20.05.2021 | Klima, miljø og energi
Lidl kalder til kamp for bierne
Indhold fra partner Hvad er dette?
I samarbejde med Danmarks Biavlerforening skyder Lidl nu gang i et nyt, spændende projekt, der skal sikre bedre forhold for bestøvende insekter i Danmark. Lidl opfordrer danskerne til at blive mere bi-venlige sammen med Lidl gennem en række forskellige initiativer og aktiviteter, som skal styrke den biologiske mangfoldighed.
Med projekttitlen ”Lidls Bidrag” skyder Lidl gang i en landsdækkende indsats til gavn for de danske bier og andre bestøvende insekter i samarbejde med Danmarks Biavlerforening. På billedet ses Arne T. Henriksen (formand) og Lise Hansted (konsulent) fra Danmarks Biavlerforening. Lidl PR-foto
Foråret har meldt sin ankomst, og dyrelivet begynder at summe i den danske natur – men ikke så meget som tidligere. De danske insekters levevilkår er under pres, og det kan blandt andet få konsekvenser for vores vilde planter og dyrkede afgrøder, som er afhængige af insektbestøvning.
Det er ikke kun herhjemme, at vores bestøvende insekter er på tilbagetog, og det truer den globale fødevareproduktion. Ifølge FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation afhænger 75 % af verdens afgrøder mere eller mindre af bier og andre insekters bestøvningsarbejde. Derfor er d. 20. maj udråbt som international bi-dag, som retter fokus på biers vanskelige vilkår og deres store betydning for en stor del af verdens fødevarer og vilde planter.
Flere naturområder, bi-venligt sortiment og forbrugeroplysning
Det får nu Lidl til at igangsætte en ny indsats, der skal komme danske bier og andre insekter til gode.
Til projektet har Lidl allieret sig med dem, der ved meget om, hvordan man skaber gode forhold for danske bier og andre bestøvende insekter: Danmarks Biavlerforening. Sammen har de udarbejdet tre overordnede fokusområder, hvor Lidl kan gøre en indsats for at styrke den biologiske mangfoldighed i Danmark.
- Lidls sortiment skal blive endnu mere bi- og insektvenligt. Det betyder et endnu større udvalg af blandt andet dansk honning, økologiske varer og bi- og insektvenlige planter til haven.
- Lidl vil skabe flere naturlige levesteder og fødekilder for bier og andre insekter ved kædens butikker og lagre i Danmark.Fx vil der ved udgangen af 2025 være flere naturlige områder med træer, blomster og planter til gavn for biodiversiteten ved op til 25 % af alle Lidls butikker i Danmark, hvor det er muligt.
- Lidl vil sætte fokus på læring og oplysning ved at sprede budskabet om biers og andre bestøvende insekters afgørende betydning for bevarelse af vores økosystemer, biodiversitet og ikke mindst madforsyning i Danmark og resten af verden.
”Som dagligvarekæde med stort fokus på frugt og grønt er vi fuldt ud afhængige af en rig biologisk mangfoldighed og sunde økosystemer. Det skyldes blandt andet bierne og andre insekters arbejde, at vi kan tilbyde det udvalg, vi kan i dag. Derfor har vi et stort ansvar for at gøre vores for biernes og andre insekters levevilkår,” forklarer Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
Skaber bedre livsbetingelser for bierne
Lidls indsats for at skabe mere biodiversitet vækker begejstring hos Danmarks Biavlerforening, som ser frem til den øgede opmærksomhed på biernes livsbetingelser og betydning for vores fødevarer.
”Det vurderes, at fire ud af fem af plantearterne i vores del af verden er helt eller delvis afhængig af insektbestøvning. Opmærksomheden på biernes livsbetingelser, og deres store betydning for bestøvning af vores fødevarer er dermed utrolig vigtig. Derfor er jeg rigtig glad for, at Lidl som dagligvarekæde tager ansvar på dette område og samtidig er med til at udbrede budskabet til deres kunder. For vi kan alle være med til at skabe bedre livsbetingelser for bierne,” siger Arne T. Henriksen, formand, Danmarks Biavlerforening.
I samarbejde med Danmarks Biavlerforening har Lidl produceret en film, der har til formål at oplyse danskerne om, hvordan dagligvarekædens sortiment ville se ud, hvis vi ikke længere havde insekter til at bestøve vores planter, et scenarium vi dog ikke står i lige nu.
Filmen offentliggøres i forbindelse med FN’s internationale bi-dag den 20. maj på https://om.lidl.dk/ansvarlighed/miljoe/lidls-bidrag og Lidls sociale medier.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: biodiversitet
Klima, miljø og energi

Lidl skærer ned på plastik og sparer op mod 76 % på emballagen til egen skylle- og opvaskemiddel
Som en del af Lidls REset Plastik-strategi har dagligvarekæden optimeret emballagen på deres egen opvaske- og skyllemiddel for blandt andet at spare på mængden af plastik. Nature Packs er navnet på den nye emballage og består af op til 76 % mindre plastik i forhold til tilsvarende produkter i Lidls sortiment.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Lidl udgiver ny bæredygtighedsrapport
Mindre madspild, ambitiøs plastikstrategi og et øget fokus på dyrevelfærd. De seneste to år har budt på mange højdepunkter for Lidl, som netop har udgivet dagligvarekædens bæredygtighedsrapport for regnskabsårene 2019 og 2020.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nu skal folkeskoleelever blive klogere på biers betydning
Nyt undervisningsmateriale fra Danmarks Biavlerforening og Lidl skal gøre landets folkeskoleelever klogere på biers livsbetingelser og deres store betydning for bestøvning af afgrøder. Undervisningsmaterialet, som både indeholder læringsmateriale og poser med frø til udsåning, er målrettet 2.-4. klassetrin og kan bestilles gratis af skoler.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

1.-klasseelever plantede træer: Lidl rejser ny bi-skov ved Skælskør
En helt ny skov, som tilgodeser bier, insekter og biodiversitet, vil i de kommende år rejse sig ved Ladebovej/Parkvej i Skælskør. Onsdag d. 8. december plantede 1.-klasseelever træer i den fem hektar store, nye skov.
Indhold fra partner
Samfund

Lidl-kunder donerer over 860.000 kr. flaskepant til Danske Hospitalsklovne: En af dem er 11-årige Cecilia, der kender hospitalsklovnene fra sin lange indlæggelse
Kunderne i Lidl har i 2021 doneret over 860.000 kr. i pant, som ubeskåret går til Danske Hospitalsklovne, der arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløb igennem.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Lidl først med SRP-verificerede ris til danskerne
Dagligvarekæden Lidl har længe fokuseret på at tilbyde flere verificerede og bæredygtige produkter til danskerne, der nu får mulighed for at vælge mere bæredygtige ris, når indkøbsturen går til Lidl. Risene er verificeret med Sustainable Rice Platform (SRP) med hjælp fra den danske NGO Preferred by Nature.
Indhold fra partner