Miljømærkede møbler hitter

Udbuddet af møbler, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, er stærkt stigende. Det samme er efterspørgslen fra kommuner og private virksomheder. Og mere end hver 2. dansker foretrækker et svanemærket møbel frem for et ikke-mærket møbel.

I dag leverer mere end 75 møbelvirksomheder miljømærkede møbler til det danske marked. Det er en stigning på 163 % ift. 2016..

Udbuddet af miljømærkede møbler er stærkt stigende. I dag leverer mere end 75 møbelvirksomheder miljømærkede møbler til det danske marked. Det er en stigning på 163 % i forhold til 2016. Alene det seneste år er der kommet mange nye danske aktører til, bl.a. Montana, TAKT, FDB Møbler, Houe, HAY og FUMAC.

”Vi oplever i disse år en markant vækst inden for miljømærkede møbler. Den samme tendens ses i resten af Norden. Det stigende udbud er i høj grad drevet af en stor interesse fra det professionelle marked, hvor vi ser en øget efterspørgsel fra både offentlige og private virksomheder, der har øget fokus på miljømærkede møbler, fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Da Københavns Kommune i 2018, som en del af deres politik for miljømærkede indkøb, gennemførte en markedsinvolvering for at få et større udbud af miljømærkede møbler, bakkede yderligere 36 af landets kommuner op om indsatsen og mere end 50 leverandører og producenter deltog i dialogen. Og for få uger siden deltog 44 leverandører og producenter i et tilsvarende stormøde om miljømærkede indendørs institutionsmøbler til børn, mens hele 51 kommuner bakkede op om indsatsen.

Også private virksomheder efterspørger i stigende grad de miljømærkede møbler. En af dem er Rambøll, som for nogle år siden skulle have nye arbejdsborde:

”I Rambøll går vi hverken på kompromis med æstetik, funktion eller miljøkrav, når vi køber ind. Kan vi ikke finde det, vi er på jagt efter, så stiller vi krav til markedet – og kan på den måde være med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning. Et eksempel på dette er, da vi for nogle år siden ønskede at få nogle dokumenterede bæredygtige møbler. Her gik vi i dialog med Holmris B8 om at få leveret svanemærkede arbejdsborde – og det lykkedes gennem et stærkt, strategisk samarbejde, fortæller Helene Byskov Christiansen, FM Global Procurement Manager i Rambøll.

Også forbrugerne viser stigende interesse for miljømærkede møbler. Ifølge en forbrugerundersøgelse, som IPSOS gennemførte for Nordisk Miljømærkning i 2019, foretrækker 55 % af danskerne svanemærkede møbler frem for ikke-mærkede møbler. Det er næsten dobbelt så mange som i 2017, hvor tallet var 30 %.

”Når mere end hver anden dansker foretrækker et svanemærket møbel frem for et ikke-mærket møbel, er det et klart signal om, at Nordens officielle miljømærke står rigtig stærkt i forbrugernes bevidsthed. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % ser i dag efter mærket, når de vælger varer*. At forbrugerne bruger Svanemærket til at finde rundt i junglen af miljøbudskaber skyldes især, at hele 76 % har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket. Endnu er udvalget af forbrugermøbler begrænset, men potentialet er altså kæmpestort,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

For at vise forbrugerne eksempler på nogle af de miljømærkede møbler, der allerede findes, har Miljømærkning Danmark netop skudt en konkurrence i gang, hvor forbrugerne kan vinde bæredygtige designermøbler.

Læs mere om den store møbelkonkurrence og deltag her.

Læs mere om det brede udvalg af miljømærkede møbler til både forbrugere, private og offentlige indkøbere i det store møbelkatalog her.

Kort om møbler, der er certificeret med Svanemærket og/eller EU-Blomsten

  • Møblerne er testet til at være holdbare, sikre og af god kvalitet for at sikre en lang levetid.
  • Træmøbler og trædele i møbler er lavet af sporbart og lovligt fældet træ. En høj andel af træet er fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Det gavner både natur og klima.
  • Tekstiler, fyld, lim og maling lever op til skrappe kemikaliekrav for bl.a. at sikre et godt indeklima.
  • Plastmøbler indeholder genanvendt plast for at spare på jordens ressourcer.
  • Det er gjort muligt at fjerne metal, når møblerne er slidt op. Det gør det nemmere at genbruge eller genanvende de enkelte metaldele.

Om Svanemærket og EU-Blomsten

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Svanemærket og EU-Blomsten er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er stærke redskaber til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer. 45 % af danskerne kender EU-Blomsten, og 23 % ser efter EU-Blomsten, når de vælger varer.

* Ser af og til, ofte eller altid efter Svanemærket, når de vælger varer

Kilder: YouGov kendskabsmåling, januar 2020, YouGov mærkningsordningundersøgelse, januar 2020 og IPSOS 2019 (maj) for Nordisk Miljømærkning

16.12.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Lanceringswebinar: Svanemærkets nye krav til rengøringsservice og vinduespolering

18.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Ny kortlægning: Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering

15.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

EU’s øgede krav til tekstiler vil udfordre tøjbranchen

04.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Nordjylland i grønt gear: Bliv klædt på til grønnere indkøb

04.10.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

30.09.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Kæmpe stigning i antallet af svanemærkede produkter – men forbrugerne ønsker endnu flere