Intel sigter efter konfliktfri forsyningskæde i 2016

Teknologigiganten Intel vil i 2016 arbejde for at gøre sin forsyningskæde fri for mineraler fra miner, hvis ejere bidrager til konflikter i Afrika syd for Sahara.

Intel har siden 2009 arbejdet på at gøre sin forsyningskæde fri for konfliktmineraler fra miner i Afrika syd for Sahara. Her er det tinmalm fra en mine i den østlige del af Dem. Congo. Foto: Enough Project/Sasha Lezhnev.

07.01.2016

CSR.dk

Hvis du har set en film som Blood Diamond med Leonardo DiCaprio, har et godt billede af, hvordan problemstillingen omkring konfliktmineraler tager sig ud. En lang række af afrikanske miner, der udvinder diverse sjældne mineraler såsom tin, tungsten og tantal, der bruges i produktionen af elektronik, er styret af organisationer, der bidrager til konflikter, borgerkrige osv. på det store kontinent.

Læs også: Samsung har Asiens stærkeste forsyningskæde

Det ønsker teknologigiganten Intel, en af verdens førende producenter af mikrochips og processorer til alt fra spillekonsoller og fjernsyn til mobiltelefoner og bærbare computere, imidlertid ikke at være en del af. Derfor har virksomheden siden 2009 arbejdet for, at hele den forsyningskæde skulle blive fri for konfliktmineraler – et mål, man satser på at nå i år. Det skriver fastcoexist.com.

Intels liste af leverandører er massiv, og derfor fokuserede man fra start på sine egne fabrikker og samarbejdede med håndfuld andre elektronikproducenter for at prøve at spore de forskellige mineraler inden de forlod Afrika – ofte Den Demokratiske Republik Congo, der er verdens største enkeltkilde til de sjældne mineraler. Som regel kom råmaterialerne nemlig til Kina eller Rusland før Intel (og andre) kunne nå at stille spørgsmål, og da var det som regel umuligt at finde frem til detaljerne om deres udvinding.

”Vi vil gerne være til stede og handle ansvarligt”
Nu samarbejder Intel med lokale non profit-organisationer, der bedømmer og rangerer minerne. De bedste får deres materialer skibet ud i mærkede sække, der kan spores tilbage til jernstøberier verden over, og selvom processen ikke er garanteret fejlfri, så tror Intel på at det vil virke efter at have inspiceret minerne selv.

“Uden at eje minerne selv kan vi ikke være 100 procent sikre hele tiden, mens vi ventede på, ville vi aldrig kunne hente materialer i regionen i det hele taget, og det er ikke vores intention. Vi vil gerne fortsat være til stede i regionen, handle ansvarligt og hjælpe de lokale beboere”, siger supply chain sustainability director i Intel, Carolyn Duran, til Fast Company.

Siden Intel søsatte sit initiativ er mængden af midler fra minedriften af de tre tidligere nævnte mineraler, der går til konflikter i Dem. Congo, faldet med 65 procent ifølge organisationen Enough Project. I stedet tilfalder overskuddet nu i langt højere grad minearbejderne selv, og på den måde nærmer omskiftningen sig et punkt, hvor de sidste støberier bliver presset med i samarbejdet, fordi det er bedre for deres forretning end at stå uden for, forklarer Carolyn Duran.

Fælles udfordring
Håbet er, at det vil blive til en form for snebold effekt, der også vil påvirke andre aktører og brancher, eksempelvis i guldmineindustrien, der har flere udfordringer, for guld bliver gravet op i klumper, der er nemmere at smugle og handle med.

Læs også: McDonald's lover at stoppe skovrydning i hele sin forsyningskæde

”Hvis vi står med 10 eller 20 virksomheder, eller to eller tre brancher, der alle stiller de samme høje krav, så bliver business casen rigtig solid, og så følger støberierne og leverandørerne med. Hvis alle støberier i verden meldte ud, at de ville handle ansvarligt, så ville døren være lukket for illegale materialer. Man kan bygge en mur rundt om sin egen forsyningskæde og passe sig selv, men det vil ikke løse det grundlæggende problem; det skal vi gøre sammen”, slutter Carolyn Duran.

Se mere on Intels overvejelser her.

-AK

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Det er verdens grønneste virksomhed, og de måler alt: - Det er dumt at lade være

10.04.2025BSR

Sponseret

Maintaining Sustainability and Human Rights Principles as Supply Chains Upend

10.04.2025BSR

Sponseret

Maintaining Sustainability and Human Rights Principles as Supply Chains Upend

07.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electric lancerer skræddersyet løsning til SMV’ers bæredygtighedsarbejde

02.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Mobile datacentre er fremtiden – Schneider Electric opskalerer produktionen

01.04.2025Fristads Kansas

Sponseret

I front i tekstilbranchen: Virksomhed har cirkulær produktion i kernen af sin forretning

31.03.2025Schneider Electric

Sponseret

Harmony NFC kontrolrelæer og timere er nu fuldt kompatible med iOS

25.03.2025CSR.dk

Ingen er 100 % fri for risikoen for tvangsarbejde dybt nede i forsyningskæden

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle