02.02.2022 | Klima, miljø og energi
Kundebehov sætter strategisk retning for bæredygtighed
Indhold fra partner Hvad er dette?
Bæredygtighed har indtaget en central plads i forretningsstrategien hos Lemvigh-Müller, hvis tiltag på området i høj grad er styret af kundernes behov. Det fremgår af virksomhedens CSR-rapport 2021.
”Samfundsansvar og bæredygtig adfærd bør være en grundpille i enhver virksomheds drift og udvikling, og derfor har bæredygtighed også en central plads i vores forretningsstrategi”.
Sådan lyder det fra Christian Søgaard-Christensen, CFO, Lemvigh-Müller, i forbindelse med, at virksomheden netop har lanceret sin CSR-rapport for 2021.
Læs Lemvigh-Müllers CSR-rapport her
Kommerciel kobling
Som et udtryk for at bæredygtighed er blevet del af forretningsstrategien, har Lemvigh-Müller i 2021 etableret en bæredygtighedsfunktion. Den nye funktion har reference til virksomhedens kommercielle direktør, Christian Herbert, som sammen med Christian Søgaard-Christensen udgør direktionen.
Drevet af kundebehov og forretningsmuligheder
”De bæredygtighedstiltag, vi tager, er i høj grad drevet af vores kunders behov – og muligheder for at styrke forretningen. Det er med til at skabe acceleration i den grønne omstilling, for når vores kunder kan se forretningsmuligheder i bæredygtighed, kommer der skub i tingene”, siger Christian Herbert.
Distribution i fokus
CSR-rapporten for 2021 giver et konkret overblik over virksomhedens CSR-relaterede aktiviteter og resultater i året, der gik – og de fremtidige ambitioner. Overordnet har Lemvigh-Müller identificeret fire strategiske fokusområder for bæredygtighedsarbejdet:
- CO2-reduceret distribution
- Mere miljøvenlige produkter
- Reduktion af emballage
- Videnspartner
Lemvigh-Müller har i 2021 haft størst fokus på distribution, fordi det er her, virksomheden har sit største aftryk på miljøet, og der er flere tiltag i gang:
”Vores teknikleverancer kører på HVO 100-biodiesel, som reducerer CO2e-udledningen med op til 90 pct. Flere og flere af vores ekspresleveringer kører på el, og vi er i dialog med kunderne gået over til færre, faste leveringsdage af stål for at reducere antallet af kørte kilometer på vejene”, siger Pernille Kiær, Head of Sustainability, Lemvigh-Müller.
Rykker på emballage, produktdata og viden
I 2022 vil Lemvigh-Müller se ind i flere og nye CO2e-reducerende distributionsløsninger. Herudover skal der for alvor rykkes på de tre øvrige fokusområder, fortæller Pernille Kiær:
”Vi kører et pilotprojekt, så vi fra 2023 er klar til at tilbyde vores kunder mere miljørigtige produkter. Vi vil i 2022 også se på flere muligheder for at reducere vores emballage og optimere vores brug af papkasser, og så udvider vi vores program af kurser, som skal klæde vores kunder endnu bedre på til den grønne omstilling i deres brancher”.
Klima, miljø og energi

Lemvigh-Müller gør klar til nye krav til bæredygtighedsrapportering
Med sin ESG-rapport for 2022 vinder stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller to års forspring i forhold til EU’s nye, øgede krav til bæredygtighedsrapportering.
Indhold fra partner
Medarbejder

Sundhedstjek til lægens sjældne gæster
Ansatte hos Lemvigh-Müller kan få et gratis sundhedstjek i arbejdstiden. Tilbuddet gælder alle, men er en særlig håndsrækning til produktions-, lager- og logistikmedarbejdere, som typisk ikke overrender lægen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Store branchespillere søsætter samarbejde om energioptimering
Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller er gået sammen med en række førende producenter i et videnspartnerskab, der hjælper industrivirksomheder og offentlige institutioner med energioptimering og -konverting.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Lemvigh-Müller trækker i førertrøjen på ISO-certificeringer
Byggeriet og industrien har stigende interesse for ISO-certificeringer, oplever Lemvigh-Müller, der som den første i grossistbranchen går efter at få samtlige af sine 31 lokationer ISO-certificeret – til hele tre standarder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Vi er din videnspartner på bæredygtighed
Der er lovgivning på vej, som handler om reducering af CO2-udledning. Dette gælder både bygningsreglementet, som har et CO2-loft, og hvor vi skal kunne dokumentere stålets CO2-udledning, og den kommende EU-taksonomi stiller ligeledes øgede krav til data og dokumentation omkring CO2-udledning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

El-hjulene ruller og får ekstra pedal hos Lemvigh-Müller
På et år har Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker i samarbejde med GLS tredoblet andelen af ekspresleveringer, der bliver kørt med elbiler. Nu bliver el-cyklerne rullet frem i København - noget der kan tage toppen af 'håndværker-ulvetimerne'.
Indhold fra partner