KMD CSR-rapport 2018
CSR-rapporten beskriver KMD’s dedikation i at skabe værdi for samfundet, virksomheder og borgere, samtidig med at de vigtigste verdensmålsudfordringer bliver tacklet i processen.
Digitaliseringen har en stor betydning i samfundet og vil fortsat have det i fremtiden. It-løsninger er med til at imødekomme de mange forandringer og udfordringer i samfundet. KMD er Danmarks største it-virksomhed, og vi leverer mange af de kritiske infrastrukturløsninger, vores velfærdssamfund bygger på.
Som virksomhed er det vores formål at skabe værdi i samfundet, eksempelvis ved forenkling af borgenes møde med de offentlige systemer og i digital understøttelse af virksomheders arbejde i dagligdagen. I KMD tror vi på, at digitalisering og teknologi kan gøre en forskel og have en positiv effekt på borgerens liv og virksomheders konkurrenceevne.
Vores løsninger efterlader et betydeligt aftryk på samfundet og derfor har vi også et ansvar for, at vores løsninger bidrager til at nå verdensmålene, ligesom vi har et ansvar for at sikre, at vi udvikler løsninger på en social og ansvarlig måde.
I takt med de mange forandringer som digitalisering og teknologi skaber i samfundet, er det essentielt at have det sociale og bæredygtige ansvar for øje. Derfor har vi i KMD siden 2011 afgivet et løfte om at overholde FN’s Global Compact principper, der ikke kun er med til at sikre virksomhedens ansvar over for mennesker og verden, men også er med til at langtidssikre virksomhedens bæredygtige vækst.
KMD’s CSR-rapport 2018 præsenterer de udvalgte ambitioner, målsætninger og initiativer for samfundsansvar, vi arbejder med i KMD og beskriver, hvordan vi efterlever FN’s Global Compact principper.
Du kan finde mere omkring vores CSR-arbejde og initiativer på vores hjemmeside.