Mode og tekstil: Vil det nogensinde lykkes?
Mode- og tekstilbranchen har meldt sig under de cirkulære faner, og der er initiativer på alle områder fra nye materialer til nye platforme.
I et afsnit i en af de tidlige sæsoner i tv-serien Mad Men er familien Draper taget på skovtur. Da de beslutter sig for at tage hjem sker følgende: Alle rejser sig, Don Draper tager fat i tæppets ene side og ryster alle efterladenskaberne af tæppet og ned på skovbunden, alle sætter sig i bilen og kører hjem.
Lige så forstyrrende dette optrin af fortidens omgang med naturen føles, lige så vanvittige synes de aktuelle tal fra den globale modeindustri.
- På verdensplan sælges der 100 milliarder stykker tøj hvert år, og 60 procent ender som ikke-genanvendt affald inden for 12 måneder.
- Modebranchen er den næstmest forurenende industri i verden.
- I 2015 var over 60 procent af forbruget af tekstilfibre i verden oliebaserede, syntetiske fibre, mens hovedparten af de naturlige fibre er bomuld.
- Ifølge Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage
- Et kilo færdigt tekstil kræver i gennemsnit 1 kilo kemikalier og 350 liter vand. Det kræver lige så meget vand at producere et par jeans som 60-100 fem-minutters brusebade.
Det er udgangspunktet for cirkulær økonomi i tekstilbranchen, hvor de største aktører flokkes om at melde målsætninger ud og de mindste tester helt nye forretningsmodeller og kunderelationer. Centralt i stort set alle indsatser er genbrug af materialer og muligheden for at levere brugt tøj tilbage til producenten.
EKSEMPLER PÅ CIRKULÆR ØKONOMI I TEKSTILBRANCHEN
NYE MATERIALER DESIGNET TIL CIRKULÆR ØKONOMI
- Finske Stora Enso har omstillet en del af deres produktion af træfiberprodukter til produktion af bl.a. tekstiler baseret 100 pct på birketræ. Marimekko har allerede enkelte produkter i deres kollektioner, som er fremstillet af det materiale.
- Ud af fem vinderprojekter i H&M Foundations ”Global Challenge” i 2015 handlede to om udviklingen af fibre fra nye materialer, nemlig citrusskaller og alger.
- egetæpper a/s (ege) har gennemført en af de største Cradle to Cradle(C2C) certificeringer nogensinde, som omfatter i alt 34 forskellige produkter, så stort set hele virksomhedens sortiment nu er certificeret. I alt er der indhentet oplysninger om 115 materialer fra 49 leverandører, som i mange tilfælde har været nødt til at lede efter renere materialer at bruge i deres produktion, for at leve op til eges kriterier.
GENANVENDELSE AF MATERIALER I NYE PRODUKTER
- Reverse Resources fra Estland arbejder på at hjælpe modeindustrien med at får deres stofrester ind i produktionsloopet. De har udviklet en software, som gør det muligt, at få en klar ide om hvilke og hvor stofresterne er til rådighed, og hvad de bedst kan bruges til. Den information er tilgængelig online, som gør gensalg og genbrug mulig.
- H&M køber polyester produceret af brugte plastikflasker og polyamid lavet af gamle fiskenet og tæpper og bruger det i udvalgte produkter.
- SortSlipsHvidtSlips skaber individuelt designet og tilpasset tøj til mænd og kvinder ud af kasseret sengetøj, forklæder, hospitalstøj, som de får fra et dampvaskeri.
- Desso, som leverer gulvløsninger, bruger ECONYL-garn, som består af 100 % genanvendt nylon, i over 50 procent af virksomhedens tæpper. De aftager også restkalk fra hollandske vandselskabers rensningsprocesser, som de bruger i Dessos kalkbaserede tæppebagsider.
GENBRUG OG GENDISTRIBUTION
- egetæpper driver “Recover by ege” med tilhørende web-shop, et såkaldt ”take-back”-system, hvor de tager brugte tæppefliser retur, renser dem og sælger dem videre som brugte.
- Desso har også et take back-system, hvor virksomheden tager brugte gulvtæpper retur – både Dessos egne og tæppefliser fra alle producenter. Desso benytter sig af en genbrugsteknik, som gør det muligt at skille garnet fra tæppets bagside, så både bagside og tekstilprodukter kan genbruges. Størstedelen af materialerne genbruges i produktionen af nye tæpper, imens bagsiden fra langt de fleste producenter bliver solgt videre og genanvendt til vejbelægning.
- Private selskaber som Walmart, Esprit, American Eagle Outfitters, H&M, Jack & Jones and NameIt har introduceret tøjindsamlingsprogrammer drevet gennem det schweiziske firma I:CO. Man kan aflevere tøj, bælter, tasker, puder, sengetøj, duge, håndklæder etc., som bliver sorteret i fraktioner, der senere sælges videre til kunder i bil-, bygge og emballagebranchen.
VEDLIGEHOLD OG REPARATION
- Svenske Nudie Jeans tilbyder sine kunder at få deres jeans repareret gratis hos udvalgte forhandlere, eller sender reparationsmaterialer gratis, hvis man hellere selv vil stå for reparationen.
- Fritidstøjsproducenten Patagonias Worn Wear-program er alle take back-programmers moder inden for tøjbranchen, og tilbyder derudover kunder at få repareret deres tøj. Det blev skabt i 2013 og prøver at lære kunder at passe på deres udendørs- og fritidstøj, så det kan holdes i brug så længe som muligt. I 2016 gennemførte Patagonia en europæisk turné, hvor de 50 steder i fem lande etablerede reparationsværksteder, hvor man gratis kunne få fikset ødelagt tøj.
DELEØKONOMI/NYE PLATFORME
- Vigga.com tilbyder økologisk børnetøj ud fra en cirkulær abonnementsmodel, således at forældre kan leje tøj til deres nyfødte og tumlinger i kampen mod overforbrug.
- Hollandske Mud Jeans tilbyder sine kunder at lease deres jeans og hættetrøjer for ca. 60 kroner om måneden i 12 måneder. Modellen sikrer, at flere har råd til Muds produkter, som er baseret på rene fibre, og at deres produkter kommer tilbage til Mud, så de kan minimere forbruget af nye fibre til nye jeans.
- TrendSales og Tradono er eksempler på online markedspladser, som forbinder private brugere, så de kan sælge, købe eller bytte tøj.
- Resecond fokuserer på kjoler, og for et månedligt gebyr kan man låne så mange kjoler, man vil, så længe man stille samme antal kjoler til rådighed i det fælles online klædeskab. Share Your Closet gør det også muligt at dele kjoler, men uden betaling. Her får man point hver gang nogen låner noget af ens tøj, og med brugen af disse point kan man selv låne den anden vej.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: cirkulær økonomi