Stort potentiale i rester fra bær-, frugt- og grøntsagsproduktion
Er dine rester penge værd ? Det er spørgsmålet til frugt-, bær- og grøntsagsavlere i hele Danmark. Konferencen InnoRest sætter fokus på et stort uudnyttet potentiale i restproduktion og sidestrømme hos alverne - Cirkulær Økonomi kan være løsningen.
Landbruget har traditionelt været gode til at udnytte alle deres ressourcer. Resterne fra afgrøderne bliver ofte brugt som gødning eller i større mængder afsendt til biogas. Og det er i mange tilfælde rigtig fint. Men kunne dine rest-gulerødder, rødkål, roer, pærer, bær eller andet være mere værd, hvis det blev udnyttet på en anden måde?
Mens vi i Danmark har været rigtige gode til at igangsætte koordinerende og landsdækkende initiativer målrettet madspild i supermarkederne, i restauranterne og i husholdningerne, så findes der ikke et samlet sted, hvor virksomhederne kan henvende sig og få inspiration og sparring om mulighederne for at få mere værdi ud af deres restproduktion og sidestrømme.
Alle små og mellemstore fødevareproducenter har et potentiale til at udnytte deres spildproduktion til at udvikle nye produkter. Det kunne f.eks. være i form af at udtrække farvestof fra rødkål, udvikle emballage af kartoffelskræller eller bruge overskudstomater til ketchup. Ved at tænke anderledes, kan du gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig og skabe værdi både fra en grøn og en økonomisk vinkel.
Der begynder at være mange gode eksempler både internationalt og nationalt på virksomheder, der har fået skabt en god forretningsmodel ud af deres vegetabilske rester ved at tænke ud af boksen. Tørre resterne fra juicepulpen, udtrække proteiner fra kartofler, presse olie ud af appelsinskaller. Der er endda eksempler på virksomheder i både Danmark og udlandet, der tjener flere penge på det forædlede restprodukt end deres oprindelige produktion. F.eks. Arlas vallebaserede proteinproduktion eller juicevirksomheden Don Simon i Spanien, der kan afsætte appelsinolie til parfumeindustrien. Denne form for innovativ tankegang skal vi i Danmark sætte øget fokus på.
I en rapport fra 2011 udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fremgår det, at restproduktion i landbruget og forarbejdningsindustrien udgør 221.000 tons årligt, svarende til en værdi af 3,16 milliarder kroner. Hvis 10 procent af denne restproduktion forædles til fem gange af den oprindelige værdi, ville det give 1,58 milliarder kroner – svarende til knap 1600 nye arbejdspladser – for ikke at tale om, hvis 15 eller 20 procent af restproduktionen kunne forædles.
Derfor udgør udnyttelse af restproduktionen i fødevareindustrien et stort vækstpotentiale, og indtil nu har der ikke været nationale projekter målrettet spild i fødevareindustrien. Food Fyn, en del af Udvikling Fyn, er ved at etablere et nationalt center for innovativ udnyttelse af restproduktion, kaldet InnoRest, med fokus på SMV virksomheder. Centeret skal fungere som en koordinator og facilitator i forhold til at inspirere virksomheder til at se nye muligheder og koble virksomheder sammen med relevante samarbejdspartnere, så det bliver nemmere at få realiseret potentialet.
I den forbindelse afholdes den 12. december kl. 8:30-14:00 en gratis konference hos Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg, hvor der sættes fokus på mulighederne i dette segment. Konferencen afholdes i samarbejde med Inbiom, Centrovice og MiljøForum Fyn.
Her kan fødevareproducenter fra landbrugsbranchen komme og få inspiration til, hvordan de kan forvandle deres rester til nye typer af højværdiprodukter. Det kan både være gartnerivirksomheder, frilandsproducenter, frugt og bæravlere, forarbejdningsvirksomheder med vegetabilske rester, der kan få inspiration. Der kan tilmeldes til konferencen her: https://udviklingfyn.nemtilmeld.dk/183/
Målet er at sætte fokus på mulighederne ved at flytte fødevareresterne højere op i værdipyramiden, så der skabes mere værdi ud af resterne i stedet for kun at benytte dem til biogas og gødning. Vi skal have virksomhederne til at udforske de alternative muligheder, som potentielt kan give dem en bedre økonomisk og måske en bedre overlevelsesrate på længere sigt. Vi kan i internationale sammenhænge ikke konkurrere på pris og mængde, vi skal også kunne noget andet.