Klimarapport får ministre og græsrødder til at rette fokus på verdenshavene
Havisen smelter, og havene opvarmes med større hast end tidligere antaget. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra FN's Klimapanel, der får flere ministre til at kræve handling. Organisationer peger på, at verdenshavene ikke kun er problemet, men også er en del af løsningen.
FN’s klimapanel, IPCC, konkluderer i en netop offentliggjort rapport, at havisen smelter og havene opvarmes med større hast end tidligere antaget.
Læs også: Flere klimaforskere slår alarm
Rapportens konklusioner er så voldsomme, at der har fået både ansvarlige ministre og græsrødder til at reagere.
”Det er alarmerende, at verdenshavene stiger og bliver varmere hurtigere end forventet. Det burde efterhånden stå tindrende klart for alle, at der ikke nogen vej uden om at sætte ambitiøse klimamål”, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), til Regeringen.dk og fortsætter:
”Regeringen lytter til videnskaben. Og videnskaben siger, at verdens regeringer skal handle nu”.
I rapporten fremgår det bl.a., at verdenshavenes stigning fremover vil medføre, at vi vil få flere ekstreme oversvømmelser.
Opvarmningen af havene har ifølge rapporten også allerede medført store geografiske forskydninger i forekomsten og hyppigheden af marine plante- og dyrearter. Det gælder alt fra plankton og fisk til pattedyr og havfugle. Det har konsekvenser for samspillet mellem arterne, det påvirker deres udbredelse og har en lang række følger for økosystemerne i havene.
”Havområderne spiller en nøglerolle i klimasystemet, og det er nedslående, at vi presser dem til det yderste”, siger miljøminister, Lea Wermelin (S), til Regeringen.dk og fortsætter:
"Det er derfor vigtigt, at vi reducerer udledningerne, og samtidig passer bedre på vores havmiljø gennem blandt andet flere beskyttede havområder”.
Vil buge verdens have til at redde klimaet
Projektleder i Greenpeace, Sune Schellerup, mener, at rapporten kalder på øjeblikkelig, ambitiøs og international handling for at få CO2-udledningen ned.
I rapporten konkluderer IPCC bl.a.:
- I 1900-tallet steg vandstanden i havene omkring 15 centimeter. Nu sker havstigningen dobbelt så hurtigt med 3,6 millimeter årligt, og tempoet øges.
- Det er ikke mindst accelereret smeltning af indlandsisen på Grønland og Antarktis, der får havene til at stige.
- Selv hvis den globale CO2-udledning begrænses kraftigt, og temperaturstigningen holdes under 2 grader celsius, må man imødese havstigninger på 30-60 centimeter inden år 2100.
- I et scenarie, hvor CO2-udledningen fortsat vokser, kan havene stige mellem 60 og 110 centimeter. Havstigningen fortsætter i århundreder med flere centimeter årligt.
- Områder på den nordlige halvkugle, hvor der i dag er permafrost, vil tø op og frigøre CO2 og metan til skade for klimaet. Omkring 25 procent af arealet med permafrost vil tø ned til tre-fire meters dybde i 2100. Ved fortsat øget CO2-udslip vil det gælde 70 procent af det permafrosne område.
- Smeltende gletsjere og optøede permafrostzoner vil øge risikoen for jordskred, laviner og oversvømmelser.
- Voldsomme oversvømmelser efter stormbølger, der hidtil er betragtet som "100 årshændelser", kan omkring 2050 ske hvert år. Værst er risikoen i troperne.
- Forsuringen af havene øges, fordi havene optager langt størstedelen af den CO2, der ledes ud i atmosfæren. Sammen med overfiskeri indebærer det faldende udbytte i fiskeriet og ændringer i økosystemer på grund af mindre ilt og færre næringsstoffer.
Kilde: FN's Klimapanel (IPCC)
”En sund havnatur optager enorme mængder CO2 i både havbunden og i dyre- og plantelivet. Kan vi med en FN-traktat beskytte 30 procent af havene i 2030, har vi taget et vigtigt skridt. Fortsætter vi rovdriften, har vi ikke alene mistet havene som allierede, men risikerer direkte at forværre klimakrisen”, siger han til Ritzau.
Ifølge rapporten vil fiskeriudbuddet falde mindst 15 procent inden 2100, blandt andet på grund af de uundgåelige højere temperaturer og forsuring af havene. Det vil især komme til at ramme verdens fattige, påpeger klimarådgiver i Care Danmark, John Nordbo.
”Det vil få en kaskadevirkning på de kystnære områder, særligt i de fattigste. Mindre fiskeudbytte og faldende fødevaresikkerhed, også på grund af indtrængende saltvand i landbrugsjord, vil skabe stor usikkerhed for mennesker i kystnære områder”, siger han til Ritzau.
Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) peger på havet som både problem og løsning.
”Ingen ejer havet, så vi alle må være med til at passe på det, også Danmark. Det producerer den ilt, vi indånder, og optager den CO2, vi udleder. Det giver folk over hele verden et levebrød”, siger DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, til Ritzau.
Klima er ulighed
Folkekirkens Nødhjælp peger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen på fordelingen af klodens vand som et af fremtidens mest centrale klimaspørgsmål. Både når det gælder vandknaphed og oversvømmelser.
”I Danmark forbereder vi os på et stigende havniveau og en fremtid med hyppige stormfloder. Den mulighed har verdens fattigste ikke”, siger hun til Ritzau.
De rige lande må hjælpe de fattige med den nødvendige klimatilpasning - for der findes gode løsninger som diger, pumper og afsaltningsanlæg, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Læs også: FN: Klimaændringerne vil ramme kloden hårdt
- JMA
