07.09.2022 | Klima, miljø og energi
Nu kan du investere i nyt dansk drikkevandssystem, testet og godkendt i Afrika
Indhold fra partner Hvad er dette?
Da Afrika ikke har pantsystem, er det et stort lokalt miljøproblem, at det mange steder flyder med brugte plastikflasker. Samtidig bliver mange syge af drikke vand fra brugte flasker, som ikke er rene og som derfor hurtigt gør vandet usundt at drikke.
Derfor har virksomhederne Soacha Aps, Lsm:steel spånteknik Aps & Huse Design i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet en banebrydende vandrensningsteknik til KIOO Water Re-fill Kiosk – en såkaldt vandkiosk i Tanzania. Her kan man få rengjort og genopfyldt sine brugte plastikflasker med friskrenset drikkevand.
Om kort tid bliver det muligt at købe sig ind som franchise holder i KIOO Water Re-fill Kiosks i Østafrika. Founder Per Egede Nielsen melder, at KIOO nu er så langt med projektet, at der åbnes for mulighed for at investere i projektet.
Testet af Aalborg Universitet
I foråret var M. Sc. Peter Frigaard og to studerende fra Aalborg Universitet i Tanzania med to store kufferter fyldt med teknisk udstyr for at teste mikrobiologien i KIOO Waters vand og renseanlæg. Resultatet var positivt: rensefunktionen virker – og er vigtig.
”Vi kan sige med sikkerhed, at KIOOs vandkiosks rensning af brugte plastikflasker virker. Vi kan også se, at hvis flasken ikke er renset, går der kun få timer, før vandet i den er forurenet af bakterier. Det går hurtigt i 35 graders varme. Vi har testet på forskellige bakterier og kimtal og ser en mærkbar forskel i kvaliteten, når flasken først er gjort ren med vandkioskens spuleventil. Vores rensesystem er altså sikkert og giver en god drikkevandskvalitet. Dermed kan vi få de sidste tekniske ting på plads og begynde at arbejde på at opnå lokale godkendelser til at sælge drikkevand på denne måde. Samtidig skal vi i gang med at finde finansiering, så vi efter sommer kan få vandkioskerne udbredt til hele Afrika. Behovet for dem er enormt,” fortæller Per Egede Nielsen. Han fortsætter:
”Selvom hele renseteknologien i forvejen var testet på Aalborg Universitet, er det afgørende også at få det testet her i Afrika – ude i det virkelige liv. 96 procent af befolkningen i Tanzania har ikke råd til at købe rent vand på nye flasker. Men da genopfyldning kun koster en femtedel af prisen for en ny flaske, er jeg sikker på, at vandkiosker har en stor fremtid foran sig både i Afrika og i resten af verden.”
Universitet interesseret
Rensningen af plastikflasken foregår med en spuleventil, som sprøjter vand op i flasken og renser den udenpå og indeni samt på alle kontaktflader. Rengøringen sker dels mekanisk via det høje vandtryk og dels med en ufarlig og naturlig desinficerende opløsning. Den unikke rensning af flasker i KIOOs vandkiosk sker i én arbejdsgang. Den varer under fem sekunder og er, som de nye test viser, 100 procent sikker.
Rensning af flasken og påfyldning af vand sker med selvbetjening via en dispenser og betales over mobilepay eller kontant. Et forudbetalingssystem gør, at fx forældre til unge på universitet kan betale for deres barns vandforbrug et halvt år frem. University of Tanzania har allerede meldt sig på banen som interesseret.
”Hvis man ikke har råd til rent vand, så drikker man det beskidte. Det vil vi gerne ændre på. Så vores vandkiosker kommer til at have stor betydning for både folkesundhed og miljø. Projektet bidrager til at løse flere aktuelle problemstillinger, som mange ulande står overfor: plastikforurening af naturen og behovet for rent drikkevand til en overkommelig pris,” fortsætter Per Egede Nielsen. KIOO har i første omgang afprøvet konceptet to steder i Dar Es Salaam, nemlig på sitet, hvor kiosken blev bygget og på et marked i byen Chanika nogle få kilometer væk.
Vandet, der fyldes i plastikflaskerne, er renset med KIOOs kemikaliefri, grundige filtrering, såkaldt omvendt osmose og ultraviolet lys. For at imødegå stor forespørgsel på vand i fx universitets frokostpause, renses vand på forhånd og opbevares i en tank. Hele vandkiosken kører på solenergi og er dermed ikke afhængig af strøm. Næste projekt bliver at sikre vandkvalitet i tankene og få en kølemekanisme indbygget i systemet – et, som ikke bruger mere energi, end det kan skaffes via solcellerne på taget.
Studerende i praktik i Afrika
De to studerende, Daniel Davis Andersen og Pernille Than Broberg, der var med i Tanzania og teste drikkevandetskvalitet, er ikke færdige med KIOO her. De skal begge i praktik hos virksomheden i efteråret og opbygge en række KIOO vandkiosker i det nordlige Uganda. Det skal vi nok fortælle mere om til den tid.
Bag Kioo Drinking Water Company står:
- Per Egede Nielsen, uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har over 15 års erfaring med at opbygge og drive virksomhed i Østafrika indenfor bl.a. beton, solceller og vandforsyning. Per Egede Nielsen har tidligere bestridt diverse direktørstillinger i bla. LOGSTOR, Peri Denmark A/S and Gråkjær A/S. Kontakt Per Egede Nielsen på mobil eller Whatsapp +255 755 355 740, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for investering som franchise holder i KIOO Water Re-fill Kiosks.
- Kim Boyter, er CEO i Soacha ApS, som er medejer af Kioo Drinking Water Company Ltd. Kim Boyter er samtidig CEO og main share holder i Pressalit A/S.
Fun fact: KIOO betyder krystal på swahili.
Dette er et såkaldt PIVØ-project (“Partnershipdriven innovation for emerging markets in East Africa”), supporteret af The European Regional Development Fund.
Klima, miljø og energi

