Lifestyle & Design Cluster bliver ny national erhvervsklynge inden for design, mode og møbler

Uddannelses- og Forskningsministeren har udpeget Lifestyle & Design Cluster til at være en af de i alt 14 nationale erhvervsklynger, der fra 2021-2024 skal skabe samarbejde mellem forskere og virksomheder og dermed få mere innovation ud i samfundet.

Lifestyle & Design Cluster, der til daglig har hovedsæde i Herning, kan ved årsskiftet kalde sig national klyngeorganisation på erhvervs - og teknologiområdet design, mode og møbler. Det har Undervisnings- og forskningsministeriet netop slået fast med sin udnævnelse af de i alt 14 nye nationale erhvervsklynger, som fra årsskiftet skal erstatte omkring 40 regionale erhvervsklynger i et forsøg på at forenkle erhvervsfremmesystemet.

“Det er rigtig gode nyheder, og vi er utroligt glade for vores nye rolle som national erhvervsklynge inden for styrkepositionen: design, mode og møbler. Med denne udnævnelse følger der et stort ansvar, som vi med stolthed tager på os. Det er vores fornemmeste opgave at sikre innovationsniveauet i livsstilsbranchen, hvor få har en egentlig udviklingsafdeling. Vi vil fortsat arbejde intensivt på at skabe aktiviteter, der imødekommer de aktuelle innovationsbehov og udfordringer, som virksomhederne står overfor nu og i fremtiden”, lyder det fra Betina Simonsen, der er adm. direktør i Lifestyle & Design Cluster.

Også Lifestyle & Design Clusters bestyrelsesformand, Viggo Mølholm er begejstret for udnævnelsen:

“Der er et stort ønske om at højne innovationsniveauet i livsstilsbranchen, som primært består af små og mellemstore virksomheder. Udnævnelsen som national erhvervsklynge giver os muligheden for fortsat at arbejde tæt sammen med brancheforeningerne og være brobygger mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder”, understreger Viggo Mølholm, bestyrelsesformand for Lifestyle & Design Cluster.

Lifestyle & Design Cluster arbejder til dagligt tæt sammen med nationale - såvel som internationale partnere fra videns- og forskningsinstitutioner inden for bolig og beklædning og har derudover tætte relationer til mere end 220 dialogvirksomheder fra bolig - og beklædningsbrancherne. Samarbejder som sikrer, at netværket fokuserer på de muligheder og udfordringer, der er mest relevante for branchens virksomheder i forhold til at være på forkant med udviklingstendenser, ideer og behov.

Udnævnelsen giver også genklang hos brancheforeningerne, der har et tæt samarbejde med Lifestyle & Design Cluster:

“For os er Lifestyle & Design Cluster en vigtig spiller, når det kommer til bl.a. at motivere flere forskere til at arbejde med de udfordringer og muligheder, livsstilsbranchen står overfor. Her kan indsigt og løbende analyser give brancherne bedre mulighed for at agere, fokusere og prioritere indsatsområder og dermed træffe bedre beslutninger; hvad enten det gælder nye teknologier, bæredygtighed eller eksport”, siger Thomas Klausen, adm. direktør i Dansk Mode & Textil.

Også i brancheorganisationen Træ - og Møbelindustrien (TMI) ser formanden, Nils Anton Hundevad Knudsen, udnævnelsen som et vigtigt skridt i den rigtige retning:

“Det er afgørende, at der i denne tid vises innovative løsninger, og efter en periode med krisehåndtering kommer transformation. Branchen må ikke gå i stå. Nye teknologier kan medvirke til højere produktivitet, værdiforøgelse og bæredygtige tiltag; noget livsstilsvirksomheder konstant skal have på deres radar, og her har Lifestyle & Design Cluster en afgørende rolle”, understreger han.

27.02.2021Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Danske mode-, tekstil- og møbelbrands er ”first movers” på virtuel teknologi

06.10.2020Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Lifestyle & Design Cluster bliver ny national erhvervsklynge inden for design, mode og møbler

23.06.2020Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

We Do Wood: Der er masser af kvalitet i affaldsressourcer

03.03.2020Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Østjysk design bureau er fundet til 3daysofdesign

02.04.2019Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Vil du fremtidsssikre din virksomhed ved at gøre den effektiv og grøn?

01.04.2019Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Danmark er uofficiel verdensmester i designermøbler – men hvordan går det med cirkulariteten?