08.05.2018 | Samfund
Investeringer i kvinders sundhed er god forretning for virksomheder
Indhold fra partner Hvad er dette?
IFU og Sex & Samfund samler i dag danske virksomheder og investorer til konference i Indien. Sammen belyser de økonomiske og sociale gevinster, der kommer af at investere i øget inklusion af kvinder på arbejdspladsen samt medarbejder sundhed og trivsel.
I samarbejde med den danske ambassade i Indien og IFUs britiske søsterorganisation, CDC, samler IFU og Sex & Samfund i dag flere end 60 repræsentanter fra en lang række virksomheder på tværs af industrier samt organisationer og investorer til en konference i New Delhi. Konferencen kaster lys på forretningspotentialet i at sikre flere kvinder bedre sundhed og trivsel på arbejdspladsen til gavn for den enkelte virksomhed og samfundet som helhed.
Investering i sundhed og kvinder skaber vækst
På verdensplan er der 26% færre kvinder ansat i det formelle arbejdsmarked end mænd. I Indien er situationen særligt kritisk. Dér er der nemlig kun 1 kvinde på arbejdsmarkedet for hver 3 mænd, hvilket har skabt en stor kløft mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at hvis Indien formår at bryde denne negative udvikling vil virksomheder i landet være i stand til skabe 68 millioner flere arbejdspladser frem mod 2025 og øge landets bruttonationalprodukt med op mod med 0.7 trillioner dollars.
Undersøgelser viser også, at virksomheder, der investerer i kvinders sundhed på arbejdspladsen typisk får 3 US dollars retur for hver dollar, de investerer i sundhedsforsikring, barsel eller adgang til sundhedsfaciliteter- og information
En virksomheds investeringer i kvinders sundhed sikrer dermed ikke blot kvinders basale menneskerettigheder, men giver samtidig virksomheden betydelige økonomiske og sociale fordele, herunder øget motivation blandt medarbejderne, øget effektivitet og produktivitet samt lavere fravær og personaleomsætning. Investeringerne bidrager til at fastholde de kvindelige medarbejdere og kan medvirke til at styrke konkurrencedygtigheden i virksomheden.
- Hos IFU glæder vi os over, at vi som investeringsfond kan være med til at sætte fokus på kvinders sundhed og ligestilling og ikke mindst de muligheder, der ligger for danske virksomheder i at styrke deres samfundsansvar og erhvervsmæssige engagement inden for dette område, siger Torben Huss, vicepræsident i IFU. Han påpeger ligeledes, at samarbejdet med Sex & Samfund gør IFU relevant over for virksomheder på en ny måde.
I partnerskab for FNs Verdensmål
Sex & Samfunds vicegeneralsekretær Tania Dethlefsen forklarer, at partnerskabet med IFU bidrager aktivt til at skabe forandringer blandt virksomheder og dermed også til opnåelsen af FNs Verdensmål for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling.
- I vores innovative partnerskab med IFU står verdensmålene for både sundhed, ligestilling samt vækst og jobskabelse som helt centrale mål. Vi er i Sex & Samfund tilfredse med, at både kvinders rettigheder – og ikke mindst deres seksuelle og reproduktive rettigheder – placeres som en væsentlig faktor for bæredygtig udvikling og økonomisk vækst”, understreger Tania Dethlefsen.
På konferencen lancerer IFU og Sex & Samfund et værktøj til at fremme ligestilling i virksomheder. Læs guidelines her.
Samfund

Dansk Industri og Sex & Samfund samarbejder om Covid-19 indsats i Østafrika
Covid-19 har ført til sygdom og dødsfald i hele verden – også i Østafrika, hvor DI og Sex & Samfund samarbejder med erhvervslivet. Sammen har vi udviklet en Covid-19 indsats for at forebygge sygdom og sexchikane på arbejdspladser i østafrika.
Indhold fra partner
Samfund

Investering i kvinder giver gevinst
Kvinders sundhed og ligestilling er under pres i lande både i nord og syd. Globalt set har hver tredje kvinde været udsat for fysisk eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv, også på arbejdspladsen. Det kan danske virksomheder være med til at ændre.
Indhold fra partner
Samfund

Vil du styrke din konkurrenceevne? Så gør ligestilling og sundhed til en strategisk prioritet
200 år. Så lang tid vil det tage at opnå ligestilling. Ved at prioritere sundhed & ligestilling på arbejdspladsen kan virksomheder være med til at accelerere udvikling- for medarbejdere & bundlinje. Se filmen & bliv klogere på hvorfor du bør være med.
Indhold fra partner
Samfund
Ny indsats skal give unge i Norden redskaber til at håndtere sexisme og krænkelser
Sex & Samfund har sammen med RFSU i Sverige og Sex & Politikk i Norge netop fået en halv mio. kr. fra Nordisk Ministerråd til en særlig ung-til-ung indsats i Norden, der skal give unge redskaber til at respektere hinandens grænser.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Ligestilling og sundhed er must-win battles i erhvervslivet. Ny guideline viser vejen
Sex & Samfund har lanceret et nyt værktøj, som trin for trin vejleder virksomheder i, hvordan de kan styrke ligestilling og sundhed - og dermed også deres konkurrenceevne.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Danske NGO´er arbejder seriøst med verdensmål
3. maj offentliggjorde Globalt Fokus rapporten ”Civilsamfundets arbejde med Verdensmålene”, som dokumenterer, at mange danske NGO’er i høj grad har taget arbejdet med SDG’erne til sig. Verdensmålsengagementet har også ført Sex & Samfund nye steder hen.
Indhold fra partner