20.10.2022 | Klima, miljø og energi
Klima- og miljøorganisationer modtager nye donationer fra Nordnet
Indhold fra partner Hvad er dette?
I en tid, hvor både klima og økonomi er under stærkt pres, er vi ekstra glade for at kunne sende penge til FødevareBanken, Plastic Change og Den Danske Naturfond, der modtager donationer fra The Re:turn Initiative. I år giver Nordnet nemlig, som du måske allerede har hørt, 0,10 svenske kroner for hver handel, der foretages på vores platform. For 3. kvartal er der 178.228 DKK på vej til organisationerne. Men hvad bruger de egentlig pengene til?
Den Danske Naturfond: ”Ambulancetjeneste” og skov for tid og evighed
Den Danske Naturfond har blandt andet brugt penge fra Re:turn Initiative til at sikre Hesbjerg Skov uden for Odense for tid og evighed. Det er sket ved at købe hele skoven og forpligte sig til aldrig at sælge området igen. Arbejdet med at genoprette skoven er allerede i fuld gang.
Allerførst har Naturfonden iværksat en ”ambulancetjeneste” for at redde de sidste levesteder for den lille bestand af engperlemorssommerfugle, der har Hesbjerg Skov som sit eneste tilbageværende levested på Fyn. Håbet er, at det allerede til foråret er muligt at se flere af de sjældne sommerfugle.
Naturfonden har også lavet en naturplan og en friluftsplan, som dækker hele skoven. Der arbejdes med naturregistrering, tegning af nye kort over området, design af nye stier i skoven samt bål- og shelterplads mv., så skoven både kan nydes og blive bevaret.
Du kan allerede nu besøge skoven uden for Odense. Tag et smugkig i videoen her:
Plastic Change: Ren natur og skærpet producentansvar
Når vi bevæger os i naturen, er det rigtig rart, at den er fri for plastik. I Plastic Change har de alene på World Cleanup Day den 17. september stået for at indsamle intet mindre end 6.375 kg plastikaffald. Og optællingen er stadig i gang! Indsamling af plastik foregår i øvrigt gennem forskellige initiativer i hele landet året rundt, ikke mindst takket være et stort antal frivillige.
World Cleanup Day, hvor Plastic Change sorterede og kortlagde affald på Nytorv på Strøget og var i dialog med alle interesserede.
Derudover har Plastic Change fokus på det lange seje træk med at få skærpet producentansvaret. Plastic Change har derfor igangsat årets Producent Tjek med hjælp fra frivillige og andre organisationer, hvor de for tredje år i træk identificerer og kortlægger, hvilke producenter og virksomheder, der står bag det affald, der bliver indsamlet i naturen. Målet er at skærpe ansvaret for virksomheder, som producerer store mængder affald og bidrage til løsninger for oprydning og minimering af affald.
Parallelt hermed arbejder Plastic Change politisk for det udvidede producentansvar (EPR), som netop er blevet vedtaget i Folketinget. Med de nye regler skal producenterne nu betale for oprydning af affald. Kravet om EPR kommer fra EU, men Plastic Change har forsøgt at præge reglerne i den mest ambitiøse retning muligt, og organisationen er glad for, at EU endelig har fået vedtaget de nye regler.
FødevareBanken: Overskudsmad på vej til udsatte mennesker
FødevareBanken har befundet sig i et krydspres det meste af året. Kerneopgaven er at hente, opbevare og distribuere overskudsmad til udsatte mennesker – så der skal bruges el til kølevogne og lagre samt brændstof til at komme rundt med maden. Alene udgifter til brændstof og el er steget med mere end 200.000 kr. i løbet af året, hvilket er en meget stor stigning for en mindre organisation, der i høj grad er drevet af frivillige.
Fødevarepriserne er som bekendt drønet i vejret, hvilket har betydet en langt større efterspørgsel på den overskudsmad, organisationen distribuerer. FødevareBanken oplyser, at der er mere end 100.000 madfattige i Danmark, estimeret ud fra en international standard. Tallet er stødt stigende i den nuværende situation, og der skal derfor bringes mere mad ud til flere rundt om i hele landet, hvor FødevareBanken er aktiv. Pengene fra The Re:turn Initiative bliver i vidt omfang brugt til at få den daglige drift til at køre rundt.
Der er travlt over hele landet, så hvis du læser dette og tænker, at du har tid og overskud til at bringe mad ud, hører FødevareBanken meget gerne fra dig. For de mangler frivillige til at bringe overskudsmad ud til mennesker, der virkelig værdsætter den.
Her kan du se og høre mere om, hvordan FødevareBanken arbejder:
Nordnet har bedt alle, der har lyst, om at stemme på, hvilke organisationer der skulle have bidrag fra The Re:turn Initiative. Organisationerne fik penge i samme størrelsesforhold, som de fik stemmer.
Det får organisationerne udbetalt for Q3:
Klima, miljø og energi

Rapport fra Biodiversitetsrådet: Biodiversiteten er under pres og har kun 2,3 procent gode, beskyttede levesteder tilbage
Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er fortsat under stort pres i Danmark. Det vurderer Biodiversitetsrådet i sin første rapport.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Natur er populær firmagave
Flere virksomheder vælger at give et NATURBEVIS som gaven med dybere mening end lidt sødt til ganen eller smukt for øjet. Det er tiltrængt, for den danske natur har brug for hjælp.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

60 virksomheder sikrer skov i Vejle Ådal
Det er populært for virksomheder at hjælpe naturen med mere plads. Flere end 60 virksomheder har sikret en hel skov sammen med 9.000 danskere. Den 500.000 kvadratmeter store Engelsholm Sønderskov i Vejle Ådal er årets julegave til naturen fra danskere i hele landet. Det er fjerde gang, Naturfonden frikøber skov med hjælp fra naturglade danskere og virksomheder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stort naturområde på vej ved Vadehavet
Et stort landbrugsområde ved Vadehavets diger bliver omdannet til natur. 230 hektar svarende til cirka 460 fodboldbaner skal i fremtiden være spisekammer for millioner af fugle. Samtidig får Tønder bedre beskyttelse mod oversvømmelser, som truer byen på grund af klimaforandringer. Naturprojektet koster 69 mio. kr. og bliver til i et tæt samarbejde mellem Tønder Kommune, private fonde, Landbrugsstyrelsen og lokale landmænd.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Case: Naturen på Mandø vokser
Nu bliver endnu mere af Mandø til natur. Naturfonden udvider indsatsen på Vadehavsøen, for at truede og sjældne fugle kan få endnu flere levesteder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Naturgenopretning får mere natur på vingerne: Sjælden sommerfugl lever flere og flere steder
Naturen vender tilbage, når vi giver den ødelagte levesteder tilbage. Det gælder blandt andet i Naturfondens naturområde Bøtøskoven på Falster, hvor den sjældne sommerfugl sort ildfugl nu ses flere og flere steder.
Indhold fra partner