Novo Nordisk vil lave CO2 om til fødevareproteiner med Bill Gates-fonden

Med 200 millioner i bagagen støtter Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Foundation et nyt konsortium, der skal skabe en bæredygtig proteinkilde til menneskeføde, som stammer fra CO2.

Ifølge parterne skal projektet gøre, at nuværende landbrugsjord kan bruges på mere bæredygtig vis. Arkivfoto..

15.06.2023

CSR.dk

Fødevareusikkerhed er et stigende globalt problem. En nylig FN-ledet rapport viser, at mere end 250 millioner mennesker blev ramt af alvorlig hungersnød i løbet af 2022 – en stigning på 65 millioner sammenlignet med året før.

Bill & Melinda Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden er derfor gået sammen i en ambitiøs plan om at etablere en bæredygtig fødevareproduktion, der kan brødføde en voksende verdensbefolkning.

Det skal ske gennem et nyt konsortium, der vil anvende CO2 til at producere proteiner, der kan anvendes i fødevarer til mennesker.

Læs også: Nyt EU-projekt skal bringe alternative proteiner i forbrugernes søgelys

”Ved at udnytte CO2 til fødevareproduktion uden at anvende landbrugsjord til formålet imødegår dette ambitiøse konsortium to af vores største globale udfordringer: at levere næringsrige fødevarer til en voksende verdensbefolkning og samtidig afbøde klimaforandringerne. Initiativet har potentiale til at være det første skridt mod en ny bioøkonomi, der kan skabe en mere bæredygtig, sikker og stabil fødevareproduktion, som samtidig mindsker belastningen af naturens ressourcer,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.

Et alternativ til animalsk protein
Den bagvedliggende idé er at finde en mere bæredygtig måde at producere proteiner gennem fermentering – en metode, som gennem årtusinder har været anvendt til fødevareproduktion.

Ved hjælp af biologiske og elektrokemiske processer vil konsortiepartnerne forarbejde CO2 og omdanne det til acetat, det vil sige eddike – en velkendt substans, der allerede findes i de mikroorganismer, som anvendes til eksempelvis fermentering.

Acetatet kan derefter bruges til at producere proteiner, der kan anvendes direkte i fødevarer til mennesker.

Ved at omdanne CO2 til acetat og bruge det til at producere proteiner til fødevarer vil vi således kunne afkoble en del af vores fødevareproduktion fra landbrugsarealer og give plads til øget biodiversitet. Dette vil udgøre et vigtigt bidrag til et mere bæredygtigt samfund.

Udnyttelse af eksisterende produktionsfaciliteter
Det første mål for konsortiet er at optimere og evaluere tre potentielle produktionsteknologier og modne dem. Målet er at løfte alle teknologier til demonstrationsniveau inden for to år.

”Vi har i nogen tid kendt til mulighederne for effektivt at omdanne simple råmaterialer til proteinkilder til menneskeføde ved at anvende bioteknologiske løsninger. Med dette program bliver det muligt at udvikle en helt klimaneutral måde at omdanne CO2 til protein uden at anvende jord, vand og gødning. Jeg er begejstret og stolt over, at vi kan bidrage med teknologi og viden, som gør denne omstilling mulig – det rummer et enormt potentiale for, at biosolutions kan være med til at løse verdens store problemer,” siger Claus Crone Fuglsang, Chief Science Officer i Novozymes, som er en del af projektet.

Når de teknologier, der udvikles af konsortiet, er skaleret op til produktion, kan de skabe et paradigmeskifte i vores tilgang til fødevaresikkerhed, særligt i lav- og mellemindkomstlande.

Mad til en fair pris
Det anslås, at disse teknologier vil kunne producere nok protein til mere end 1 milliard mennesker hvert år, hvilket skal skabe en stabil kilde af ernæringsrig mad for mennesker, der bor i områder med begrænsede muligheder for konventionelt landbrug.

“Teknologierne, der bliver udviklet i konsortiet, har et stort potentiale for at skabe fødevaresikkerhed på globalt plan, særligt i lav- og mellemindkomstlande. Derfor er det meget vigtigt, at teknologierne kan blive udrullet i de dele af verden, der kan få bedst gavn af dem, og at dette sker til en fair pris. Det har vi sikret os gennem konstruktionen af konsortiet,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Læs også: Salling Group genbruger daggammelt brød

De to fonde finansierer hver halvdelen af aktiviteterne i konsortiet. Bill & Melinda Gates Foundation finansierer aktiviteterne hos Novozymes og Washington University i St. Louis, mens Novo Nordisk Fonden støtter aktiviteterne hos Topsoe og Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC) ved Aarhus Universitet.

Det samlede finansieringsbudget er på op til 200 millioner kroner over en toårig periode. Hvis arbejdet i konsortiet er succesfuldt, vil det være muligt at fortsætte støtten til senere faser af projektet, hvor teknologierne kan modnes yderligere.

- HCL

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

26.10.2026CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

23.10.2026CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Klimaskovfonden

Sponseret

Holst Engineering giver en julegave, der vokser år efter år.

Schneider Electric

Sponseret

Vandstress er en forretningsrisiko: Over 1 ud af 3 nordiske industrivirksomheder melder om produktionstab

CSR.dk

"Destination Earth" - fremtidens vejrvarsler i Europa er på vej

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

03.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Training (online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the Management Awareness Training will provide the management with a basic understanding of the management role in the APQP4Wind process.

Dato

03.11.2026

Sted

Online