Hvem er CSRD-rapporten egentlig til for?

For at sikre den bedste værdiskabelse under CSRD-rapportering er det vigtigt at have for øje, hvem rapporten egentlig er til for: nemlig jeres interessenter.

Foto: Martin Schultz

Selvom det nu bliver et krav at rapportere under EU’s nye Corporate Sustainability Reporting Directive, så er det vigtigt at huske på, at rapporteringen ikke kun sker for embedsværkets skyld. Det er i virkeligheden mange andre interessenter der i langt højere grad vil nærstudere, analysere og vurdere jeres rapport. Og det gælder ikke bare det indhold som er med i rapporten, men også det som måske bliver udeladt.,

Det er faktisk helt essentielt for rapporteringen, at man har forståelse for ens interessenter, da dette kan have stor påvirkning på, hvilke informationer man identificerer og vurderer som væsentlige. En god tommelfingerregel er:

“Information betragtes som væsentlig, hvis udeladelse, fejlagtig, eller uigennemsigtig angivelse af informationen rimeligt kan forventes at påvirke interessenternes beslutninger.”

Udover at mindske risikoen for at udelade vigtig information, kan man med dybere indsigt i interessenterne også opdage ESG-potentialer, der kan have virksomhedsfremmende effekter.

Et godt eksempel kunne være, at I har identificeret at jeres største kunde har en ambitiøs strategi for CO2e reduktioner i deres værdikæde. I dette tilfælde vil det derfor også være relevant, at I forholder jer til jeres reduktionsplaner og CO2e-udledninger. Ved at udarbejde og rapportere omkring jeres egen reduktionsstrategi, kan I sende et stærkt signal til jeres kunde og styrke jeres samarbejde.

Der findes til gengæld mange forskellige interessenter, det kan være relevant at tage højde for. ESRS’erne (European Sustainability Reporting Standards) inddeler interessenterne i to overordnede grupper:

Påvirkede interessenter såsom:

  • Samfund
  • Lokale
  • Kunder
  • Ansatte
  • Fagforeninger

Brugere af bæredygtighedsrapporter såsom:

  • Investorer
  • Banker
  • Forsikringsselskaber
  • Bestyrelsen
  • Statslige institutioner

Det er selvfølgelig ikke alle interessenterne der er lige relevante for alle virksomheder. Derfor bør man starte med at prioritere dem, så man kan sætte fokus på de mest relevante interessenter. Dem kan man så også vælge at inddrage i processen blandt andet gennem interviews og spørgeskema.

Relevante spørgsmål kunne være:

  • Fra dit perspektiv, hvilke påvirkninger har vores virksomhed på mennesker og miljø?
  • Hvilke ESG-relaterede tendenser ser du som en risiko for vores succes?
  • Hvilke bæredygtighedsemner kan udgøre en forretningsmulighed for vores virksomhed?

Det skal dog siges at i forhold til CSRD-rapporteringen er det ikke et krav i sig selv at involvere sine interessenter. Det er til gengæld et krav at man i rapporten forklarer, hvordan man har taget højde for interessenters perspektiver og interesser i ens strategi.

For at opsummere, så er CSRD-rapportering til for at give jeres interessenter adgang til relevant bæredygtighedsinformation om jeres virksomhed, og I bør derfor have for øje, at rapporten faktisk er relevant for jeres interessenter. Min klare anbefaling er derfor, at I:

  • Skaber et overblik over jeres interessenter
  • Prioriterer dem, og udvælger de vigtigste
  • Undersøger deres perspektiver og interesser, og evt. involverer dem i processen

18.11.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

Hvad rører sig på ESG-området ude i virksomhederne?

08.11.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

Gap-analysen: Et vigtigt skridt mod CSRD-rapporteringen

12.06.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

Sådan arbejder du strategisk med dit klimaregnskab

30.05.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

EU giver grønt lys til CSDDD - hvad ved vi om den kommende lovgivning?

17.05.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

GUIDE: Sådan opbygger du din bæredygtighedserklæring i henhold til ESRS.

16.04.2024SUSTAINX ApS

Sponseret

CO2-kreditter: Måske en del af løsningen