Mellem mareridt og muligheder: Sammen kan vi lukke investeringsgabet

Jens Riis fra Rambøll Management Consulting hjælper til daglig danske og internationale virksomheder med at finde hoved og hale i - og ikke mindst - handlemuligheder inden for bæredygtig finansiering. Han har således fingeren på ESG-pulsen.
 

Lige til at begynde med: ESG lyder jo som én ting – men er vel reelt tre meget store områder i egen ret. Har de lige stor vægt i din optik?

Det er helt sikkert ikke en statisk ting, så min vurdering ville i bedste fald blive et øjebliksbillede. Lige nu virker det ret balanceret, men man fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at E’et har løbet med overskrifterne i de seneste år. Eller rettere klima har trukket overskrifter.

Men selv inden for E’et er der meget stor forskel på, hvilke emner der har fyldt noget hos virksomhederne. Biodiversitet får en helt anden vægt både nu og over de kommende år for eksempel. Det samme gælder også for Cirkulær Økonomi. Formentlig også vandområdet. Så det vil give et mere nuanceret blik på E’et.

Det sociale område har jo altid været vigtigt og spillet en rolle, men får endnu større fokus nu med CSRD og det på en meget mere vidtgående måde. Hele Due Diligence området kommer tordnende med CSDDD, og selv om kravene ikke er radikalt nye eller helt anderledes end de forventninger, der allerede ligger i OECD og FN’s retningslinjer (UNGP), så er det stadig noget andet med lovgivning.
 

Læs også: ESG & social ansvarlighed

Hvilke forhold er det, der driver udviklingen af ESG-området?
Helt generelt kan man sige, at vi er på vej fra et mere princip-baseret paradigme til reel lovgivning og langt skarpere definitioner af, hvad bæredygtighed er og ikke er.

Over de seneste år er det særligt er den meget ambitiøse europæiske lovgivning, der føder ind i EU’s Handlingsplan for bæredygtig finansiering, som driver udviklingen på ESG-området.

Det begyndte med Sustainable Finance Dislcosure Regulation (SFDR) og EU Taksonomiforordningen, og på det seneste har EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) med rette fået stor opmærksomhed. Det er også her, jeg bruger det meste af min tid ude ved kunderne, så jeg er måske lidt farvet…

Uanset hvad så rykker det jo virkelig, når nu både finansielle og ikke-finansielle aktører vil blive omfattet helt eller delvist af de forskellige lovgivninger, og tanken er netop også, at de skal spille sammen. Håbet er, at lovgivningen kan være med til at sikre finansiering af den grønne omstilling ved at skabe øget transparens for investorer ift. hvilke investeringer, der reelt set kan betragtes som bæredygtige ud fra ESG-hensyn.

Og hvordan tager det sig ud?
Det sker blandt andet ved at skabe et fælles klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, hvor man ønsker at standardisere virksomheders bæredygtighedsrapportering - og så også ved at kræve, at finansielle aktører offentliggør, hvordan de håndterer negative indvirkninger på miljøet, klimaet og samfundet ved deres investeringer, samt hvordan deres finansielle produkter performer på ESG.

EU antager, at mere en 50.000 virksomheder på sigt vil blive omfattet direkte af lovgivningen, mens mange virksomheder vil blive indirekte påvirket gennem samarbejdspartnere i deres værdikæde. Når man tænker på, at det med lovgivningen bliver obligatorisk for en lang række virksomheder, kommer vi helt sikkert til at se en meget direkte og positiv udvikling på ESG-området.

Hvorfor rykker EU så hurtigt i disse år?
I EU har man særskilt fokus på at nå de mål, man har sat for den grønne omstilling i den Europæiske Grønne Pagt, der blandt andet vedrører klimaneutralitet, beskyttelse af biodiversitet og økosystemer, afkobling af vækst fra ressourceforbrug mm. Vi må hele tiden minde os selv om, at det er den store ambition. Alt andet er rigtig komplekst. Men den del er såre simpel. Og hvorfor så det? Jo, man kan jo ikke sikre den grønne omstilling alene med offentlige midler, og der er derfor brug for betydelig privat finansiering. Hellere i går end i morgen.

Helt konkret har EU Kommissionen estimeret et årligt investeringsgab på 150 mia. euro ift. at opnå EU’s energi og klimamål. Når det har betydning for ESG-området, handler det om, at Kommissionen samtidig har identificeret manglende transparens for investorer ift. hvad der reelt set udgør bæredygtige investeringer som en af årsagerne bag det investeringsgab. Der har således været stort fokus på at skabe grundlaget for et mere transparant og standardiseret finansielt system, når det kommer til ESG. Der skal helt tydeligt mobiliseres nogle næsten ubegribelige summer, hvis vi skal nå i mål, men det gør kun opgaven mere motiverende, synes jeg.

