19.02.2019 | Klima, miljø og energi
Naturfond gør status over FSC-indkøbspolitik
Indhold fra partner Hvad er dette?
Aage V. Jensen Naturfond har i godt to år fulgt en ambitiøs indkøbspolitik for bæredygtigt træ for fondens egne projekter med FSC i centrum. Det har resulteret i en række spændende projekter med forskellige FSC-certificerede træarter og opbygning af vigtig viden omkring dokumenterbart bæredygtigt træ.
Aage V. Jensen Naturfond og FSC Danmark indgik i 2017 et samarbejde omkring fondens brug af træ til egne projekter som hegnspæle, udsigtsposter og broer. Siden februar 2017 har fonden med udgangspunkt i en indkøbspolitik for bæredygtigt træ bevidst arbejdet med at sikre dokumentation for, at træ til fondens egne projekter har en bæredygtig oprindelse. Dette har fonden gjort ved primært at indkøbe FSC-certificeret træ.
Bred dialog er nøglen til bæredygtig skovforvaltning
Med en indkøbspolitik med to år på bagen kan Aage V. Jensen Naturfond, nu gøre status:
”Det er vigtigt for os at sikre bæredygtighed i vores anlægsaktiviteter, og at vi kan dokumentere det. Med FSC Danmark som sparringspartner har vi de seneste år været på en rejse, som har gjort os skarpe på, hvilken dokumentation vi skal have for bæredygtigt træ. Det har krævet dialog internt, med vores leverandører og andre samarbejdspartnere - og det gør det stadig. Værdien af den dialog er stor, for den giver os tryghed omkring vores træprojekters bidrag til bæredygtig skovforvaltning”, siger direktør i Aage V. Jensen Naturfond, Anders Skov.
FSC-samarbejde har positiv effekt på leverandørkæder
FSC Danmarks rolle i samarbejdet med Aage V Jensen Naturfond er at hjælpe fonden med gode råd og vejledning, når det gælder indkøb og dokumentation, så de sikrer sig, at de lever op til indkøbspolitikkens målsætninger. Det er et vigtigt samarbejde med stor effekt:
"Det er en fornøjelse at samarbejde med Aage V. Jensen Naturfond. De har været ihærdige med at implementere FSC-indkøbskravene i projekterne og sørge for, at de har den rette dokumentation. Det er i sig selv vigtigt, men endnu mere vigtigt, at de påvirker en hel leverandørkæde med deres krav om dokumenterbart bæredygtigt træ gennem FSC”, fortæller Kristian Jørgensen, Rådgiver og Projektkoordinator hos FSC Danmark.
Nyt udkigstårn og boardwalk i Lille Vildmose
Aage V Jensen Naturfond indkøber store volumener af træ, når de etablerer naturprojekter i Danmark. Deres grønne ambition om at forbedre naturen går derfor hånd i hånd med indkøbspolitikken for bæredygtigt træ. Siden indkøbspolitikken blev indført, har fonden bygget en række spændende projekter i både tempererede og tropiske træarter. Eksempler herpå er et nyt udkigstårn i Lille Vildmose og en højlandssluse i Henne Mølle å. Du kan se billeder fra projekterne nederst på siden.
Det nye 17 meter høje Toftebakketårn i Lille Vildmose blev indviet i oktober 2018 og giver gæsterne et fint udsyn ud over Tofte Mose med udkig til traner, krondyr, vildsvin og den øvrige fantastiske natur. Det er dog først fra foråret 2019, at publikum får adgang til udsigten på guidede ture. Til tårnet er der etableret et ”boardwalk” (træsti), så man kan komme endnu tættere på højmosens natur.
SPOT Architecture har tegnet, projekteret og stået for byggeledelsen. Til projektet er der cirka brugt 35 m3 træ fordelt på eg (Quercus spp.) og douglasgran (Pseudotsuga menziesii), der er leveret af Keflico A/S. Toftebakketårnet er beklædt med imprægneret gran (Picea abies) fra Superwood. Alt sammen FSC-certificeret.
Højvandssluse i Henne Mølle Å
Den nye højvandssluse i Henne Mølleå, skal sikre Filsø mod indtrængende saltvand fra Vesterhavet ved højvande. Aage V. Jensen Naturfond står bag projektet rådgivet af NaturRådgivningen A/S. Slusen er opført med beklædnings- og spunsbrædder i FSC-certificeret Azobe (Lophira alata) leveret fra Hupkes Houthandel. Herudover er der anvendt pæle i FSC-certificeret Greenheart (Chlorocardium rodiaei) fra Sydamerika leveret af Wijma. Begge træarter der fra naturens side er meget modstandsdygtige over for nedbrydning.
Strategi & ledelse

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter
EU har foreslået en regulering, der skal minimere europæiske landes bidrag til skovrydning. FSC deler nu 10 forslag til at forbedre reguleringen. Det nye EU-initiativ skal sikre, at produkter på det europæiske marked, ikke bidrager til global skovrydning og skovforringelse. Ifølge FSC kan lovforslaget forbedres på en række punkter.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!
Hvad er det egentligt, der betyder noget for nutidens og fremtidens forbrugere, og hvad forventer de af design- og møbelbranchen? Det kunne mange sikkert godt tænke sig at vide - inklusiv os - og derfor spurgte vi en trendforsker, en arkitekt, en virksomhed og en brancheorganisation om deres bud!
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet
Holstebro Kommune inviterede søndag 10. april 2022 til åbning af deres nye Vand- og Naturlaboratorier. Et projekt som er det første af sin slags med et FSC-projektcertifikat. Det betyder, at Holstebro Kommune har fået et certifikat og bevis på, at de anvendte træmaterialer er fra velforvaltede FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Stor interesse for FSC-certificeret emballage
FSC Danmark har for nyligt afholdt et velbesøgt webinar om FSC-certificeret emballage, som der er stor interesse for i markedet. Det er positivt for udbredelsen af kendskabet til FSC og i forhold til at sikre, at fibrene i emballagerne er fra bæredygtigt drevne skove og andre ansvarlige kilder. FSC Danmark vil gerne støtte udviklingen og afholder derfor en række webinarer om temaet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat
Holstebro Kommune er den første kommune i Danmark, som har ladet et byggeri FSC-certificere. Det drejer sig om opførelsen af to nye lærings- og aktivitetsplatforme ved Tvis Mølle Naturlaboratorium – nemlig Vand- og Naturlaboratorierne, hvortil der både anvendes tropiske og tempererede træarter. Alt træ er FSC-certificeret, hvilket betyder ansvarlig brug af verdens skovressourcer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Rådgivende ingeniørfirma bliver som det første af sin slags medlem af FSC Danmark
Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S er som det første rådgivende ingeniørfirma blevet medlem af FSC Danmark. Medlemskabet er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe næste generations byggeri og realisere de tilhørende grønne ambitioner.
Indhold fra partner