Kommuner og virksomheder må sammen skubbe på den bæredygtige udvikling

Af Ole Kjærgaard, adm. direktør i OKNygaard - en del af idverde

Bæredygtighed er kommet for at blive - og bæredygtighed er blevet en del af virkeligheden blandt både private og offentlige virksomheder. Blandt de danske kommuner er bæredygtighedsdagsorden i høj grad blevet en faktor, som tages med i overvejelserne, når der sendes anlægsprojekter eller større kontrakter i udbud. Bydende virksomheder skal ikke længere kun konkurrere på pris – vi skal også konkurrere inden for social og miljømæssig ansvarlighed.

Det mærker vi i OKNygaard – og vi hilser det velkommen. For det betyder, at vi og andre virksomhed bliver ’tvunget’ til at forholde os til vores egen påvirkning på det miljø og det samfund, vi alle er en del af. Jeg kan ikke forestille mig et bedre incitament for de virksomheder, der endnu ikke er kommet rigtigt i gang med den grønne omstilling.

Omstillingen til mere bæredygtige alternativer er ikke gratis. Det er dog gået op for mange virksomheder, at bæredygtighedsdagsordenen er en fremtidssikring og adgangsbilletten til flere og flere offentlige udbud. Offentlige udbud er derfor et vigtigt kort, der aktivt kan skubbe markedet og det omkringliggende samfund i en retning, der i højere grad tager hensyn til natur og klima.

En stærk fælles indsats batter

Vi har i OKNygaard netop genvundet en kommunal 4-årig kontrakt på grøn drift og vintertjeneste med konkrete krav til vores miljøpræstation. Det betyder, at vi bl.a. skal udarbejde CO2-regnskab og finde initiativer til at mindske CO2-forbruget. Det løser vi ved at bruge eldrevne håndværktøjer, elbiler samt biodiesel til de større maskiner.

Kontrakten er et godt eksempel på, hvordan et konkret udbud kan påvirke virksomheder som os selv til at tænke i alternative løsninger og optimering. Selvom vi i OKNygaard allerede arbejder aktivt med vores egen miljøpåvirkning som en del af vores fælles bæredygtighedsstrategi, gav udbuddet anledning til at søge nye perspektiver og bl.a. operationalisere værktøjer til dataindsamling blandt vores driftspersonale. Det er også af stor værdi, når vi ved hjælp af langvarige kunderelationer lykkedes med at præge udbud og udvikle alternative løsninger, der ikke nødvendigvis koster mere i selve driftsfasen.

Pris vinder desværre (oftest) over bæredygtighed

Kommunernes mulighed for at acceptere tilbud, der har en mærkbar ’impact’ på bæredygtighed, grøn omstilling og skabelsen af mere natur, er ofte begrænset – og det er en skam. For selvom jeg oplever, at klima, miljø og socialt ansvar fylder mere i kommunernes og beslutningstagernes bevidsthed, så er oplevelsen desværre også, at emnerne fylder for lidt i de konkrete udbud, ikke vægter nok til at gøre en forskel eller har tekniske benspænd.

Kommunernes økonomi er presset, og mange kommuner har set sig nødsaget til at skære ned på helt grundlæggende kernevelfærd. Derfor kan og skal pris naturligvis ikke være uden betydning i en udbudsproces. Pengene rækker ikke langt i disse tider, så den stramme økonomi bliver en spændetrøje for tilvalget af kriterier, der virkelig batter på natur- og klimabundlinjen.

Alle pile peger dog i retningen af, at vi skal en ny og grønnere vej. Fra 1. januar 2024 bliver det f.eks. forbudt at bruge pesticider til ukrudtsbekæmpelse på belægninger. Vi kan ikke komme uden om den grønne dagsorden og vi ved samtidig, at adgangen til natur øger den mentale sundhed. Med både klima-, biodiversitets- og energikrise ses det med al tydelighed, at vi ikke bare kan gøre, som vi plejer – for det er ikke længere nok. Vi skal have mere handling og mindre varm luft. Hvis vi skal tilpasse os fremtiden, kan pris ikke længere være den afgørende faktor.