Klæd salgsorganisationen på til bæredygtighedsarbejdet

I dag skal vi tale om to ting: Dels hvordan salgsorganisationen bliver klædt godt på til at være ambassadører for bæredygtighedsarbejdet, dels hvordan man som stor virksomhed påvirker sine underleverandører. Det ved Pernille Kiær, Head of Sustainability hos Lemvigh-Müller en hel del om, og derfor har Steffen Max Høgh inviteret hende i podcaststudiet.

Foto: Steffen Max Høgh

Lemvigh-Müller er en grossist og med egne ord ”størst i Danmark på stål og teknik”. De har omkring 2000 leverandører, og den store og svære opgave er at få styr på, hvordan deres leverandører kan levere på ESG. Det kommer de nemlig til, og ESG skal blive et parameter ligesom kvalitet, pris og levering er det på nuværende tidspunkt.

”I dag gør vi det så godt vi kan, men vi er nu i gang med at opsætte nye kriterier, der vil ende med nogle konkrete krav til leverandørerne”, fortæller Pernille Kiær. Fordelene ved at leverandørerne også skal levere på ESG er at det vil sikre kommende lovgivning - f.eks. CSRD og EU-taksonomien, og samtidig er data gode at tale ud fra for at sikre forbedringer og fremdrift. 

Data kan bruges af salgsorganisationen

Lemvigh-Müller træner sælgerne i bæredygtighed generelt og hvordan de kan bruge det i mødet med kunderne. Data om leverandørernes performance på ESG er en vigtig del af denne træning. 

Men hvordan får man sælgerne til at bruge disse informationer, og hvordan arbejder Lemvigh-Müller med at klæde salgsorganisationen på til at bruge bæredygtighed i dialog med kunderne?

”Det er et stort fokusområde hos os. Vi skriver hvert år ud til salgsdirektørerne i de tre segmenter, de store industrivirksomheder, bygge- og anlæg samt installation, og spørger dem: Hvad er det vigtigste, bæredygtighedsafdelingen skal hjælpe jer med? Og svaret er altid, at træning i bæredygtighed til salgsorganisationen er noget af det vigtigste”, fortæller Pernille Kiær. 

Steffen Max Høgh spørger ind til, hvad de gør med medarbejdere, der måske pr. default er imod bæredygtighed. Når han er ude at holde foredrag eller i øvrigt træner store salgsorganisationer i at tale bæredygtighed med kunderne, er der nemlig altid nogle, der er skeptiske. 

Det oplever Pernille Kiær også, og det er virkelig vigtigt at få dem med på vognen. Men når kunderne spørger ind til bæredygtighed, synes sælgerne også, det er vigtigt at kunne svare på. 

Lyt til en spændende snak om bæredygtighed i salgsorganisationen her: https://soundcloud.com/baredygtigbusiness/klaed-salgsorganisationen-pa-til-baeredygtighedsarbejdet

19.12.2024SustainBusiness

Sponseret

Et kig ud i fremtiden med Sebastian Mernild

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er