Lidl er første discountkæde med eget MSC-certificeret tunmærke

Lidl tilbyder, som den første discountkæde i Danmark, tun på dåse under eget brand og med MSC-certificeringsmærket for bæredygtigt fiskeri. Initiativet er Lidls seneste i forbindelse med kædens tilslutning til FN’s Verdensmål for en bæredygtighed udvikling i verdenshavene. Tunproduktet NiXe cementerer MSC og Lidls tætte samarbejde og giver forbrugerne endnu en mulighed for at tage et aktivt valg, lyder det fra Lidl.

Lidls kunder kan nu vælge at putte en ny tun på dåse i indkøbskurven. Tunen af mærket NiXe stammer fra et certificeret, bæredygtigt fiskeri i Stillehavet og bærer derfor det blå certificeringsmærke for fisk fra organisationen Marine Stewardship Council (MSC).

NiXe er Lidls eget mærke, et såkaldt ”private-label brand”, og det gør det nye produkt unikt indenfor discountbranchen i Danmark, da det er det første af sin slags.

Sammen med det nye tunprodukt lancerer Lidl desuden MSC- og ASC-certificeret lakse og -torskefars. De to nye produkter bliver en del af Lidls varesortiment på ca. 30 fiske og -skaldyrsprodukter under eget brand, som alle bærer det blå bæredygtighedsmærke fra MSC. Tilføjelsen af de nye produkter bygger videre på Lidls CSR-strategi, som understøtter kædens engagement i FN’s 17, 2030 Verdensmål for bæredygtighed. Herunder verdensmål nr. 14: Livet i havet og verdensmål nr. 17: Partnerskab for handling.

”Som dagligvarekæde ønsker vi at tage et medansvar for det samfund, vi er en del af, og vi ved, at der er et stigende ønske om flere bæredygtige løsninger og produkter blandt forbrugerne. Vi vil gå forrest, og med vores CSR-strategi for øje arbejder vi løbende med interne såvel som eksterne initiativer og projekter for at skabe en mere bæredygtig udvikling i branchen,” udtaler CEO for Lidl, Dirk Fust. Han tilføjer:

Gennem lanceringen af vores eget MSC-certificerede tunprodukt styrker vi samarbejdet med en af de vigtigste miljøorganisationer indenfor fiskeri og tager endnu et skridt fremad mod en mere bæredygtig fremtid for verdenshavene med FN’s verdensmål som pejlemærke.”

Hos MSC er man begejstret for samarbejdet med Lidl:

"Hos MSC sætter vi stor pris på vores samarbejde med Lidl om at beskytte verdens vilde fiskebestande og at støtte bæredygtigt fiskeri. Gennem deres indkøbspolitik for fisk og skaldyr og miljøtiltag er de aktivt med til at holde havene fulde af liv. Vi tror på, at opbakning fra virksomheder som Lidl er en vigtig drivkraft for at sikre bæredygtigt fiskeri gennem hele værdikæden og skabe incitament for at opretholde sunde fiskebestande lokalt og globalt,"siger kommunikations- og marketingchef for MSC Danmark, Majken Møller.

Et aktivt valg
Bæredygtighed og miljø er for alvor blevet en del af de danske forbrugeres bevidsthed, hvilket man også mærker hos Lidl og MSC:

På trods af, at pris vægter lidt højere end bæredygtighed, ser vi en øget bevidsthed omkring bæredygtig fisk og skaldyr og en stigning i antallet af forbrugere, som mener, at vi bør skifte til mere bæredygtige fiskearter. Lidt flere svarer også, at de nu køber miljømærket fisk og skaldyr i forhold til for to år siden,” fortæller Majken Møller på baggrund af en nyligt gennemført forbrugerundersøgelse fra MSC.

Det kan CCO for Lidl, Mikko Forsström, nikke genkendende til:

”Pris og kvalitet har længe været de vigtigste parametre, når forbrugerne foretog deres indkøb. Miljøhensyn og bæredygtighed har dog gennem en længere periode udviklet sig til at være mindst ligeså vigtigt for mange. Denne efterspørgsel har vi lyttet til, og med vores nyeste, certificerede fiskeprodukter tilføjer vi endnu en valgmulighed for den gruppe af vores kunder, hvor bæredygtighed er en udslagsgivende faktor.”

Han tilføjer:

”I Lidl har vi taget et klart valg for bæredygtigheden ved at vælge, at 100 % af vores vildtfangne –frosne og friske – ferske fisk og- skaldyrsprodukter af eget mærke i sortimentet skal stamme fra bæredygtige kilder og være MSC-certificerede. Fremtiden dikterer flere ansvarligt producerede varer, og i Lidl ønsker vi at være med til at definere udviklingen. Vi arbejder løbende på at optimere sortimentet, så vores kunder har et bredt udvalg af certificerede produkter at vælge imellem, og i den sammenhæng er et tæt samarbejde med organisationer som MSC meget vigtigt.”

Lidls nye MSC-certificerede tunbrand, NiXe, er allerede til salg i Lidls 115 butikker landet over, mens Lidls MSC- og ASC-certificerede lakse og -torskefars er tilgængelig i butikkerne fra uge 36.

Læs mere på:
Du kan læse hele Lidls CSR-strategi via Lidls hjemmeside: lidl.dk/ansvarlighed. Her finder du også en oversigt over de certificeringer og ansvarlige mærker, der er at finde i Lidls sortiment.

FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig fremtid: verdensmaalene.dk

Faktaboks*:

  • -30 % af verdens fiskebestande er overfiskede
  • -12 % af verdens fangst af fisk og skaldyr er i dag fra MSC certificeret fiskeri
  • -Verdenshavene rummer et fantastisk dyreliv og udgør levebrødet for over 3 mia.mennesker
  • -2 ud af 3 af de danske forbrugere mener, vi kun bør spise fisk fanget af bæredygtigt fiskeri
  • -8 ud af 10 af de danske forbrugere mener, at vi skal beskytte havet, så der også er fisk til fremtidige generationer
  • -25 % af de danske forbrugere frygter klimaforandringernes påvirkning af havet

*Kilde www.verdensmaalene.dk/maal/14 og www.blåfisk.dk (MSC Consumer Insights 2018 forbrugerundersøgelse)

01.12.2023Lidl Danmark

Sponseret

Lidl vinder med strategi for plantebaseret kost

30.10.2023Lidl Danmark

Sponseret

Nyt undervisningsforløb skal inspirere folkeskoleelever til at lave mad med madspildsvarer

25.09.2023Lidl Danmark

Sponseret

Medarbejdere og kunder bakker op om udfasning af tobak i Lidl

06.12.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl og Hjernesagen: sammen om både hverdag og fest

31.10.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl certificerer varer til glæde for kunder og bønder

12.09.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl sørger for forplejning, når de sammen med Plastic Change samler affald i naturen på World Cleanup Day