Med EU Taksonomien, SFDR og senest CSRD har EU nu lagt de første grundsten for et sådant system. Der er dog stadig meget, der skal falde på plads. Både ift. EU Taksonomien, hvor EU Kommissionen er ved at færdiggøre deres forslag til en delegeret retsakt for de fire resterende miljømål samt ift. CSRD, hvor man stadig mangler at vedtage EU’s sektoragnostiske European Sustainability Reporting Standards (ESRS) og er ved at udarbejde anbefalinger til de sektorspecifikke ESRS.

Hvad med dem, der arbejder hands-on med ESG – hvad fylder mest her?
Lige nu oplever vi især, at CSRD fylder meget hos de folk, der arbejder med ESG og bæredygtighed i virksomhederne – også dem der ikke i første omgang skal rapportere på standarderne. CSRD repræsenterer en fundamental ændring i virksomheders bæredygtighedsrapportering både ift. omfang og kvalitet af den rapporterede data.

Med (for nuværende) 12 standarder, 82 rapporteringskrav og mere end 1100 datapunkter, er barren sat meget højt, og der er behov for, at virksomheder allerede nu begynder det forberedende arbejde for at være klar til at rapportere på standarderne.

Det er væsentligt, at virksomhederne har et overblik over, hvilken data de allerede rapporterer på under de forskellige standarder, og hvilken data de har til rådighed, men ikke nødvendigvis allerede rapporterer på. Det kan give den nødvendige indsigt i, hvilken opgave de står over for ift. dataindsamling, databehandling, data management, rapportering osv.

På direktionsgangen fylder det også at opnå en balance mellem compliance og strategi, vil jeg sige. De nye krav er på én gang både et mareridt og en mulighed – en mulighed for virkelig at få sat bæredygtighed på agendaen. Så mange af beslutningstagerne er selvfølgelig optagede af, hvad de nye krav kommer til at betyde for dem. Det kræver nye kompetencer, det kræver nye typer af medarbejdere, og i det hele taget markerer det lidt af et skifte.

Det lyder som lidt af en omvæltning. Hvor starter man?
Altså, man skal huske på, at virksomheder kun skal rapportere på de ESG-områder, der er ”væsentlige” for deres aktiviteter. Derfor er det supervigtigt, at virksomhederne som et første skridt udarbejder deres såkaldte dobbelt væsentlighedsanalyse. Dobbelt væsentlighedsanalysen indebærer, at man som virksomhed både identificerer, hvordan virksomheden påvirker miljøet og samfundet, og hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden.

Derfor er der mange virksomheder, der lige nu er i gang med at udarbejde deres dobbelt væsentlighedsanalyse, så de dels får indblik i deres indvirkninger, risici og muligheder ift. ESG og dels får et overblik over, hvilke standarder de i praksis skal rapportere på. Det gør dem i stand til at påbegynde det arbejde der sikrer, at organisationen er gearet til at levere det nødvendige data og kan understøtte rapportering i praksis.

Læs også: ESG-værktøjskassen – dobbelt væsentlighed

Hvordan vurderer du og dine kolleger ESG-paratheden ude i virksomhederne?
Paratheden er ganske stor. Der er selvsagt mange aspekter at dykke ned i, men hvis vi bliver i sporet med rapportering, så oplever vi generelt en meget stor velvilje hos virksomhederne ift. at arbejde med de nye lovgivninger og bruge dem som løftestang ift. at højne virksomhedernes performance på bæredygtighed og ESG.

Når det er sagt, er det en meget stor opgave, som virksomhederne står over for. En opgave der ikke lige kan løses i et snuptag. Mange virksomheder vil skulle vænne sig af med gamle opgørelsesmetoder og tilgange til rapportering. Det er blandt andet helt tydeligt, når det kommer til dobbelt væsentlighedsanalysen, der er mere omfattende end de væsentlighedsanalyser, virksomhederne har været vant til at foretage.

Derfor kan arbejdet med lovgivningerne til tider give anledning til frustration. Det er helt forståeligt. Vi oplever dog som oftest, at det giver rigtig god mening og kan skabe værdi for virksomhederne. Ikke kun ud fra et rapporteringsperspektiv – også fra et forretningsperspektiv. Og med det in mente er det vel bare at komme i gang, inden det er for sent…