Grund til optimisme - inden for en enkelt generation kan havene være bæredygtige
Havenes tilstand er muligvis en af de mest oversete miljøkatastrofer. Alligevel er der grund til optimisme: En ny videnskabelig artikel tegner et håbefuldt billede. Det viser sig nemlig, at når man indfører de rigtige tiltag, så vender det marine liv tilbage – og endda hurtigere end man havde troet.
Artiklen, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature d. 1. april, konkluderer, at det er muligt at forbedre livet i havet så det lever op til FN's bæredygtighedsmål 14 i 2050. Men det kræver nogle radikale omlægninger af vores adfærd, herunder at vi mindsker presset på havet fra fiskeri, forurening og andre stressfaktorer, og øge andelen af beskyttede havområder for at genoprette truede bestande og økosystemer.
For MSCs vedkommende fokuserer vi på fiskeriet og fiskebestandene, og artiklen understreger behovet for at fiskeri skal foregå bæredygtigt, samt dokumenterer at overfiskede bestande kan komme sig – ikke alle dog lige hurtigt.
Forfatterne peger videre på, at viden om bestandenes størrelse og adfærd er en forudsætning for at drive et bæredygtigt fiskeri. Der er derfor behov for en massiv opgradering før fiskeriet – især i det globale Syd – både forvaltes bæredygtigt og sikrer føde til mange hundrede millioner mennesker hver dag.
For at nå målene peger forskerne på, at der er behov for en målrettet global indsats, hvor regeringer, erhvervsliv og civilsamfund sammen gør en indsats på grundlag af evidens-baseret handlingsplan for såvel politik som forskning og erhverv.
Den gode historie er, at det kan betale sig!
På trods af de mange ressourcer, der er nødvendige for at nå målene, viser forskningen, at omkostningerne klart opvejes af de økologiske, økonomiske og sociale gevinster.
Artiklens forfattere konstaterer, at en ’bølge af pessimisme’ dominerer diskursen om havenes fremtid – og at der derfor er brug for en stærk fortælling, der på et videnskabeligt grundlag kan formidle, at det faktisk er muligt at gøre noget for at forbedre havenes tilstand.
Dette skal kombineres med succeshistorier og konkrete indsatser, der kan skabe positive forandringer.
Her kan MSC bidrage med en række eksempler på, hvordan overgangen til et bæredygtigt fiskeri skaber forbedringer både for natur og økonomi.
I den sammenhæng har MSC lanceret en Logbog, der gør det muligt at følge udviklingen i de certificerede fiskerier over hele kloden. Heraf kan det ses hvordan programmet har leveret 1.600 konkrete forbedringer i 338 certificerede fiskerier. Dertil kan lægges alle de forbedringer fiskerierne implementerede for overhovedet at komme ind i MSC-programmet.
Det er også en stor fordel, at forbrugerne faktisk er med til at skabe positive forandringer, når de vælger at betale lidt ekstra for certificeret fisk eller skaldyr. Dermed er forbrugerne med til at skabe incitamenter for fiskerierne til at underlægge sig de skrappere krav, der ligger i en MSC-certificering.
MSCs fiskeristandard har med succes drevet ændringer under overfladen frem i over 22 år, og selv om man er kommet langt blandt de velregulerede fiskerier i Nord, dækker ordningen stadig kun 15 % af den globale fangst.
Det næste store ryk skal ske blandt fiskerierne i det Globale Syd. Her kan MSC spille en vigtig rolle i at lette en dialog mellem forskellige aktører, der ofte er langt fra hinanden; grønne organisationer, fiskerne, forarbejdningsindustrien, regeringer m.v. Vores standard giver en ramme for, hvordan man kan udvikle et bæredygtigt fiskeri, men det kræver såvel støtte udefra som samarbejde og engagement omkring hvert eneste fiskeri.
Duarte, C.M., Agusti, S., Barbier, E. et al. Rebuilding marine life. Nature 580, 39–51 (2020)
