Kvinder indtager toppen af dansk erhvervsliv
En ny analyse fra DI viser, at de største danske virksomheder har mere end fordoblet antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer siden 2008 og ligger over EU-gennemsnittet på området. Samtidig indtager flere kvinder direktionsgangene.
Ifølge Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, har virksomhederne gode erfaringer med dansk lovgivning om kvinder i erhvervslivet..
Der bliver stadig kortere mellem kvinderne i bestyrelser og topledelser i de største danske virksomheder. Ifølge en ny DI-analyse er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som aktionærerne har valgt på generalforsamlingen, mere end fordoblet fra 10 procent i 2008 til 26 procent i 2016.
Udviklingen har taget fart efter SSFR-regeringen – i stedet for at indføre kvoter – pålagde større virksomheder at formulere et måltal for kvindeandelen i deres bestyrelser i 2013. Samtidig skulle virksomhederne lave en politik for at rekruttere og udvikle kvindelige ledelsestalenter.
- Vi har gode erfaringer med den danske lov på området, som giver plads til, at den enkelte virksomhed kan rekruttere og udvikle ledelsestalenter, der passer til deres egne vilkår, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.
Læs også: Women on Board-database får flere kvinder i bestyrelserne
Læs hele analysen her: Markant flere kvinder i ledelser og bestyrelser
Ledelseslag får flere kvinder
Det er imidlertid ikke kun i bestyrelseslokalerne, at man oftere støder på kvindelige navne. Også direktionsgangene bærer præg af, at kvinderne styrer mod toppen. Andelen af kvindelige adm. direktører er næsten fordoblet siden 2004 og udgør over 12 procent i 2015, viser data fra knap 3.000 virksomheder, som også indgår i DI’s analyse.
Og spørger man Nina Smith, økonom på Århus Universitet, er tallene netop et resultat af, at danske politikere i modsætning til de norske ikke har tvunget virksomhederne til at tage kvinder ind i bestyrelseslokalerne med kvoter. Det har EU-Kommissionen tidligere barslet med, dog uden foreløbig opbakning fra medlemslandene.
- Vi ved fra Norge, at kvoterne i sig selv ikke er med til at få flere kvinder ind i bestyrelsernes fødekæde, som jo netop findes på direktionsgangene. Det afgørende er, at kulturen ændrer sig, både hos virksomhederne, men også hos kvinderne selv. Det kræver en generel adfærdsændring, og det er dén, vi begynder at se nu, fordi vi har fået virksomhederne til at interessere sig for området og ikke bare opfylde en given kvote, forklarer hun.
Læs også: Lov om kvinder i ledelse og bestyrelser
Minister: Det bedste værn mod kvoter
Resultaterne vækker også glæde hos minister for nordisk samarbejde og ligestilling Karen Ellemann (V).
- Som ny minister på området vil jeg gerne slå fast, at det bedste værn mod tvang i form af kvoter jo netop er at vise, at virksomhederne selv søger mangfoldigheden. Det kan vi se sker nu, og når de største virksomheder har fordoblet ansatte af kvinder i bestyrelsen er der grund til at tro, at de mindre også følger med, siger hun.
EU's nuværende formandskab har annonceret, at det vil tage forslaget om kvoter op igen. Danmark har hidtil blokeret forslaget sammen med en række øvrige lande, men efter Storbritanniens exit er situationen mere usikker, lyder det fra ministeren.
- Regeringens holdning er klar. Vi er imod kvoter. Der er grænser for, hvad vi som politikere skal blande os i hos virksomhederne, og vi kan jo se, at de selv tager affære, siger Karen Ellemann.
Den nuværende lovgivning skal evalueres i løbet af i år, men ministeren vil endnu ikke kommentere på, om hun – hvis tallene flugter med DI’s analyse - ser behov for at ændre den.
