Middelfart Sparekasse er Europas tredjebedste arbejdsplads

I november 2016 fik Middelfart Sparekasse titlen som Danmarks bedste arbejdsplads. Nu kan sparekassen også kalde sig Europas tredjebedste arbejdsplads.

HR-konsulent Michael Hedemann, grafiker Stine Lysemose, CSR-konsulent Anne Christoffersen og Kommunikationschef Bjarne Jakobsen.

Den verdensomspændende organisation Great Place to Work kårede torsdag aften Europas bedste arbejdspladser i Paris, og her fik Middelfart Sparekasse en tredjeplads blandt de 2.340 deltagende virksomheder fra 19 forskellige lande.

Trivsel betyder vækst

Det er 15. år i træk, at Middelfart Sparekasse er på listen over Europas bedste arbejdspladser. Og fire gange, senest i november 2016, er det fynske pengeinstitut udnævnt til Danmarks bedste arbejdsplads. Pengeinstituttet er samtidig i markant vækst med en årlig nettokundetilgang på 10 pct. og et rekordoverskud i 2016 på 112 mio. kr.

Sparekassens adm. direktør Martin Baltser mener, at tilfredshed og arbejdsglæde blandt medarbejderne har stor betydning for, at vækst og kundetiltrækning er mulig:

“Vi har arbejdet med medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde i over 25 år. Vi vil gerne være en god arbejdsplads, men vi tror også på, at det gør en forskel for kunderne. Vores vision er “bedst til kunder”, og kunderne kan godt fornemme stemningen på en arbejdsplads,” siger adm. direktør Martin Baltser.

Fælles mål

Middelfart Sparekasses 300 medarbejdere er i dag fordelt på 18 afdelinger. Men trods spredningen fornemmer medarbejderne alligevel, at de arbejder mod et fælles mål:

"For os handler det at drive virksomhed om meget andet end bundlinjen. Det handler blandt andet om at give tilbage til de lokalsamfund, vi er en del af. Hvert år giver vi mindst 7,5 mio. kr. til foreninger og organisationer. For medarbejderne giver det stolthed over deres arbejdsplads - og de kan se en større mening med at gå på arbejde,” siger Martin Baltser.

Et arbejdsredskab

Martin Baltser understreger samtidig, at det handler om meget mere end første- og tredjepladser at deltage i Great Place to Works årlige undersøgelse af arbejdsklimaet.

“Naturligvis tæller konkurrenceelementet, men vores største udbytte af at deltage i undersøgelsen er, at vi år for år får en temperaturmåling på arbejdsklimaet i alle afdelinger. Det er med til at sikre, at ledelsen hele tiden har fokus på arbejdsmiljøet,” siger Martin Baltser.

16.04.2021Middelfart Sparekasse

Sponseret

Jagten på Årets Klimaiværksætter 2021 sættes ind

07.06.2018Middelfart Sparekasse

Sponseret

Red Barnet og Middelfart Sparekasse indgår toårigt partnerskab

11.04.2018Middelfart Sparekasse

Sponseret

Victoria og Mads er med i Pengeuge – vi gør børn klogere på penge

17.11.2017Middelfart Sparekasse

Sponseret

CSR-pris til Middelfart Sparekasse for mangeårigt arbejde med samfundsansvar

12.06.2017Middelfart Sparekasse

Sponseret

Middelfart Sparekasse er Europas tredjebedste arbejdsplads

06.03.2017Middelfart Sparekasse

Sponseret

Middelfart Sparekasse årsrapport 2016