Klima er et afgørende tema for europæerne, når vi går til EP-valg 2019

Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. En ny undersøgelse fra Ipsos og European Climate Foundation viser, at klimaet er blevet det helt centrale kriterium for vælgerne, når de skal sætte deres kryds.

20.05.2019

Sponseret

Ipsos

Der er sket enorme forandringer siden sidste valg til Europa-Parlamentet i 2014. Parisaftalen blev vedtaget i 2015, og klimaengagementet blandt verdens befolkning er øget markant.

En ny undersøgelse foretaget af Ipsos og European Climate Foundation har undersøgt borgernes modtagelighed over for forskellige problemstillinger relateret til miljø og klima på tværs af 11 europæiske lande. Hovedkonklusionen er, at 77 % af de potentielle vælgere i de undersøgte lande identificerer global opvarmning som et vigtigt kriterium, når de beslutter, hvem de skal stemme på.

Undersøgelsen giver et vigtigt – og helt aktuelt – indblik i, hvordan europæiske vælgere opfatter klimaspørgsmålet lige nu, og i hvor høj grad de ønsker, at de politiske partier sætter fokus på global opvarmning i EU-regi.

Danske vælgere vil have konkret handling

  • 78% af de danske vælgere synes, det er vigtigt med et politisk parti, der vil tvinge de mest forurenende virksomheder til at rydde op og stoppe med at ødelægge vores planet.
  • 77% synes, det er vigtigt med et parti, der vil reducere brugen af pesticider og antibiotika i fødevareproduktionen.
  • 76% ønsker et parti, der vil arbejde for at beskytte naturen og stoppe dem, der ødelægger vores dyreliv.
  • 73% mener, det er vigtigt med et parti, der vil gøre EU til en global leder i kampen mod klimaforandringerne.  

Mindre engangsplastik i Holland og mere solenergi i Spanien

Undersøgelsen afslører også en række landespecifikke emner, der er afgørende for potentielle vælgere rundt om i Europa.   

  • 78% af vælgerne i Frankrig ønsker et parti, der sætter fokus på økologisk landbrug
  • 81% af vælgerne i Spanien ønsker større fokus på solenergi
  • 79% af vælgerne i Holland ønsker en reduktion af engangsplastik
  • 76% af vælgerne i Tyskland ønsker, at EU beskytter forbrugernes rettigheder (bl.a. i sager som dieselskandalen)

Laurence Tubiana, CEO for European Climate Foundation, udtaler: “Resultaterne af undersøgelsen er et ekko af de bekymringer, der er blevet rejst af flere millioner europæere, som gennem de sidste måneder har marcheret i gaderne i Europa for at bede vores politiske ledere om at handle på klimaets vegne. Klimaet er ikke et partipolitisk spørgsmål, og det er tydeligt, at det nu er blevet et helt centralt spørgsmål for vælgerne. Alle politiske partier bør prioritere klimahandlinger, ellers risikerer de at misforstå pointen med det hele”.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen, der er bestilt af European Climate Foundation, blev gennemført af Ipsos i januar 2019 blandt et online segment bestående af 2000 potentielle vælgere mellem 18 – 65 år i hvert af de 11 europæiske lande (Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Slovakiet og Spanien). De nationale segmenter er blevet vægtet, så de er repræsentative for den voksne befolkning i hvert land. Deltagere, der svarede, at de med stor sandsynlighed ikke vil stemme ved næste vælg, blev udelukket fra undersøgelsen.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør for Ipsos Danmark, Klaus Mikkelsen på Klaus.Mikkelsen@ipsos.com eller tlf: +45 3319 3999.

Brug af data

Undersøgelsens resultater kan frit bruges af medier ved samtidig angivelse af kilden. Korrekt kildeangivelse er: ”Undersøgelsen er gennemført af Ipsos for European Climate Foundation i januar 2019.”

30.04.2020Ipsos

Sponseret

Two thirds of citizens agree climate change is as serious a crisis as Coronavirus

10.03.2020Ipsos

Sponseret

Ny undersøgelse: Globale holdninger til ligestilling på arbejdspladsen

07.02.2020Ipsos

Sponseret

Ny undersøgelse: Arbejdet for at redde planeten starter i hjemmet

06.02.2020Ipsos

Sponseret

Ipsos søger partnere til stor klimaundersøgelse med fokus på sporbarhed

21.10.2019Ipsos

Sponseret

74% har hørt om verdensmålene

09.10.2019Ipsos

Sponseret

Danskernes opfattelse af C40: Ingen reel klimaforskel, men god reklame for Danmark