Millioner at spare på genbrug og genanvendelse af tekstiler

I 2018 præsenterede Miljøstyrelsen en flow-opgørelse for tekstiler i Danmark, der viser, at omtrent 90% af de tekstiler, der bliver brugt i offentlig eller erhvervsmæssig sammenhæng, ender i et forbrændingsanlæg. Derfor var det primære spørgsmål på DAKOFAs seminar om tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner, om hvor vidt der er mulighed for at øge indsamlingen samt andelene af både genbrug og genanvendelse af netop denne fraktion.

Manglende incitament til at gøre noget?
I forhold til indsamlingen blev det på dagen klart, at der på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at være et reelt incitament til at indsamle flere brugte tekstiler, hvis ikke de er egnet til direkte genbrug. Som det også blev diskuteret på et tidligere DAKOFA-seminar om markeder og udbud for brugt tekstil samt et netværksmøde i september, er der med udgangspunkt i de eksisterende markeder kun ringe eller ingen økonomi i at indsamle de tekstiler, som ikke er egnet til direkte genbrug. Det er derfor svært at arbejde for at øge indsamlingen, med mindre der med al tydelighed er tale om en genbrugsegnet mængde.

Under dagens første oplæg kunne deltagerne imidlertid lære, at man i Holland har gennemført adskillige projekter, der har lykkedes med at udnytte ressourcerne bedre fra netop denne mængde. Emile Bruls fra det hollandske miljøministerium Rijswaterstaat kunne i dagens første inspirationsoplæg eksempelvis fortælle, at den hollandske hær gik fra at destruere alle institutionens tekstiler til i stedet at udbyde en kontrakt vedrørende indsamling, sortering og behandling af 750.000 enheder om året, med både sociale, økonomiske og miljømæssige gevinster til følge. Nogle enheder kunne genbruges direkte, da de end ikke havde været i brug endnu, mens andre effekter kunne genbruges efter de havde gennemgået mindre reparationer. Endelig kunne en stor mængde sorteres fra til genanvendelse samtidig med, at man begyndte at opbygge ny viden og erfaring om, hvordan man bedre kan designe til netop genanvendelse.

Hærens omfattende indsats var ikke gratis og løb op i € 1,5 milloner om året. Men incitamentet gav sig selv, da indsatsen samtidig medførte en besparelse på € 10 millioner om året i reduceret afgift til forbrænding. Business-casen var således ikke til at tage fejl af i Holland, men ifølge deltagerne på dagens seminar herskede der ingen tvivl om, at der ikke er samme økonomiske incitament herhjemme - det er simpelthen stadig for billigt at sende mængderne til forbrænding.

En anden måde hvorpå man kan booste markedet for de genanvendelige tekstiler er ved at opstille mål eller krav om, at de skal indsamles. Som det blev nævnt i begyndelsen af dagen, vil der fra og med 2025 være krav om separat indsamling af alle tekstiler – inklusive de genanvendelige. Men indtil da vil aktørerne (eller markedet) altså selv skulle drive udviklingen. Dette har Berendsen eksempelvis gjort, idet de har sat et mål om at ville genbruge eller genanvende minimum 80% af deres udtjente tekstiler senest i 2023. Hvordan det skal ske og hvordan forretningsmodellen bag kommer til at se ud, ved virksomheden endnu ikke. Men de er ikke i tvivl om, at det er denne vej, verden bevæger sig!

En fælles politik vil kunne øge de indsamlede mængder betragteligt
I de tilfælde, hvor offentlige enheder som eksempelvis kommunale institutioner køber og ejer tekstilerne, vil det ifølge flere af paneldeltagerne være oplagt, at der indføres en overordnet politik i kommunen for indsamling af brugte tekstiler. Meget tyder på, at der de fleste steder slet ikke er nogen overordnet/fælles praksis og at den enkelte medarbejder dermed kan gøre, hvad han/hun vil med tekstilerne, når de er udtjent. Med udgangspunkt i en fast politik skal det i stedet være tydeligt for både lokale ledere og medarbejdere, hvordan man skal indsamle de brugte tekstiler og hvortil de skal afleveres. I mange tilfælde kan der være tale om relativt små mængder, så det vil være nødvendigt at tekstilerne samles i større enheder og gerne ved brug af et allerede eksisterende logistiksystem for at undgå yderligere transport. Med øget indsamling vil naturligt følge et øget behov for mere lagerplads (og potentielt også sorteringskapacitet) til de brugte tekstiler, hvilket kan tale for, at tekstilerne eksempelvis anskaffes gennem en leasingordning, som kan tilbyde den fornødne ressourcer i større centrale enheder.

På dagens seminar kunne kommunerne også hente inspiration til udvikling af projekter for socialt udsatte borgere, hvor brugte tekstiler genbruges eller genanvendes, for herigennem at løfte og aktivere denne gruppe borgere med en potentiel besparelse til følge. Hvis dette reelt skal opleves som en besparelse, vil det imidlertid kræve, at kommunens ”kasser” koordineres, forvaltningerne imellem. Samtidig åbner det op for diskussionen om, hvor vidt der med denne type projekter vil være tale om  en miljømæssig og økonomisk gevinst, frem for "blot" en social, hvilket dog ikke blev diskuteret på dagens seminar.

Læs mere
Ovenstående nyhed er én ud af to nyheder fra dagens seminar. Læs derfor også DAKOFAs anden nyhed fra seminaret, der sætter fokus på, hvordan producenter og indkøbere kan udbyde og anvende tekstiler, som er bedre egnede til at indgå i et lukket kredsløb.

Du kan også finde alle oplæggene på siden for seminaret her. Læg mærke til, at der i flere af præsentationerne også er links til videoer, hvor du kan hente yderligere inspiration