01.03.2022 | Klima, miljø og energi
Ledige laver grønt idekatalog til Hvide Sande Havn
To ledige akademikere har hjulpet Hvide Sande Havn med at få overblik over sin samlede CO2-udledning som del af projektet ”Det Grønne Akademi”.
Bjarke Holsegaard har som en af to udsendte fra "Det Grønne Akademi" kortlagt grønne potentialer og lavet et CO2- og energiregnskab til Hvide Sande Havn. Foto: Privat.
Hvad vil det koste og hvad batter det i klimaregnskabet, hvis vi skifter vores diesel- og benzinbiler ud med elbiler, affaldssorterer i endnu flere fraktioner og transporterer os mere rundt på lad- og elcykler?
I en måned har to ledige akademikere afdækket grønne potentialer og udarbejdet et CO2- og energiregnskab for Hvide Sande Havn. Opslagsværket tæller 20 konkrete forslag til bæredygtige forbedringer og har gjort havnen klogere på, hvor meget deres aktiviteter belaster klimaet og hvordan de kan arbejde mere aktivt med den grønne omstilling.
”Vi er blevet tydeligere omkring vores samlede klimaaftryk og hvordan vi systematiserer arbejdet henimod at blive CO2-neutrale. Det er vigtige input, som vi vil bruge som værktøj i vores nye strategi,” siger Bent Haumann, Business Development Manager, Hvide Sande Havn.
Klima på cv'et og hjælp til grøn omstilling
Bag den 30 sider lange rapport står cand. mag i engelsk og lingvistik Bjarke Juhl Holsegård-Rasmussen og agrobiolog Line Peerstrup Ahrendt. De er begge jobsøgende og har deltaget i ’Det Grønne Akademi’, der er en del af Aarhus Kommunes klimaindsats og er et brobygningsprojekt mellem højtuddannede ledige og virksomheder, der vil arbejde målrettet med bæredygtighed.
"Det har været en spændende udfordring. Mit mål er at finde arbejde indenfor CSR og bæredygtighed, og med dette forløb har jeg styrket min grønne profil og fået slagkraft til cv'et," siger Bjarke Juhl Holsegård-Rasmussen, der forud for praktikopholdet hos Hvide Sande Havn har fået undervisning på Erhvervsakademi Aarhus i bl.a. CO2-udregningsmetoder, cirkulær økonomi, CSR, klimaforståelse og 17 verdensmål.
Flere kandidater til ledige jobs?
Projektet ”Det Grønne Akademi” hjælper på den måde ikke blot virksomheder med deres bæredygtighedsindsats, men kan måske også hjælpe til med at gøre flere klar til at varetage de stadig flere bæredygtighedsjobs, der bliver udbudt i disse år.
Det Grønne Akademi er en del af Aarhus Kommunes klimaindsats og fungerer som et brobygningsprojekt mellem virksomheder der vil arbejde med bæredygtighed og højtuddannede ledige. Målet er at opkvalificere virksomhederne til aktivt at kunne arbejde med den grønne omstilling.
Foreløbigt har 16 håndplukkede virksomheder (deriblandt Hvide Sande Havn), syv kommuner og 32 udvalgte ledige har deltaget i Det Grønne Akademi, hvor undervisningsdelen varetages af Erhvervsakademi Aarhus.
Elektrificerer bilpark og mere detaljeret affaldssortering
Hvide Sande Havn er Danmarks 5. største fiskerihavn og vestkystens servicehavn for godstransport og aktiviteter i offshore vind-branchen. Havnen har allerede fokus på sin grønne og miljøansvarlige profil og ser sig selv som lokomotivet, der kan løfte byen og lokalområdet i en mere bæredygtig retning. Og netop her spiller det nye opslagsværk en rolle, fortæller havnens Business Development Manager Bent Haumann.
”Klimaregnskabet giver os et godt fundament for vores videre arbejde henimod mere klimaneutral søfart, mindre CO2-udledning og mere genanvendelse. Mange ting vidste vi godt, men de to studerende har også afdækket nye områder, hvor vi kan tage fat, fx optimerer vores affaldssortering for coastere og fiskekuttere og elektrificerer bilparken. Takket være deres kortlægning kan vi nu bedre udpege de initiativer, vi vil arbejde med i vores kommende strategi,” siger Bent Haumann.
- EHS
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Menneskerettigheder

Millioner af pensionspenge i Nestlé trods afsløringer om børnearbejde
Danmarks ti største pensionssselskaber har aktier i Nestlé. Det er på trods af, at virksomheden fortsat køber kakaobønner, som er høstet af afrikanske børnearbejdere.
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.
Klima, miljø og energi

Flykoncern tilbyder grøn flybillet
Lufthansagruppen tester i øjeblikket en grøn flybillet, hvor CO2-kompensationen er inkluderet i prisen.
Klima, miljø og energi

Undersøgelse: Få butikker og forhandlere har bæredygtige produkter
Det er flere steder svært som forbruger at træffe mere bæredygtige valg, når der skal shoppes. Det viser undersøgelse, som ifølge bureauet bag bør være et wake-up-call for danske forhandlere og butikker.
Klima, miljø og energi

Forskere protesterer mod EU: Lad være med at ofre den grønne omstilling
Forskere har i et åbent brev kritiseret EU for at overveje at sætte den grønne omstilling i landbruget på pause i kølvandet på krigen i Ukraine og risikoen for en fødevarekrise.