Hollænderne satser på cirkulære samarbejder inden for tekstilområdet
En gruppe danske aktører besøgte i sidste uge Holland for at blive klogere på, hvordan hollænderne arbejder med både indsamling, sortering og genanvendelse af brugte tekstiler.
Sorteringsanlægget hos Wieland .
Denne artikel er den første af to, som kaster kaster lys over de hollandske rammebetingelser og indsatser for øget indsamling af tekstiler.
Som en del af det europæiske ECAP-program og i samarbejde med det Hollandske Rijkswaterstaat, inviterede DAKOFA de danske aktører til at deltage i en studietur til Holland for at få ny inspiration om både indsamling og genanvendelse af brugte tekstiler. Holland har en ambition om at blive 100% cirkulær i 2050 samt om en halvering af landets ressourceforbrug i 2030. Det kræver en seriøs indsats fra alle typer aktører og inden for mange forskellige områder. Ét af de prioriterede områder er forbrugsgoder, hvorunder tekstilerne også hører ind. I denne forbindelse har hollænderne bl.a. lanceret en roadmap for tekstilområdet, som skal drive hele sektoren i en cirkulær retning.
Mere specifikt lægger den hollandske roadmap op til, at alle aktørerne i værdikæden, herunder designere, producenter, forbrugere, indsamlere, affaldsbehandlere og offentlige myndigheder arbejder tæt sammen mod det fælles mål, at hollænderne i 2025 skal være kendt for ”sofistikeret, cirkulært design, innovation i genanvendelsen samt indgående viden om et lukket kredsløb for genanvendte materialer og fibre af en høj kvalitet”. Med dette udgangspunkt er målet, at den hollandske mode- og tekstilindustri forbruger væsentligt færre virgine fibre i 2025 og at man i 2050 er 80% cirkulære. Du kan finde et engelsk summary af den hollandske roadmap her.
De hollandske kommuner satser på det lokale samarbejde
Under studieturen kunne en repræsentant fra Amsterdam fortælle om deres ambitiøse arbejde med at øge indsamlingen af de brugte tekstiler. Helt konkret er målet at øge den separate indsamling af tekstiler fra 22% til 80% på 5 år startende fra 2019! Ambitionen er i den forbindelse ikke blot at øge indsamlingen, men også at opnå en lokal og social gevinst i forbindelse med indsamling og sorteringen, at promovere start-ups (særligt inden for genbrug, reparation og genanvendelse) samt at der udvikles nye cirkulære forretningsmodeller. For at nå de ambitiøse mål er kommunen netop nu i gang med en række pilotprojekter for at teste forskellige løsninger, herunder bl.a. at optimere/forbedre indsamlingen i forbindelse med husstandsindsamling, indsamling på skoler samt gennem partnerskaber med eksempelvis detailhandlen. Inden for sorteringen ønsker kommunen samtidig at øge gennemsigtigheden i værdikæden, at fremme nye teknologier samt at øge det regionale samarbejde med både private aktører og andre kommuner som eksempelvis Zaanstad.
Zaanstad er nemlig også en kommune, som arbejder benhårdt på at øge indsamlingen af det brugte tekstil, og her er fokus i dén grad på at skabe og høste de lokale gevinster i forbindelse med aktiviteter inden for de brugte tekstiler. Også hér ønsker man i forbindelse med indsamling og behandling af brugte tekstiler i højere grad at kunne gennemskue værdikæden, at kunne aktivere borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet samt at støtte lokale SMV’er. På samme måde som i Amsterdam ønsker man også her at indgå i samarbejde med lokale entreprenører og virksomheder, der allerede opererer på markedet.
Dalende kvalitet presser indsamlerne
I løbet af studieturen kunne de hollandske indsamlere samstemmigt berette, at en generelt dalende kvalitet i det indsamlede materiale presser markedet for brugte tekstiler og dermed også aktørerne selv. De ser selv flere årsager til denne udvikling. En generel øget købekraft blandt europæerne, en eskalerende udvikling inden for fast-fashion samt et bredt kunde-krav om lave priser er blandt de formodede årsager til, at kvaliteten generelt ser ud til at være dalende. Men en øget bevidsthed om, at flere aktører ikke kun indsamler til genbrug, men nu også til genanvendelse, har naturligvis også en konsekvens for kvaliteten i det indsamlede materiale. Den dalende kvalitet betyder lavere salgs-priser for indsamlerne og dermed et langt mere presset marked, hvor ikke alle føler sig sikre på overlevelse.
Forurening er også et stigende problem
Samtidig er det også blevet en udfordring, at kommunerne generelt presser på i forhold til separat indsamling af de genanvendelige fraktioner. I Holland har man organiseret sig således, at den enkelte kommune udbyder indsamling af de brugte tekstiler på samme måde som de øvrige genanvendelige fraktioner, hvorefter den vindende aktør har en eksklusiv ret til tekstilerne i kommunen inden for udbuddets fastsatte periode. Indsamlingsaktørerne hilser naturligvis som princip det øgede kommunale fokus på separat indsamling velkommen, men i eksempelvis Amsterdam har man måtte erfare, at en løsning, hvor kommunen har reduceret indsamlingen af restaffald til hver fjerde uge, for netop at øge udsorteringen af de genanvendelige fraktioner, har betydet, at der er en øget tendens til forekomster af restaffald i de genanvendelige fraktioner, herunder også det separat indsamlede tekstil. Den indsamler, som er indgået aftale med kommunen om indsamlingen, er naturligvis ked af denne udvikling, idet bare ganske små mængder restaffald i det indsamlede tekstil kan forårsage stor skade på mulighederne for efterfølgende genbrug og genanvendelse. For at imødekomme denne udfordring har kommunen indgået en aftale med indsamleren om, at de fraregner prisen for mængderne af ikke-tekstilt affald, hvorefter indsamleren får refunderet prisen herfor. Det løser til dels den økonomiske her-og-nu udfordring med, at indsamlerne betaler for affaldsmængder, som de slet ikke skal indsamle, men løser fortsat ikke udfordringen med, at markedet bliver presset på grund af dalende kvalitet.
Du kan finde hele programmet for studieturen, præsentationer fra turen samt links til de enkelte virksomheder, som gruppen besøgte her.
Læs også den anden nyhed fra studieturen her.
