Jagten på Årets Klimaiværksætter 2021 sættes ind

Middelfart Sparekasse og de regionale erhvervshuse kårer til september Årets Klimaiværksætter for anden gang. Kandidater til titlen og præmien på 250.000 kr. kan nu melde sig. Vinderen findes i forbindelse med det nationale klimafolkemøde i Middelfart.

Rasmus Mortensen, stifter og indehaver af Lyras A/S blev den første til at vinde titlen som "Årets Klimaiværksætter". .

I september 2020 kunne den nordjyske virksomhed Lyras kalde sig ”Årets Klimaiværksætter". Indehaver og stifter Rasmus Mortensen kunne tage præmien på en kvart mio. kr. med hjem til Aalborg fra Middelfart, hvor prisen blev uddelt.

Præmien var øremærket den fortsatte udvikling af virksomheden, der har revolutioneret pasteuriseringen af væsker som mælk og juice. Lyras’ teknologi sparer op til 90 procent af energiforbruget og 60 procent af vandforbruget ved pasteurisering, samtidig med at fødevaresikkerheden hæves.

Siden kåringen er virksomheden vokset fra 7 til 17 medarbejdere, og snart runder den fire år gamle virksomhed 20 kolleger. Nu indleder Middelfart Sparekasse og landets seks regionale erhvervshuse jagten på den næste mest lovende klimaiværksætter i Danmark.

- At se den rejse, Lyras har gennemgået på så kort tid, siger mig bare, at både potentialet og udviklingskraften er enorm. Derfor glæder jeg mig til at se det næste finalefelt af lovende klimaiværksættere på scenen i Middelfart Sparekasse, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Vigtig for både Danmark og verden

De bæredygtige iværksættere er vigtige at få frem i lyset af flere årsager. De er både med til at skabe jobs og velstand i Danmark, og samtidig er det også disse forretningsidéer, der er afgørende, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

-  Lyras er et godt eksempel på, at de gode løsninger har potentiale langt ud over Danmarks grænser – det samme var tilfældet med flere af deltagerne i sidste års konkurrence, siger Martin Baltser.

Et ”Løvens Hule”-koncept

Fra medio april og frem til fredag 11. juni søger Middelfart Sparekasse og de seks regionale erhvervshuse virksomheder, som har lyst til at deltage i konkurrencen om præmien på 250.000 kr. Blandt kandidaterne udvælger en jury seks finalister – én fra hvert erhvervshus.

De seks finalister skal på scenen i Middelfart Sparekasse fredag den 3. september, når arrangementet med navnet KlimaBoost afvikles som en del af programmet for det nationale klimafolkemøde i Middelfart.

Mens kollegerne i Lyras arbejder på at samle anlæg, som skal sendes til henholdsvis Spanien og Australien, opfordrer stifter og direktør Rasmus Mortensen klimaiværksættere til at melde sig til KlimaBoost.

- Det giver en god eksponering af din virksomhed, og er du så heldig at vinde, så får du en præmie, som gør en reel forskel for din virksomhed, lyder det fra Rasmus Mortensen.

Ansøgningsskema til KlimaBoost 2021 kan findes på midspar.dk samt på de regionale erhvervshuses hjemmesider.

______________________________________________________________

Om KlimaBoost

  • I samarbejde med de seks regionale erhvervshuse er Middelfart Sparekasse på jagt efter landets mest lovende bæredygtige iværksætter
  • Et bredt sammensat panel skal i et ”Løvens Hule”-koncept finde den bedste af de bedste ved arrangementet KlimaBoost fredag 3. september. Arrangementet holdes i Middelfart Sparekasse og er en del af Klimafolkemødet
  • Vinderen modtager 250.000 kr. Pengene er øremærket den videre udvikling af virksomheden
  • Interesserede virksomheder kan søge via de regionale erhvervshuse eller midspar.dk/klimaboost2021. Sidste frist er fredag 11. juni.

16.04.2021Middelfart Sparekasse

Sponseret

Jagten på Årets Klimaiværksætter 2021 sættes ind

07.06.2018Middelfart Sparekasse

Sponseret

Red Barnet og Middelfart Sparekasse indgår toårigt partnerskab

11.04.2018Middelfart Sparekasse

Sponseret

Victoria og Mads er med i Pengeuge – vi gør børn klogere på penge

17.11.2017Middelfart Sparekasse

Sponseret

CSR-pris til Middelfart Sparekasse for mangeårigt arbejde med samfundsansvar

12.06.2017Middelfart Sparekasse

Sponseret

Middelfart Sparekasse er Europas tredjebedste arbejdsplads

06.03.2017Middelfart Sparekasse

Sponseret

Middelfart Sparekasse årsrapport 2016