Two million Danish Kroner for converting nut shells into energy, fertilizer, and jobs
Access2innovation is happy to inform that we have received a grant of DKK two million from the Danish Ministry of Foreign Affairs under the Danida Green Business Partnership together with our partners. The money is for nuts! Or more accurately for an exciting Inclusive CO2 Sequestration in the Kenyan Nut Industry project for the next 18 months.
Indhold fra partner
Samfund

Folkemødets nyeste skud på stammen har fået vind i sejlene.
”Tiden er til, at vi sammen tager fat i de helt store problemer og får sat konkrete handlinger på.” Det er budskabet fra Lotte Hansen, bæredygtighedsekspert og Jacob Ravn, Access2innovation, der har taget initiativet til Handlingsskibet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Big interest for Danish climate smart solutions at Uganda-EU Business Summit
The DMDP-supported GrainHub initiative from Access2innovation is now a showcase on how, the private sector, civil society organizations, and financial institutions can provide needed solutions in Africa, says ambassador.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Fleksible og sikre huse til Afrika
Nu lanceres ny dansk version af low cost housing, som opfylder alle 17 verdensmål: Fleksibelt, flytbart og sikkert hus til afrikanske vækstmarkeder
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fra plastaffald til ressource
BlueBenu er ved at udvikle en proces, der omdanner plastaffald til råolie ved hjælp af termokemi. Dette vil være et alternativ til at forbrænde eller deponere plastaffald. Det sker især i afrikanske lande, hvor der ofte mangler mulighed for at genbruge plast.
Indhold fra partner
Supply chain

Dansk teknologi skal øge høstudbytte i Uganda
Nu tages første skridt i et nyt Danida-finansieret projekt, hvor dansk landbrugs-teknologi skal forbedre høsten i fattige landområder i Uganda. Motivationen bag projektet er ikke kun udviklingshjælp, men øget dansk eksport. De to første siloer til effekti
Indhold fra partner