Kan brugen af IT gøres mere grøn? Ja, siger IT-Branchen og dets medlemmer

Langt de fleste virksomheder har iværksat initiativer, der skal øge bæredygtigheden i forretningen, og derved minimere klimaaftrykket. Men kan virksomheders IT-udstyr også bidrage positivt til klimakampen? Svaret er ja!

Den grønne omstilling fylder stadigt mere og mere for offentlige og private virksomheder. Langt de fleste virksomheder har iværksat initiativer, der skal øge bæredygtigheden i forretningen, og derved minimere klimaaftrykket. Men hvordan bør virksomheder omstille sig for at bidrage positivt til bæredygtigt brug af IT? Ved hjælp af medlemmer og samarbejdspartnere, herunder 3stepIT, har IT-Branchen udarbejdet 10 bud på, hvordan private og offentlige virksomheder kan igangsætte bæredygtig omstilling af IT-forbrug.

Brugen af IT udgør 2% af den globale årlige Co2-udledning, hvilket er lige så stor en andel som flybranchen. Men selvom brugen af IT er med til at belaste miljøet, så giver den teknologiske udvikling og brugen af data også mulighed for at kunne reducere belastningen på andre områder. Fordi virksomheder er blevet mere intelligente i måden at håndtere og anvende data og teknologi på, kan vi i højere grad benytte IT til at skabe nye løsninger, som mindsker miljøbelastningen. Eksempelvis kan digitale og virtuelle møder være med til at understøtte den lave miljøbelastning, idet transporten af folk reduceres. Ved at implementere nye og grønne tiltag til brugen af IT, anslår regeringens Klimapartnerskaber, at virksomheder på tværs af brancher kan spare op mod 15% af den samlede Co2-udledning.

Med baggrund i det potentiale, som ligger foran virksomheder ift. at optimere den grønne omstilling for IT, har IT-Branchen taget initiativ til at give 10 konkrete anbefalinger til offentlige og private virksomheder. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med medlemmer og samarbejdspartnere, herunder 3stepIT, som er medlem i branchens Bæredygtighedsudvalg.

IT-Branchens 10 bud på, hvordan virksomheder igangsætter den grønne omstilling af IT

1. Fastsæt en politik for levetiden på jeres IT-udstyr
Definér hvor længe man i virksomheden ønsker at bruge IT-udstyr, inden det skal sendes til genbrug, reparation eller videresælges. Vurder hvordan udstyret bedst muligt kommer videre efter I har anvendt det, og få eventuelt en kompatibel partner til at hjælpe jer med implementeringen og definitionen af den ønskede levetid.

2. Rejs mod at blive klimapositiv
Kortlæg virksomhedens energiforbrug, og undersøg konkrete tiltag der kan optimere energieffektiviteten i datacenterløsninger. Eksempelvis kan virksomheder anvende overskudsvarme til opvarmning af eget domicil.

3. Implementér strategisk brug af klimakode
Stil krav til bæredygtigt software design (klimakode) og indtænk hvorledes udvikling af indkøb af software applikationer kan gøres mere bæredygtige.

4. Green-IT-as-a-service: Omstil til cirkulære indkøbsmodeller
For at kunne realisere den cirkulære økonomi skal virksomheder i højere grad gøre brug af cirkulære indkøbsmodeller, som tager højde for reparation og genanvendelse af IT. As-a-service løsninger tilbyder, at virksomheder bl.a. kan indkøbe IT som en service, hvori der oftest er taget højde for levetidsforlængelse, vedligeholdelse, reparation og returnering af udtjent udstyr. Ved at levetidsforlænge og genanvende udstyr, kan virksomheder være med til at omlægge brugen af IT til mere bæredygtige og klimakompenserende løsninger.

5. Tilbyd jeres IT-ansvarlige nye kompetencer
Tilbyd jeres medarbejdere IT-rettede kurser, som sætter fokus på bæredygtigt indkøb, drift og bortskaffelse af IT. I kan også dele erfaringer gennem fagforeninger eller brancheorganisationer.

6. Muliggør en bæredygtig digital arbejdskultur
Kortlæg hvilke værktøjer der giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra eller på farten, således at I får tilpasset virksomhedens arbejdskultur til digitale samarbejdsmuligheder. Det kan bl.a. bidrage til at reducere den co2-tunge post, der er forbundet med transport.

7. Indsatsen skal forankres bredt for at lykkes
Fordel ansvaret for implementeringen af bæredygtige tiltag mellem flere parter, eksempelvis den økonomiansvarlige og en medarbejder med særlig interesse for bæredygtighed og CSR.

8. Stil krav til politik om genbrug og ansvarlig håndtering af ressourcer
Stil krav til håndteringen af ressourcer og følg internationale guidelines for bortskaffelse af brugt IT.

9. Dokumenter vedligehold af IT-udstyr
For at kunne hente bæredygtige gevinster i både budgetter og på Co2-regningen, bør virksomheden have et realtidsopdateret overblik over alt IT-udstyr, dets stand samt brugsforhold. Det bidrager bl.a. til at optimere brugen af udstyret samt minimal bortkomst, når og hvis udstyret skifter bruger. Når udstyret står til udskiftning, vil et realtidsoverblik ligeledes bidrage til at sikre systematiseret genanvendelse af udstyret.

10. Sørg for en effektiv international rapportering og erfaringsudveksling
Bidrag til arbejdet om rapportering af bæredygtige tiltag og erfaringsudvekslinger, så vi kan blive klogere på, hvilke tiltag der virker og hvilke der ikke gør. Find inspiration i CSR-rapporter fra organisationer der ligner jeres, og tag kontakt for at få uddybet deres metoder og tiltag.

Hvordan kommer man i gang med den grønne omstilling af IT?

For mange virksomheder kan den grønne omstilling øge arbejdsbyrden, idet nye tiltag skal undersøges og senere hen implementeres. En god måde at igangsætte projektet på kan derfor være ved at søge sparing hos IT-partnere, som kan guide virksomheden igennem overgangen. Hos 3stepIT hjælper vi vores kunder med at effektivisere administrationen af IT-udstyrs livscyklus, så brugen af IT gøres mere bæredygtig. Vi står gerne til rådighed, såfremt I ønsker at høre mere, hvordan 3stepIT kan hjælpe jeres virksomhed.


Reference: IT-Branchens 10 Anbefalinger til Bæredygtigt IT: https://itb.dk/raadgivning/10-anbefalinger-til-baeredygtigt-it/

03.06.20223 STEP IT

Sponseret

3stepIT’s Annual & Sustainability Report 2021

31.05.20223 STEP IT

Sponseret

E-affald & virksomheden: Sådan omsætter I tanke til handling

04.11.20213 STEP IT

Sponseret

Kommunerne er klar til grønt IT - men næste skridt mangler

21.10.20213 STEP IT

Sponseret

Skal din virksomhed have en bæredygtig IT-løsning? Sådan gør du

31.08.20213 STEP IT

Sponseret

Kan brugen af IT gøres mere grøn? Ja, siger IT-Branchen og dets medlemmer

01.04.20213 STEP IT

Sponseret

Derfor kan brugt IT-udstyr gavne både miljøet og virksomheden