Naturområder får international blåstempling

Naturen i Naturfondens naturområder har de bedste vilkår for beskyttelse på internationalt niveau.

Nu har Naturfondens naturområder også fået IUCN-status. De lever nemlig op til de internationale kriterier for naturbeskyttelse, som er udviklet af verdens største naturbeskyttelsesorganisation, The International Union for Conservation of Nature, IUCN.

IUCN’s kriterier og standarder er anerkendte internationalt. Både FN og EU bruger kriterierne til at vurdere de enkelte landes opfyldelse af mål for naturbeskyttelse. IUCNs standarder gør det muligt at vurdere beskyttelsen ens i de enkelte lande.

Fakta

Indtil videre er disse otte af Naturfondens 16 områder vurderet:

  • Hammer Bakker
  • Hals Mose
  • Læsten Bakker
  • Mols Bjerge, Basballe
  • Mandø
  • Kollund Skov
  • Marielyst Enge
  • Bøtøskoven

"Det er god natur, en sikker og langsigtet beskyttelse samt grundig planlægning og forvaltning, der har sikret den internationale blåstempling", siger direktør i Naturfonden, Flemming Nielsen.

”Det viser, at Naturfonden er godt i gang med at opfylde sit formål om at sikre naturen mere plads i Danmark. Flere end 2.400 truede og sjældne dyr og planter mangler gode levesteder i Danmark, så det er vigtigt, at vi kan være med til at vende udviklingen. Det er et langt og sejt træk, men vi fortsætter kvadratmeter for kvadratmeter,” siger Flemming Nielsen.

Truede og sjældne dyr får gode levesteder
Den internationale vurdering er indtil videre gennemført i otte af Naturfondens 16 naturområder, blandt andet på Mandø i Nationalpark Vadehavet. Her har Naturfonden købt dyrket jord og forvandlet den til enge, søer og livfyldte vandhuller. Det har givet blandt andre den sjældne vadefugl stor kobbersneppe og den truede brushane flere levesteder.

I Bøtøskoven på Falster er der også sket natur-forbedringer. Her har den sjældne sommerfugl sort ildfugl sit eneste levested. Arten ses i dag flere og flere steder i skoven, som var alt for mørk og ubrugelig som levested, da Naturfonden købte skoven i 2017. Siden har vi sammen med Guldborgsund Kommune gjort skoven mere lys, åben og naturlig, og dermed kan sort ildfugl finde føde og lægge sine æg flere og flere steder.

I Hammer Bakker i det nordjyske får den truede sommerfugl brun pletvinge og andre sjældne sommerfugle sine levesteder tilbage fordi Naturfonden, Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening er gået sammen om at genoprette naturen på 720 hektar.

Læs rapporten

Brun pletvinge er truet og i meget høj risiko for at forsvinde fra den danske natur. I vores naturområder i Hammer Bakker vender dens ødelagte levesteder tilbage. Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus .

27.09.2024DEN DANSKE NATURFOND

Sponseret

Naturen savner handling, ikke PowerPoints

25.09.2024DEN DANSKE NATURFOND

Sponseret

Mere natur for pengene

21.12.2023DEN DANSKE NATURFOND

Sponseret

Grøn julegave fra 18.315 danskere: Trine, Camilla og Christian er med til at give en hel skov

19.12.2023DEN DANSKE NATURFOND

Sponseret

Sjælden vestjysk skov købt af 18.315 danskere som gave til naturen

13.10.2023DEN DANSKE NATURFOND

Sponseret

Truet flue får endnu bedre levesteder i Vejle Ådal

10.10.2023DEN DANSKE NATURFOND

Sponseret

Maskiner graver ud: Snart flyder vandet igen frit i Lerbjerg Skov