Miljøministeren åbner innovativ svømmehal
Forskning viser, at anvendelsen af klor giver anledning til dannelse af letfordampelige stoffer, som er sundhedsskadelige. Derfor er danske virksomheder gået sammen om at lave et højteknologisk demonstrationsanlæg på Fyn.
Badning i klorfyldte svømmehaller sættes i stigende grad i sammenhæng med den kraftigt stigende allergi i den vestlige verden samt astma og visse kræftformer. Det højteknologiske demonstrationsanlæg i Bernstorffsminde Svømmehal på Fyn kan nedbringe klormængden til en tiendedel i forhold til normal praksis andre steder, og gøre det mere behageligt og sikkert at bade. Desuden er udledningen af klor til det omgivende miljø meget reduceret, og vand- og energiforbruget er formindsket. Miljøminister Troels Lund Poulsen indvier anlægget på Bernstorffsminde efterskole den 25. juni kl.11.