Havgræs i sydfynsk bugt har verdensrekorden i CO2-lagring
Tang og græs på havets bund binder så meget CO2, at havet er en endnu større klimabuffer end skove på land. Men der er for lidt af det, lyder det fra biolog.
Foto: Lars Hestbaek.
I en lille bugt på Sydfyn vokser der så meget græs på havbunden, at området har verdensrekorden i CO2-lagring.
Havgræs kan nemlig være endnu bedre til at holde på CO2 end træer på land, som ellers er det foretrukne redskab til at bekæmpe klimaforandringer. I bugten Thurøbund på Sydfyn trives ålegræsset så godt, at det binder 10 gange mere kulstof end noget andet undersøgt sted i verden.
Desværre har vi i Danmark gennem de seneste 130 år udryddet over 70 procent af havbundens tang-og ålegræsarealer. Det svarer til to gange Fyns areal. Derfor skal der langt mere fokus på havets skove, mener Therese Nissen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
"Ålegræs og andre havgræsser kan lagre imponerende meget CO2, og det bør have langt mere fokus i FN’s klimaregnskab. Kan vi genetablere noget af de tabte havgræsenge og i øvrigt give havet mere ro til at trives, så kan det spille en enorm rolle i at reducere CO2-udledningen og bremse klimaforandringerne."
Skriv under og hjælp havet
Naturen i havet skal være vildere - det vil gavne dyrelivet i havet og klimaet. Og det vil give os alle langt flere eventyrlige naturoplevelser på og under havets overflade.
Skriv under her og vær med til at skabe et stærkt, sundt og vildt hav.
Havplanter binder CO2 og lagrer det i havbunden
Havplanter er effektive, fordi de nedbrydes enormt langsomt. Når planterne endelig dør, bliver de begravet i havbunden, og i den proces tager de kulstof med sig. Jo mere tilsluttet og beskyttet en havgræseng er, jo mere CO2 kan den lagre.
Læs også: Klimaforandringer accelererer ødelæggelsen af havet
Det er det, der gør Thurøbund og mange andre danske kystvande så bemærkelsesværdige: Planterne bliver i bugten i stedet for at blive ført med strømmen. Det er blandt andre den danske forsker Marianne Holmer fra Syddansk Universitet, der for nogle år siden afslørede den danske CO2-perle.
Det estimeres globalt, at 18 procent af den CO2, der er lagret i havet, er bundet til havgræsser. Og det på trods af at havgræsserne bebor et forsvindende lille areal i havet.
"Og tænk, hvad det kunne batte, hvis vi genetablerede de havgræsenge som vi havde tidligere og gav mere af havet ro, så havgræsserne faktisk kunne trives flere steder? Potentialet er enormt", siger Therese Nissen.
Menneskelig aktivitet er skyld i ødelæggelsen, men vi kan reparere det igen
For 100 år siden så havet omkring Danmark meget anderledes ud. Økosystemerne trivedes, og stenrev, tang-og havgræsskove var hjemsteder for et væld af smådyr og fiskeyngel.
Men da landbruget blev intensiveret, og næringsstoffer begyndte at blive udledt i unaturligt store mængder, ødelagde man havets balance. Stenfiskeri til at bygge havne blev både havgræsserne og tangplanternes store trussel. Det er forbudt at fiske sten nu. Men de stenrev, der før var voksested for tangplanterne og lå som beskyttende elementer rundt om ålegræsset, er væk mange steder.
Læs også: Genopretning af stenrev fik antallet af torsk til at eksplodere
"Vi har overudnyttet havet. Havet bærer på enorme ressourcer, som vi mennesker desværre er blevet lidt for griske overfor. Og på den måde mister vi meget af den unikke natur, der ellers får hele planeten til at fungere. Den udvikling skal vendes hurtigst muligt", siger Therese Nissen.
Læs også: Ålegræs sladrer om havets tilstand
Flere skove på havbunden kræver politisk vilje
- Havplanter er vurderet til at være blandt de allermest effektive værktøjer til at bremse klimaforandringer, blandt andet ifølge forskere på Syddansk Universitet.
- Mere end 70 procent af ålegræsengene er forsvundet igennem de seneste 100 år.
- Herhjemme har vi udpeget omkring 100 beskyttede områder på havet. Tilsammen udgør de 19 procent af havarealet, men i virkeligheden er kun få procent reelt beskyttet, viser en analyse af DN.
- 30 procent af havet bør beskyttes, så naturen kan få absolut førsteprioritet. Det mener forskere, og det anbefaler Danmarks Naturfredningsforening også.
En tredjedel af havet skal beskyttes
For at give havet ro til blandt andet at genetablere havgræsenge foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent af havet skal beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber og andre aktiviteter, der har en negativ effekt på havbunden. Heraf skal minimum en tredjedel heraf udlægges til helt urørt hav.
Lige nu er der forsvindende få havarealer i Danmark, der er reelt beskyttede. Fiskeri med bundslæbende redskaber og sandsugning er tilladt alt for mange steder. Det ødelægger havbunden og det liv, der er der, herunder især havplanter.
Læs også: Dykker: Hvis havets tilstand var synlig ville der lyde et ramaskrig
"Det er os mennesker, der har revet havet ud af balance. Men det er også os, der kan vende udviklingen. Men det kræver politisk vilje til faktisk at beskytte havet ved at reducere udledningen af næringsstoffer og stoppe de aktiviteter, der har en negativ konsekvens for havet. En beskyttelse af minimum 30 procent af havet er nødvendigt. Både for naturens skyld og for klimaets", siger Therese Nissen.
