Omnibus eller ej - grundprincipperne i CSRD holder stadig

EU Kommissionen varsler store ændringer til CSRD, hvor en simplificering af bæredygtighedskravene, den såkaldte “Omnibus”, ventes at blive præsenteret i slutningen af februar. 

Den regulatoriske usikkerhed omkring CSRD-direktivet har gjort, at mange virksomheder overvejer at løfte foden fra ESG-speederen eller helt sætte arbejdet på standby.

Men én ting er selve rapporteringskravene, en anden ting er det daglige arbejde med ESG og bæredygtighed. Og her er der stadig stor værdi at hente for de virksomheder, der implementerer direktivets grundlæggende principper i deres arbejdsgange - uanset, hvordan den endelige omnibus kommer til at se ud.

Nedenfor kommer jeg med seks grunde til, hvorfor grundprincipperne holder.

• Sikrer et holistisk overblik

Med CSRD og de 12 ESRS-standarder får man et klart overblik over og kategorisering af de bæredygtighedsemner, som alle virksomheder bør forholde sig til. Standarderne sikrer en fælles forståelse af bæredygtighed i et bredt perspektiv, der spænder over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. En forståelse, der går på tværs af virksomheder og brancher.

• Gør bæredygtighed mere håndgribeligt

Med ESRS-standarderne bliver det ofte uhåndgribelige begreb “bæredygtighed” gjort til nogle specifikke og konkrete emner med dertilhørende dataindikatorer. Hermed bliver “bæredygtighed” taget ned på et operationelt niveau, der gør det nemmere for virksomhederne at arbejde med ESG og bæredygtighed.

• Hjælper med at fremtidssikre virksomheder

I form af en dobbelt væsentlighedsvurdering bliver der også taget højde for de finansielle risici, som de forskellige bæredygtighedsområder kan have på ens forretning. Det giver derfor et godt udgangspunkt for at tænke ens forretningsmodel i et mere langsigtet perspektiv.

I forlængelse af ovenstående ser vi også, at investorer begynder at inkorporere bæredygtighedsrisici i deres investeringspraksisser. De virksomheder, der viser en evne til at minimere disse risici, vil have bedre adgang til investeringer og kapital.

• Gør virksomheder mere attraktiv for talenter

Med Generation Z’s indtræden på arbejdsmarkedet, er der kommet forhøjede krav til en arbejdsgivers bæredygtighedsagenda. Kampen om de nye talenter kommer altså i høj grad til at handle om, hvilke virksomheder der arbejder ambitiøst med klima og bæredygtighed.

• Skaber fokus på det, som er mest væsentligt

Med det dobbelte væsentlighedsprincip som et helt centralt element i CSRD får virksomhederne et vigtigt værktøj til at strukturere og prioritere deres indsatser. 

Igennem den dobbelte væsentlighedsvurdering inddrages interne og eksterne interessenter, så virksomheden får det fulde overblik over sine påvirkninger på omverdenen, samt de vigtigste interessenters forventninger til dem. 

Vurderingen fungerer altså som en filtreringsmekanisme, der udskiller alt det uvæsentlige, så man til slut kan fokusere sit arbejde på de vigtigste og mest værdiskabende bæredygtighedstiltag.

• Fordrer samarbejde på tværs af organisationen og skaber et fælles sprog for ESG

Den dobbelte væsentlighedsvurdering kræver også, at man samler et tværfagligt projekthold fra forskellige afdelinger, der alle kan komme med vigtige input til processen med at filtrere og udvælge de væsentligste bæredygtighedsemner for virksomheden. 

En gevinst ved det tværfaglige samarbejde er, at bæredygtighedsagendaen kommer ud og lever i hele organisationen og forankres i flere afdelinger end bærdygtighedsafdelingen. Det skaber et fælles sprog og en fælles spilleplade, der muliggør effektive indsatser.

De nuværende politiske diskussioner i Bruxelles om simplificering og deregulering bør derfor ikke være en hindring for at bruge direktivet og dets gode, grundlæggende principper som et vigtigt værktøj i det daglige arbejde med bæredygtighed og ESG. Ja, nogle bæredygtighedskrav skal måske skrottes, andre skal strømlines, men de grundlæggende idéer og arbejdsmetoder vil fortsat være relevante - uanset hvordan reguleringen bliver i fremtiden.