Lidl og Plant et Træ er fælles om 23.000 nye træer
Partnerskabet mellem detailkæden Lidl og organisationen Plant et Træ giver konkrete resultater, der kan ses.
23.000 nye træer er blevet plantet i Danmark, siden Lidl og Plant et Træ i 2019 begyndte deres samarbejde. 23.000 træer, som opfylder Lidls løfte om at plante nye træer for hver ny butik, de åbner i Danmark.
Træerne er et synlige udbytte af det langvarige samarbejde mellem den almennyttige organisation og den danske afdeling af den internationale dagligvarekæde. Men der er andre resultater, som er mindst lige så vigtige.
Partnerskaber styrker
Eksempelvis i begyndelsen af samarbejdet, hvor Lidl fik vigtig hjælp til at få retning på ønsket om at plante træer, og senere ved nye mulige træplantninger, hvor partnerne udveksler ideer om, hvordan udplantningen skal foregå. I perioden er der også opstået andre muligheder. Som da Lidl købte en stor bi-skulptur i træ, som blev symbolet/varemærket for en fælles udplantning i Slagelse Kommune.
”Partnerskaber gør os stærkere. I de seneste år har vi etableret og styrket en række partnerskaber, hvor vi arbejder sammen med andre om projekter og initiativer, og hvor vi bestræber os på at gøre en konkret positiv forskel for det samfund, vi er en del af. Det er partnerskabet med Plant et Træ et godt eksempel på,” siger Jens Stratmann, som er CEO i Lidl Danmark.
Plant et Træ er vokset betydeligt de sidste fire år. Noget som samarbejdet med Lidl har bidraget positivt til, f.eks. gennem den eksponering organisationen har fået i kædens tilbudsaviser, sociale medier, rapporter og pressearbejde. Det har været en meget velkommen håndsrækning i at gøre Plant et Træs arbejde mere kendt.
”Med Lidl som samarbejdspartner har vi fået mulighed for at plante flere træer samme med børn i den danske natur, hvilket er noget, alle får gavn af. Med Lidl får vi også mulighed for at være med til at sprede budskabet om træernes vilkår og vækst til endnu flere” – Jens Døssing, Landsformand, Plant et Træ
Sammen om mere natur til børn
Lidls umiddelbare behov i 2019 var at finde en partner til at hjælpe med at opfylde løftet om et plante nye træer, når kæden åbnede (åbner? Gør vi det forsat) en ny butik. Men visionen for samarbejdet har hele tiden været større: at skabe et grønnere Danmark samt at få børn ud i naturen for at lære om flora og fauna.
Resultatet er, at mange daginstitutioner gennem de senere år har modtaget en gratis frugttræsplantage til plantning ved deres institution – et projekt som Lidl har været med til at finansiere og skabe opmærksomhed om.
Som en del af frugttræspakken kan børnene lære om træers mange gode egenskaber. For ud over en meget omtalt evne til at optage og lagre CO2, så beskytter træer det dyrebare grundvand, de er levesteder for tusindvis af dyr og planter og kan endda hjælpe med at sænke stressniveauet for dem, der opholder sig i naturen.
Plant et Træ har i øjeblikket mere end 350 institutioner på venteliste til det projekt.