Klimaforskning er globalt skævvredet
Det er de rigeste og ofte mest forurenende lande som producerer mest klimaforskning. Det viser ny analyse fra Københavns Universitet, der peger på en ubalance i klimaforskningen.
De rige lande forsker mest i klima, og ofte handler forskningen om at begrænse klimaforandringerne på lang sigt.
De er dog samtidig også de mindst sårbare over for klimaforandringer. I udviklingslande fokuserer forskningen på aktuelle konsekvenser som tørke, sygdomme og klimatilpasning.
Der er altså tale om en geografisk skævvridning, hvor klimaviden primært produceres på den nordlige halvkugle, mens de mest sårbare lande befinder sig på den sydlige halvkugle.
Det viser en ny analyse fra Københavns Universitet.
80 procent af alle de klimaartikler, vi undersøgte, er publiceret af forskere fra udviklede lande, selvom disse lande kun udgør 18 procent af verdens befolkning. Det er bekymrende, når behovet for klimaforskning netop er størst i udviklingslandene, fortæller manden bag analysen, Niels Strange, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
Læs også: Forskning afslører de største CO2-udledere
Niels Strange har sammen med ph.d.-studerende Maya Pasgaard fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi analyseret over 15.000 videnskabelige artikler om klimaforskning fra 197 lande. Analysen er netop publiceret online i tidsskriftet Global Environmental Change.
Konsekvenser for politiske beslutninger
Niels Strange advarer om, at det få kan konsekvenser for kvaliteten af de politiske beslutninger lande og regioner foretager for at afværge og tilpasse sig klimaforandringerne.
Det kan have både politiske og samfundsmæssige konsekvenser, hvis der regionalt er mangel på klimaforskere og forskning, der også kan omsættes til lokal rådgivning af politiske beslutningstagere i udviklingslandene, forklarer han.
Forskellige emner prioriteres mellem nord og syd
Analysen viser også, at emnevalget i klimaforskningen er geografisk skævvredet.
Artikler fra Europa og Nordamerika handler i højere grad om afværgelse af klimaforandringer, for eksempel reduktion i CO2-udledning, sammenlignet med artikler fra den sydlige halvkugle.
Læs også: Energiforskning indtager tredjeplads i Danmark
Derimod handler klimaforskning fra Afrika og Syd- og Latinamerika i højere grad om klimatilpasning og konsekvenserne af et forandret klima.
Udfordringen for det videnskabelige samfund er at skabe bedre samarbejde og vidensudveksling på tværs af geografiske og kulturelle barrierer, men også mellem praktikere og akademikere. Men når alt kommer til alt, kræves der økonomisk opbakning og politisk vilje, hvis vi som samfund skal rette op på denne vidensmæssige ubalance i kampen mod klimaforandringer, understreger Maya Pasgaard.
-TK