LEGO sender 16,5 millioner efter CO2-fangst

Over de kommende ni år kan neutraliserede udledninger fra fangst og lagring indgå i Lego-koncernen CO2-regnskab. Samtidig er koncernen med til at drive udviklingen af vigtig teknologi.

Climeworks’ eksisterende anlæg til fangst af CO2 direkte fra luft og lagring i Hellisheidi, Island.. Foto: Climeworks

27.03.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

En ny aftale med CO2-fangst og -lagringsvirksomheden Climeworks, til en værdi af 16,5 millioner kroner over de kommende ni år, er et vigtigt skridt i Lego-koncernens (Lego) indsats for at leve op til sin ambition om CO2-neutralitet i 2050. 

Fangst og lagring af CO2 er en af flere metoder, som kan bruges af bl.a. virksomheder til CO2-kompensation eller offsetting. Hele offsetting-feltet er i nogen grad klimaarbejdets sorte får. Udbredt usikkerhed om eksisterende projekters kvalitet spiller en rolle i den situation, men det centrale kritikpunkt er, at offsetting aldrig må sættes i stedet for reduktionsarbejde og omstilling.

Behovet for brugen af offsetting er anerkendt af bl.a. Science Based Targets initiative (SBTi). Og så sent som i 2023 erklærede FN's klimapanel (IPCC), at målet om at nå netto-negative CO2-udledninger ikke ville kunne nås uden brug af CO2-fangst og -lagring, også CO2-fangst direkte fra luften. Det gør brugen af denne type projekter til offsetting til et spørgsmål om kvaliteten af projekterne, snarer end et enten – eller spørgsmål. 

Virksomhedernes primære opgave vil dog stadig være at reducere deres udledninger. Det bekræfter Lego også i sin pressemeddelelse, hvor man skriver at aftalen om CO2-fangst blot er en af en række initiativer, der skal hjælpe virksomheden med at nå sit mål om netto-nul CO2-udledning inden 2050.

En del af Legos samlede indsats

Aftalen med Climeworks skal dække de dele af Legos udledninger, som man ikke umiddelbart vil kunne effektivisere og reducere sig ud af. 

Ifølge pressemeddelelsen er Legos vigtigste prioritet fortsat at reducere påvirkningen fra fabrikker, kontorer og butikker samt forsyningskæden. Virksomehden har et SBTi- godkendt mål om at reducere absolutte drivhusgasemissioner (Scope 1, 2 og 3) med 37 procent inden 2032 (med en 2019 baseline), med fokus på brug af energi fra vedvarende kilder, energieffektivitet og samarbejde med leverandører for at sænke deres CO2-aftryk. Sidstnævnte er særligt vigtigt, da 98% af virksomhedens udledninger ligger i Scope 3.

CO2-fangst direkte fra luften

Climeworks arbejder med fangst af CO2 direkte fra luften og lagring dybt under jordoverfladen. Deres teknologi trækker luft ind i opsamlingsbeholdere, hvor CO2 fanges gennem et filter. Den opsamlede CO₂ lagres derefter dybt under jorden af Climeworks' lagringspartner Carbfix, hvor den sprøjtes dybt ned i jorden og omdannes til sten gennem en accelereret naturlig proces. Den filtrerede luft frigives tilbage i atmosfæren.

Climeworks anlæg, Orca, som står i Island, var ved sin åbning verdens første og største kommercielle anlæg. Det næste og større anlæg forventes at åbne i maj 2024, også i Island. Anlæggene drives af energi produceret ved brug af geotermiske processer.

Lego arbejder fortsat også med at finde løsninger, der kan fremstille deres produkter af mere bæredygtige materialer end det oliebaserede plastik, klodserne laves af nu.

Investerer i systemiske forandringer

I 2023 øgede Lego udgifterne til miljøinitiativer med 60 procent i forhold til 2022, og i 2025 planlægger virksomheden at have fordoblet de årlige udgifter sammenlignet med 2023. Midlerne skal bruges til både at reducere udledningerne fra fremstilling og salg af LEGO® klodser, og til at investere i innovationer uden for virksomhedens værdikæden for at fremskynde fremskridt.

Et klart motiv for Lego i aftalen med Climeworks er da også at hjælpe dem med at få ekstra fart i skaleringen af sine løsninger til fangst og lagring af CO2. 

"Vi ønsker, at børn skal arve en sund planet – og vi er fast besluttede på at spille vores rolle i at få det til at ske. For at det skal lykkes, må vi gøre noget for at skabe systemiske forandringer,” siger Annette Stube, Chief Sustainability Officer i LEGO Koncernen.

"Vi var den første store legetøjsvirksomhed, der annoncerede et videnskabeligt baseret emissionsreduktionsmål i 2020, og vi ønsker fortsat at føre an i at finde innovative løsninger på de udfordringer, vi står over for. Derfor arbejder vi med innovatører som Climeworks – deres teknologi, som en del af et varieret program af initiativer, kan hjælpe os og samfundet som helhed med at realisere den netto-nul fremtid, der er nødvendig for at beskytte vores planet i de kommende generationer," fortsætter hun. 

KIRKBI, det familieejede holding- og investeringsselskab under LEGO® brandet, har også underskrevet en langsigtet aftale til en værdi af 2,8 millioner kroner med Climeworks. 

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Klimakompensation og offsets

Der er ingen vej uden om metoder til at fjerne og lagre CO2, hvis klimamål på alle niveauer skal nås. CSR.dk undersøger, hvad klimakompensation egentlig er, hvor der skal sættes ind for at få et marked ud af det, og hvordan virksomheder skal orientere sig i brugen af de forskellige produkter. 

Relateret indhold

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

04.04.2025Denteks A/S

Sponseret

Bæredygtigt arbejdstøj og linned

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle