Imens forsøger skovgrupperne at holde stand.
