Geveko Markings: Værktøj viser en direkte vej til ISO 14001

Det var en øjenåbner for Geveko Markings da de lavede en GAP-analyse og sort på hvidt kunne se, hvor tæt de var på en ISO-certificering.

29.05.2017

Sponseret

BYG FYN

Der er meget tid at spare for en virksomhed, der er på vej mod en ISO 14001-certicifering ved at starte ud med at få lavet en GAP-analyse. Det oplever Geveko Markings, der sidste år takkede ja til en gratis systematisk gennemgang af virksomhedens miljøarbejde.

Gennemgangen viste trin for trin, hvordan virksomheden, der sælger materialer til vejmarkeringer, matcher op mod kravene i ISO 14001:2015. Virksomheden startede med en opfyldelse på 74 procent, og nu – godt en måned før certificeringen – ligger Geveko Markings på 92 procent i opfyldelse.

God til at kortlægge huller
I Geveko Markings arbejder Marina Therkildsen, Coordinator, Quality and Environment, på at få virksomheden klar til certificeringen. I den proces bruger hun løbende GAP-analysen som et planlægningsværktøj til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet.

”Værktøjet er rigtig godt til at kortlægge de huller, der er i systemet. Arbejdet med værktøjet har givet en mere direkte vej, end hvis vi selv havde lavet en projektplan, som var vores alternativ. Det er en god huskeliste, fordi der er så mange detaljer, og det er nemt at sortere i de ting, der er nået, og dem der mangler, hvilket skaber et godt overblik. Men man skal være meget stringent med at opdatere det – gerne hver anden uge og tjekke op på tingene, for ellers mister man sporet,” siger hun.

Afsæt en formiddag og spar tid
Geveko Markings lavede analysen sammen med MiljøForum Fyns miljøkonsulent, Gurli Laursen. Sammen afdækkede de status, mangler, styrker og muligheder i virksomhedens miljøledelse.

”Det tager kun en formiddag at lave en GAP-analyse, og det er rigtig godt givet ud. Hvis man er ansat i en virksomhed, der ikke sigter efter en ISO 14001-certificering som Geveko Markings gør, kan man i stedet overveje at få et 360 grader MiljøTjek, som sort på hvidt viser, hvordan din virksomhed kan få større udbytte af miljøarbejdet,” siger Gurli Laursen.

Får hjælp fra ekstern rådgiver
Et af de områder, som Geveko Markings manglede at opfylde i GAP-analysen var ”overvejelse af livscyklusperspektivet” for virksomhedens produkter, services og aktiviteter. For at nå i mål på det område, allierede virksomheden sig med en rådgiver, og det er netop et af de formål, GAP-analysen har, forklarer projektleder Gurli Laursen:

”Analysen er med til at afdække, om virksomheden har et behov for at få en rådgiver ind over til de udfordringer, der kan være. Samtidig giver selve udførelsen af analysen en solid basisviden om standardens krav,” siger hun.

Projektlederen oplever også, at de virksomheder, hun laver GAP-analyse sammen med, får et fælles sprog, som sætter medarbejderne i stand til at få et godt samarbejde.

Bestil en analyse – gratis
Marina Therkildsen oplever desuden, at GAP-analysen er rigtig god at vise frem til ledelsesevalueringer som et øjebliksbillede på, hvor langt virksomheden er med miljøarbejdet.

”Det er godt at have noget, jeg kan vise frem løbende, så mine kolleger kan se en udvikling fra gangen før. Det giver et godt diskussionsgrundlag, fordi den meget konkret viser, hvad der mangler,” siger hun.

Hvis du – ligesom Geveko Markings – ønsker at få lavet en GAP-analyse, så hiv fat i projektleder Gurli Laursen på telefon 6161 1677 og mail ghlau@udviklingfyn.dk. Det eneste, det kræver, er at du sætter tid af en formiddag til interview og gennemgang.

Tilbuddet gælder alle medlemmer af MiljøForum Fyn. Hvis din virksomhed ikke er medlem, kan I bruge klippekort-ordningen og få lavet analysen, men får ikke det interaktive værktøj overdraget.

14.10.2019BYG FYN

Sponseret

Cirkulær økonomi på 30 sekunder

03.10.2019BYG FYN

Sponseret

Tech-titaner kommer til at spire i bæredygtig bygning

27.06.2019BYG FYN

Sponseret

Vi skifter navn til…

16.05.2019BYG FYN

Sponseret

Grøn prisregn over Fyn

02.05.2019BYG FYN

Sponseret

Digital markedsdialog fremmer bæredygtigt byggeri

02.12.2018BYG FYN

Sponseret

Stort potentiale i rester fra bær-, frugt- og grøntsagsproduktion