Mads Nipper: Flere kvinder skal lede – fordi det er godt for business

I 2018 gav Grundfos sig selv tre år til at få flere kvinder på alle ledelsesniveauer. Lidt over halvvejs holder pumpekoncernen tidsplanen. Og det er godt for de finansielle resultater, siger den adm. direktør Mads Nipper.

Et mentorprogram er sammen med fokus på bl.a. unconcious bias med til at sætte fokus på at få flere kvinder op i ledelseslagene i Grundfos. Adm. direktør Mads Nipper har sat sig selv og koncerndirektionen i spidsen for indsatsen..

Han er ikke i tvivl – den adm. direktør for en af Danmarks største virksomheder:

"Hvis vi ikke har fokus på kønsdiversitet – og får flere kvinder i ledelse – risikerer vi at have for mange, der tænker ens og misser dermed nye og anderledes ideer. Mangfoldighed er lig muligheder og dermed bedre finansielle resultater," siger Mads Nipper, Grundfos.

Som øverste leder for den globale pumpekoncern og dens i alt cirka 19.000 medarbejdere på verdensplan, besluttede han i samarbejde med koncerndirektion og topledelse sidste år at sætte turbo på at få flere kvinder i ledelse. I hele koncernen. Og det går planmæssigt.

Status i november 2019 – halvvejs gennem indsatsen – er, at andelen af kvinder blandt alle Grundfos’ ledere er steget fra 20 procent til 23 procent. Målet er, at hver fjerde leder er en kvinde ved udgangen af 2020.

"Vi har fået 99 flere kvindelige ledere på halvandet år. Vi har nu i alt 448 ud af 1.953, der har personaleansvar, så det går i den rigtige retning," siger Mads Nipper.

GRUNDFOS’ MÅL

Flere kvinder i ledelse 2018 – 2020:

Top30-ledelsen
Mål: 15 pct. kvinder – start 0 pct., nu 6 pct.

Alle ledere
Mål: 25 pct. kvinder – start 20 pct., nu 23 pct.

Graduates
Mål: 50 pct. – start 12 pct., nu 47 pct.

Udover mentorprogrammet arbejder Grundfos med det, der med et engelsk udtryk hedder ”unconscious bias” i forhold til kvinder.

Det er de ubevidste fordomme, alle mennesker har, og som kan spille ind i rekrutterings-, ansættelses- og forfremmelsessituationer, hvis virksomheden ikke er opmærksom på det.

Grundfos kickstartede sit initiativ i 2018 med at tilbyde alle lederne træning i at opdage og arbejde med unconscious bias – eller de ubevidste filtre, som man også kan kalde det.

Læs ogsåMålrettet indsats for flere kvinder i ledelse virker i Grundfos

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning