Klimaindsats koster, men kan betale sig
Det kræver store investeringer at håndtere klimaforandringerne, men pengene er godt givet ud, lød det fra flere talere på DI’s stort anlagte topmøde i sidste uge, hvor statsministeren annoncerede en ny klimakontrakt mellem staten og virksomhederne.
Med budskabet om at ‘vi skaber en grøn fremtid sammen’ som omdrejningspunkt, inviterede Dansk Industri i sidste uge til indenfor i DR’s koncertsal til 2019-udgaven af sit stort anlagte topmøde, med både topchefer, statsministeren og kongehuset på talerlisten.
Læs også: Nationalbanken erkender at klimaforandringer truer samfundsøkonomien
DI’s ganske nye adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, var blandt eftermiddagens første talere, og han slog tonen an for det, der skulle vise sig at blive et af temaerne for eventen, nemlig finansieringen af de mange indsatser, der er nødvendige for at nå i mål med diverse klimaplaner og Paris-relaterede målsætninger, som bl.a. DI’s egen plan lægger for dagen.
“Det bliver ikke nemt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, og vi har ikke alle løsningerne til det endnu, men vi skal lykkedes, og vi er bevidste om, at det vil kræve enorme investeringer på en lang række områder at nå i mål”, sagde han.
Det er den unge generation også klar over. En af de tre unge debattører, der var med i eftermiddagens program, Ungdomsdelegat for Klima og Miljø for FN, Nilly Taheri, understregede således, at man fra millennialsiden af bordet ikke har ”blind tillid til hverken politikere”, og at ”regningen for den grønne omstilling ikke skal ende hos forbrugerne”.
Statsminister Mette Frederiksen (S) var næste taler, og hun startede med at takke Nilly Taheri for at minde om, at ”regningen skal betales ansvarligt”, før hun roste virksomhederne for at gøre det, politikerne bare taler om, nemlig at tage hul på den grønne omstilling.
Og det giver også god mening, påpegede hun, da ”grønne investeringer bliver til guld”, som hun formulerede det. For at understøtte den udvikling lancerede statsministeren et initiativ om klimakontrakter mellem staten og virksomhederne, hvor regeringen inviterer erhvervslivet indenfor til at finde løsninger på, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres i forskellige sektorer.
”Vi giver jer en ekstra milliard til grøn forskning, det vil sige dobbelt op på det løfte om en grøn forskningsmilliard, vi allerede har præsenteret, og så vil vi gøre det lettere at arbejde med grønne løsninger ude i verden, så alle virksomheder kan få klimaplaner på plads”, sagde hun, og pegede på Maersks strategi som et forbillede.
Ny klimaalliance skal vise globalt lederskab
Både DI og Dansk Energi hilser tiltaget velkommen, og ser frem til at bidrage til udviklingen gennem den nystiftede Erhvervslivets Klimaalliance, som blev præsenteret på topmødet. Hen over de næste to år forpligter den sig til ’at udvikle nye og langsigtede svar på, hvordan vi på tværs af samfundet kan løse klimaudfordringen’, som det hedder.
Alliancen tager afsæt i, at den grønne omstilling kan og skal ske på den måde, der samtidig sikrer vækst, udvikling, eksport og arbejdspladser i Danmark, og at Danmark har et reelt potentiale for at vise globalt lederskab i den grønne omstilling.
”Vi skal vise globalt lederskab fra dansk side. Ikke ved at gå enegang. Men ved at vise, at grøn vækst – hvor vi skaber både et grønnere og mere velstående samfund – faktisk er en mulighed, hvis vi står sammen om det”, sagde direktør for Dansk Energi, Lars Aagaard.
Fra regeringens side var klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen glad for udmeldingen fra de to store interesseorganisationer, og kom i den forbindelse med tre anbefalinger til det videre arbejde på klimafronten:
”For det første skal vi alle sammen holde fast i, at vi har travlt – for det har vi. Men det er også vigtigt at være positive og ikke blive stressede, for det hjælper ingen. Og for det tredje skal vi huske at agere internationalt, ikke mindst i EU-regi, så vi får alle med på vognen”, lød det.
En af de danske virksomheder, der i en den grad agerer internationalt, er pumpegiganten Grundfos, der har omkring 97 procent af sit marked uden for Danmarks grænser. Her er man helt på linje med klimaministeren, når det komme til travlhedsfornemmelsen, og hvad det kræver at levere på den dagsorden i form af investeringer.
”Vi har sat os et mål om at være klimapositive – altså ikke bare neutrale, men at bidrage positivt – i 2030, og det er en målsætning, som koster på kort sigt, men som vi er helt sikre på vil kunne betale sig i længden. Alene det, at vi kalder os selv en klima- og vandvirksomhed, giver os et mentalt boost, og det kan vi bruge i hele forretningen”, sagde topchef Mads Nipper.
DI Prisen til solpanelproducent
Som sidste punkt på dagsordenen uddelte H.K.H Kronprins Frederik DI Prisen 2019, som gik til virksomheden Heliac, der har udviklet en ny type solpaneler, som producerer varme til priser, der er lavere end naturgas de fleste steder i verden.
Derudover er Heliacs solpaneler skalerbare og egner sig godt til industrien. Det kan mange udviklingslande, der har flere solskinstimer end Danmark, i særdeleshed drage nytte af, og på den måde kan den næste generation af solpaneler være med til at gøre en stor forskel i resten af verden.
”Vi er meget taknemmelige for at modtage DI Prisen 2019. Ikke alene er vi naturligvis stolte over denne store anerkendelse, men også meget glade for den mulighed prisen giver for at gøre opmærksom på varmeforbrugets lidt oversete betydning for det globale klima”, siger Heliacs adm. direktør, Henrik Pranov.
Læs også: Klimaforandringer udgør en stigende risiko for nordiske virksomheder
”Efterspørgslen efter procesvarme til produktion af fødevarer, papir, tekstiler og meget, meget mere, er ti gange større end den mængde energi som alverdens vindmøller og solceller tilsammen producerer i dag. Med vores solpaneler kan virksomheder på samme tid reducere både deres omkostninger og deres udledning af CO2”, fortsatte han.