25.08.2015  |  Supply chain

Norsk rederibranche vil sikre miljø og arbejdsforhold

Når skibe ophugges i Indien, Pakistan og Bangladesh sker det uden nogle aftaler om internationale regler om arbejdsforhold og miljø. Det vil den norske søfartsbranche nu gøre op med.

Skibe, der ikke længere skal sejle, skal ophugges på en ansvarlig måde, som ikke skader arbejdere og miljøet. Så kontant er meldingen fra den norske rederibranche.

Der er nemlig mange kritiske forhold, ved ophugningen, der for 90 procent af skibes vedkommende foregår i enten Indien, Bangladesh eller Pakistan. 

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Læs også: Ikke flere norske oliepenge til fire asiatiske virksomheder

For der er store vanskeligheder med at holde styr på arbejdsforhold og miljøaftryk, når eksempelvis mastodontiske containerskibe skal hugges op.

”"Det gør stærkt indtryk at se arbejdsforholdene ved de såkaldte huggeværfter på mange af strandene. Det er også et fællestræk ved ”beaching” – skibene strandsættes på en ubeskyttet kystnlinje, som oversvømmes af tidevand med det resultat, at miljøskadelige stoffer føres ud i omgivelserne”", skriver Sturla Henriksen, adm. direktør i Norges Rederiforbund i Dagens Næringsliv og uddyber:

”"Der er ikke fast grund, når skibene skal hugges op. Det gør det vanskeligt at benytte kraner og tungt værktøj, som det normalt ville være forsvarligt at anvende. Dermed foregår ophugningen ofte med stor risiko for arbejdernes liv og helbred og med skade af det ydre miljø”."

Han er svært kritisk over, at en global aftale i FN-regi om sikring af rettigheder og miljøforbedringer ikke kan blive ratificeret grundet flere problemer med branche og FN's medlemsstater.

Dog mener han, at den norske søfartsbranche skal følge Hong Kong-aftalen, som oplægget, der er strandet mellem FN’s uenige parter, hedder.

"”Norge er et af bare tre lande, der har ratificeret konventionen. Det går alt for langsomt og Rederiforbundet arbejder aktivt i internationale fora for at bidrage til fremgang i ratificeringsprocessen"”, skriver Sturla Henriksen.

Læs også: FN: Virksomhederne skal også bidrage til udvikling

Dermed skal den norske søfartsbranche sikre, at nyerhvervede skibe er sikret fra vugge til grav og Rederiforbundet vil kraftigt fraråde deres medlemmer at benytte sig af ophuggerværfter, der bruger beaching. 

-JPN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere