We Do Wood: Der er masser af kvalitet i affaldsressourcer

Møbelvirksomheden We Do Wood fik for alvor sat skub i nye, bæredygtige materialevalg, certificeringer og en cirkulær forretningsmodel, efter de deltog i CØ SMV-forløbet ved Lifestyle & Design Cluster.

Klaus Jorlet, CEO i We do wood.

Umiddelbart trækker navnet We do wood i retning af træ, men i begyndelsen arbejdede virksomheden faktisk mest med bambus, som er en græsart. I dag er træ dog en stor del af We do woods arbejde, men det betyder ikke, at virksomheden er bange for andre materialer. Tværtimod. I 2011 blev We do wood stiftet, og virksomheden har været en af mange virksomheder, som har deltaget i Lifestyle & Design Clusters CØ SMV-projekt – en deltagelse som havde et klart og veldefineret formål.

- Vi ønskede at undersøge muligheden for at anvende genbrugsmaterialer i en serieproduktion af møbler, fortæller Klaus Jorlet, der er CEO hos We do wood, og han fik, hvad han kom efter.

- Vi fandt ud af, at der findes rigeligt af affaldsressourcer til anvendelse i produktion af nye møbler, og vores pilotprojekt beviste ligeledes, at materialerne har den rette kvalitet til udvalgte produkter, siger Klaus Jorlet.

”Vi har nydt godt af at åbne ind til en verden med store affaldsressourcer fra forskellige områder. Det er en bred opdagelse for os, meget er i spil, og vi arbejder løbende og engageret på at integrere nye opdagelser i vores produkter”

Klaus Jorlet, CEO Wedowood

Såvel upcycling som recycling generelt har været indgangen til en proces hos virksomheden, hvor andre materialer end træ kommer i spil – for eksempel i forhold til scoreboardet, som er en bestseller hos We do Wood.

- Vi har indledt et samarbejde, som forhåbentlig resulterer i, at den farvede del af knopperne på vores scoreboard bliver lavet af restplast, mens resten af knopperne forbliver i bambus, fortæller Klaus Jorlet, som kalder det vildt spændende at være en del af projektet.

- Det har givet os mange nye indgange til bæredygtighed og cirkulær økonomi, og vi er langt fra færdige endnu, understreger han, mens han fortæller om de 134 We do wood-skamler, som så dagens lys på en base af rester fra Skagerak-bænke.

- Og der er stadig lidt på lager, lyder den lokkende salgs-tale fra en smilende Klaus Jorlet.

Han udvikler sammen med resten holdet i virksomheden løbende den bæredygtige tankegang – på den baggrund er kork for eksempel også blevet et tema, da korkproducenter i Portugal står med kæmpe lagre af kork, fordi vinbønder i stigende grad vender sig mod plastik.

- Vi arbejder med kork som materiale på fronten af vores scoreboard, og derudover er kork glimrende som lydisolering, hvorfor vi også arbejder med lydvægge målrettet mod mindre upcoming-virksomheder, som sidder i store åbne kontorlandskaber.

Certificeringer giver transperans

For Klaus Jorlet har projektet og øget fokus på bæredygtighed ført virksomheden i retning af certificeringer, da det giver en ønsket transparens, og så er der endda en tillægsgevinst.

- Med certificeringerne slipper du for at synge den samme, lange sang for kunderne i forhold til virksomhedens bæredygtige forretningsmodel, som Klaus Jorlet forklarer:

- Så står det sort på hvidt, hvad vi kan og gør.

CØ SMV-projektet har været et konkret startskud for We do wood i forhold til nye materialevalg, og der er planer om flere nye lanceringer af både nye og gamle produktdesign lavet af genbrugsmaterialer.

- Vi fik testet konceptet om genbrugstræ i en serieproduktion, og selv om det ikke er let, er det heller ikke umuligt. Det kræver viden om og adgang til de rette kilder til rene genbrugsmaterialer, fortæller Klaus Jorlet, som sagtens kan se We do wood i lignende projekter i fremtiden.

- Afgjort. Vi fik fantastisk meget ud af at være med, så når det kommer til bæredygtighed og cirkulær økonomi, er We do wood altid interesseret i nye, spændende projekter, slår Klaus Jorlet fast.

Manden som står i spidsen for en virksomhed, som siden We do woods begyndelse i 2011 har haft bæredygtighed som en integreret del af sit dna.

Et dna som lader det smukke design gå hånd i hånd med en bæredygtig forretningsmodel - uden at påvirke virksomhedens kompromisløse tilgang til kvalitet.

27.02.2021Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Danske mode-, tekstil- og møbelbrands er ”first movers” på virtuel teknologi

06.10.2020Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Lifestyle & Design Cluster bliver ny national erhvervsklynge inden for design, mode og møbler

23.06.2020Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

We Do Wood: Der er masser af kvalitet i affaldsressourcer

03.03.2020Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Østjysk design bureau er fundet til 3daysofdesign

02.04.2019Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Vil du fremtidsssikre din virksomhed ved at gøre den effektiv og grøn?

01.04.2019Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster

Sponseret

Danmark er uofficiel verdensmester i designermøbler – men hvordan går det med cirkulariteten?