I Middelfart Sparekasse er samfundsansvar en del af fundamentet

Middelfart Sparekasse har ikke en CSR-ansvarlig. CSR – eller samfundsansvar, som de kalder det – er en del af forretningsstrategien som skal drives af hele organisationen og især lokalt.

Rikke Dresing ses her med et par hospitalsklovne, som er en af de organisationer som tager imod, når Middelfart Sparekasse sender en del af overskuddet fra bankens aktiviteter tilbage til lokalsamfundet..

08.07.2016

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

På den ene side er Middelfart Sparekasse i flere omgange blevet rost og endda præmieret for deres arbejde med CSR. På den anden side udgiver sparekassen integrerede regnskaber og altså ikke en selvstændig CSR-rapport. Ligesom der ikke et isoleret CSR-kapitel i Middelfart Sparekasses nye strategi: ”Strategi 2018 – Den Gyldne Middelvej version 2.0”.

Det, man får i stedet, er en forklaring af sparekassens mission: unikt arbejdsfællesskab, bæredygtige resultater og lokal udvikling.

”Missionen udgør vores tredobbelte bundlinje, og vi kalder den derfor også ”den bæredygtige bundlinje”. Vi arbejder altså ikke med samfundsansvar som et selvstændigt arbejdsfelt, men som en integreret del af den samlede strategi. Derfor går strategien også under navnet ”en samfundsansvarlig strategi,” forklarer Rikke Dresing, underdirektør i Middelfart Sparekasse.

”Det er et meget bevidst valg vi har taget – både i vores strategi, måden at kommunikere den på og i måden at organisere arbejdet. Det er vigtigt for os, at det bliver en forretningsdisciplin at drive CSR og ikke en hovedkontorsdisciplin eller noget en bestemt afdeling tager sig af,” fortsætter hun.

En del af fundamentet
Men sparekassen er ikke i tvivl om, hvordan de vil arbejde med samfundsansvar. Som de skriver på deres hjemmeside, så handler samfundsansvar for dem om at tage ansvar for medarbejdere, kunder og det omkringliggende samfund, og det handler om, hvordan de tjener deres penge, og hvordan de forvalter deres overskud.

”Det er en del af vores forretning, det er jo det fundament vi står på,” siger Rikke Dresing. Formålet har siden vi blev stiftet i 1853 været at arbejde til fælles bedste.”

Alle skal være klædt på
Som en del af strategien optræder 10 målepunkter. De fleste handler om bankdrift, men også arbejdsglæde, kompetenceudvikling og ikke mindst engagement i lokalsamfundet har fundet vej ind i det overordnede styringsværktøj.

I forbindelse med lanceringen af den nye strategi har Rikke Dresing været på turne i sparekassens 18 afdelinger på Fyn og i Trekantområdet.

”Det er jo nemt nok at gå rundt og sige at ”samfundsansvar, det er noget vi alle sammen bedriver”, men så er det selvfølgelig også vigtigt at medarbejderne ved hvordan. Derfor har jeg været på rundtur i alle afdelinger for at fortælle om samfundsansvar fra det brede perspektiv, til hvordan det udfoldes i den enkelte afdeling,” fortæller Rikke Dresing.

I Middelfart Sparekasse har alle afdelinger f.eks. et lokalt budget til at engagere sig i det lokalsamfund, de er en del af, med støtte og sponsorater. Strategien peger dog også på, at det overordnet set handler om at understøtte en positiv udvikling i det lokale for at skabe trivsel, tiltrække nye indbyggere, øge virketrang osv.

En bank for alle mennesker – men ikke alle virksomheder
Men Rikke Dresing fortæller også, at ansvaret også handler om mødet med kunden.

”Vi har det sådan med privatkunder, at vi er en sparekasse for alle, og når vi siger alle, så mener vi alle. Også kunden med en lille økonomi, som vi bruger tid på, men ikke tjener penge på. Vi siger ikke nej til nogen.”

Erhvervskunder kan Middelfart Sparekasse til gengæld godt finde på at sige nej til med baggrund i værdier og holdninger.

”Det er jo ikke sådan, at vi siger nej til kunder hver anden dag pga. samfundsansvar, men vi har sagt nej til erhvervskunder, hvor vi ikke syntes, vi kunne stå inde for det, de står for og den måde, de tjener deres penge på,” siger Rikke Dresing.

Dilemmaer i kø
Et eksempel var en virksomhed som udvikler og udbyder pengespil til nettet. Det kunne Middelfart Sparekasse ikke være med til.

”Vi ser som pengeinstitut jævnligt konsekvenserne af afhængighed af spil. En bankrådgiver er jo en af de første, som opdager tegn på ludomani. Vi synes det var svært at forene sådan en kunde med os,” forklarer Rikke Dresing.

Fra at opdage tegn på ludomani til at handle er et stort skridt. Der er samtidig lovgivning at forholde sig til, som sætter grænser for, hvor langt et pengeinstitut må gå. Men kan man ikke sige, at man har et ansvar?

”Det er ikke noget, vi har med i vores strategi, men vi har diskuteret, at fordi det er et massivt og stigende problem i det danske samfund, så kunne der på et tidspunkt godt opstå en samfundsmæssig forventning om at vi som pengeinstitutter er med til at gå ind og forebygge, fordi vi netop er nogle af de første, der kan se det,” fortæller Rikke Dresing.

Presset stiger
Måske er det et tegn på den tilstand, som CSR.dk. tidligere har beskrevet, nemlig at banker typisk arbejder med emner de kan kontrollere, når de arbejder med CSR, men ikke med de store samfundsmæssige udfordringer. Uden at erklære sig helt enig i den påstand, så byder Rikke Dresing på en idé om nye toner fremover.

”Som sektor er pengeinstitutterne jo ikke kommet særlig langt med CSR i Danmark. Jeg tror, det er fordi der ikke er noget reelt pres. Men jeg tror det kommer. I den årlige bankanalyse fra AnalyseDanmark, hvor tusindvis af bankkunder bliver spurgt om deres tilfredshed, og hvad der styrer deres valg af pengeinstitut, der kan vi se at de unge bankkunder er blevet mere værdibårne og også vælger deres pengeinstitut ud fra værdier: social ansvarlighed og etik. Så jeg tror, at der fremover kommer mere pres på fra kunderne. Og fra investorerne. Det er jeg ikke i tvivl om,” siger hun.

Læs og se video om Middelfart Sparekasses Strategi 2018 

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

17.04.2025Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Dansk Wilton Drives Innovation and Industry Change Through Certification

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online